Læsetid: 16 min.

Joy Mogensen advarer kulturlivet: Hendes ministerium er ikke en slags erhvervsministerium

Pandemiens efterspørgsel på hjælpepakker og lønkompensation omdannede næsten Kulturministeriet til en slags erhvervs- eller beskæftigelsesministerium, siger kulturminister Joy Mogensen. Men hvis kulturen virkelig ønsker armslængde, kræver det, at ministeriet holder sig fra institutionernes økonomier, siger hun i sit første større interview siden coronakrisen
Joy Mogensen betegner i dag den indledende coronatid som »kaotisk« og »virkelig surrealistisk« og forsvarer, at det tog tid at finde løsninger for kulturområdet: ’Kulturlivet kom ikke med ét klokkeklart budskab, der var netop mange forskellige behov, som skulle identificeres og udarbejdes løsninger til,’ siger hun.

Joy Mogensen betegner i dag den indledende coronatid som »kaotisk« og »virkelig surrealistisk« og forsvarer, at det tog tid at finde løsninger for kulturområdet: ’Kulturlivet kom ikke med ét klokkeklart budskab, der var netop mange forskellige behov, som skulle identificeres og udarbejdes løsninger til,’ siger hun.

Sigrid Nyggaard

6. juli 2020

Godt to måneder havde Joy Mogensen været tilbage i Kulturministeriet efter sin orlov, da coronaen ramte, og hendes chef, statsminister Mette Frederiksen, stillede sig op foran nationen og holdt en historisk tale, hvor hun befalede betragtelige dele af landet – herunder stort set hele kulturlivet – lukket ned. Den 39-årige kulturminister var ellers sprængfyldt med visioner og ideer, som hun havde regnet med at bruge foråret til at forløse.

Sådan blev det ikke.

»Når jeg engang skal fortælle mine børnebørn om det seneste år, bliver det året, hvor intet gik som planlagt,« siger hun.

Coronaforløbet kalder hun »helt surrealistisk« og »virkelig ikke specielt rart« at stå i, og hun lægger ikke skjul på, at der har været dele af processen, som hun og ministeriet ikke har håndteret til topkarakter. Alligevel er det vigtigt for hende at understrege, at samtlige ansatte i Nybrogade har knoklet.

Og så har hele forløbet bragt hende en kulturministeriel erkendelse. Nemlig at kulturlivet skal passe på med at tro, at hendes ministerium fungerer som andre ministerier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ervin Lazar
  • Bjarne Bisgaard Jensen
David Zennaro, Ervin Lazar og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, det kræver, at hun punger ud, no questions asked. Som det er meningen med staten i et velfærdssamfund: sleeping partner, der faciliterer aktivitet i samfundet.

Ete Forchhammer

Som publikum behøver man ikke vide det mindste om forarbejde og forudsætninger for den kunst eller den kulturhistorie man bivåner.
Som amatør må man yde noget forarbejde, men kendskab til det professionelle livs forudsætninger er ikke et krav.
Det er det derimod for en kulturminister!
Glemte journalisten at spørge Joy Mogensen hvad det havde betydet for hende at opdage at hendes ressort var "meget mere mangfoldig end det traditionelle virksomhedsliv"? At mangfoldigheden bl.a. består i at det ikke kun drejer sig om virksomheder, atypiske virksomheder?

Ditte Kanstrup, Mads Kjærgård, Per Klüver, søren ploug, Steffen Gliese, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Optur. En kulturminister der siger det lige ud: vil man have armslængde i kulturpolitikken, kan man ikke samtidig sige: send flere penge til kulturministeriet. Sådan hænger det ikke sammen, når 90 % af befolkningen ikke bruger de dyreste fælles kulturgoder, den klassiske musik, operaen balletten, moderne dans, billedkunsten. Hvad værre er set fra kulturministerens stol: de fleste går heller ikke til fodbold eller gymnastik. De vil gerne natur, vand, store og små skærme, biler, bryggerier, slotte, tivoli og frilandsmuseer og meget, meget, meget mere meget individuelt, lokalt og ikke særligt profilerende. De små teatre, orkestre etc. kan følge flere spor, armslængde er ikke altid en del af pakken hele vejen.

Mette Poulsen, Karsten Aaen, Ole jakob Dueholm Bech og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Margit Johansen, mere end to tredjedele af den danske befolkning benytter sig af de såkaldte 'finkulturelle' tilbud indenfor et kvartal. Men det er så udbredt og alment, at det ikke skænkes en tanke.
Det er imidlertid underordnet, for kulturen er en grundlæggende forpligtelse for samfundet, og i et demokrati betyder det: en grundlæggende forpligtelse for borgeren. Den og politikken.
Dertil kommer, at det jo er en total fejltagelse at blande bevillinger og armslængde sammen på den måde, det er NPMs værste egenskab, at man mener, at 'den, der betaler, bestemmer musikken', for at lægge aktiviteter i offentligt regi, eller med offentlig finansiering, er netop for at holde dem fri af denne købmandslogik. Staten betaler og ser glad ud, mens de, der træffer initiativerne og lægger planerne, understøttes - især med det formål at gøre resultatet af deres indsats alment tilgængeligt.
Det havde vi i gamle dage offentligt ejede elektroniske medier til at hjælpe med til, men de vil hellere bevæge sig omkring laveste fællesnævner - eller ville, for det ser ud til, at denne krise måske faktisk har åbnet øjnene for folks ønske om at få formidlet professionel kunst af høj kvalitet for deres licens/skat. Talentshowenes tid kan være omme.

Caspar Christiansen, Ete Forchhammer , Pernille Larsen, Per Klüver og søren ploug anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Coronaen har givet kulturministeren mange problemer, som ingen havde kunnet forestille sig for et halvt år siden. Og det hvad enten man hedder Joy Mogensen eller noget andet.

Mette Poulsen, Per Madsen, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jeg synes det er en svær diskussion, men helt ærligt-hvis alle går neden om og hjem,hvordan kan der så blive penge til kultur ud over det vi hver især skaber gratis?
Dilemmaet er jo produktion-vækst-og ånd Det er rigtigt at vi mennesker ikke lever af brød alene, men mange agerer sørme sådan ind imellem.
Mange af de skabende kunstnere er trængt netop fordi vi ikke må mødes tæt i teatre og koncertsteder.,
Men at skælde ministeren ud er simpelthen for plat i den situation vi er i.

Mette Poulsen, Bent Nørgaard, Peter Gløde og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ikke at den nuværende S-tops ide om at kunst og kultur SKAL ud til alle, inkl. fx min gamle nabo der var stolt over at han da kun ejede en bog. (det var i telfonbøgernea tid, aå måske det var sådan en? jeg husker det ikke.) Mulighederne skal være der, og inden grønthøsteren har fået kvalt mere, er de der allerede, bl.a. fordi div. institutioner og frie kunstnere arbejder ihærdigt for at række ud til dem der ikke kommer af sig selv.
Men det er ulyksaligt når kvantitet forveksles med kvalitet!
At alle skal ha' set Den lille Havfrue gør ikke statuen til en kunstnerisk sværvægter...
At Per Højholdt kan være svær at læse, bortset fra når han lagde stemme til en vis Gittes monologer, gør ikke hans værk ubetydeligt.
De mange - og S-toppen - må simpelthen acceptere at noget kan være betydningsfuldt selvom kun få "forstår" det. Det er nemlig meget sandsynligt at det netop er disse få, der bringer helheden videre, til glæde for alle.

Jørgen Mathiasen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Stefan Glise
Har du en kilde til "mere end to tredjedele af den danske befolkning benytter sig af de såkaldte "finkulturelle" tilbud inden for hvert kvartal."?
Tallet lyder voldsomt højt
Skyldes dit tal noget i retning af?: hvis de samme 10000 mennesker går i Parken for at se FCK 6 gange i et kvartal, så har 60000 danskere set FCK i det kvartal. Men det er jo ikke sandheden. Kun 10000 mennesker har set FCK!
VH

Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese
Tak for link - men jeg mener du fejltolker undersøgelsen.
Kulturvaneundersøgelsen viser alene antal besøgende! (danskere fra 4 år og op)
Hvis deltagerne i stikprøveundersøgelsen øgede deres aktiviteter, kunne vi nå op på over 100!
Et eksempel til at belyse dette: hvis DR i "november 2018" i 4 søndage registrerede et seertal for Matador på 1,6 mio. svarende til 6,4 mio. seere. Der er dog ikke tale om at 6,4 mio. af den danske befolkning så Matador. Dette tal ville kun kunne nås, hvis et stort antal afdøde gik igen.!!
Undskyld "skolemester" tonen - den er velment.

Steffen Gliese

Men, Arne Hansen, det er sådan, al kulturel aktivitet opgøres, som du kan se. Iøvrigt er det ikke ganske rigtigt - for der angives faktisk procentpoint af dem, der har haft en kulturel indenfor kunsterne. Det er en omfattende interviewundersøgelse, om man kan se spørgsmålene her: https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kul.... Som det fremgår af spørgsmålene, er det den enkelte persons oplevelse, der tages udgangspunkt i, så det er ikke blot en smækken tallene sammen.
Da kunsten og kulturen er iblandt os overalt, ville det i virkeligheden være mærkeligt, hvis ikke langt den overvejende del af befolkningen på næsten daglig basis ville have kulturelle oplevelser. Tallene for musik og film taler jo tydeligt om det, mens det alligevel er forholdsvis overraskende, hvor mange der rent faktisk har bevæget sig hen til et teater eller et sted med levende musik eller på et bibliotek i perioden.
Imidlertid vil man selvfølgelig kunne danne sig et andet og mere afrundet billede med næste undersøgelse, når man ser på, hvad lukningen af visse kulturelle muligheder og åbningen af andre har betydet.

Jørgen Mathiasen

Kulturministeren havde i Deadline nogle betragtninger om sit arbejde, og de var såmænd rigeligt bemærkelsesværdigt. Ministeren har tydeligvis aldrig mødt et æstetisk problem, og hun vil også helst være fri for det. Der er vel ikke andet at sige til det end, at det er hendes ressortområde / pligt at lægge rammerne for den nationale kunstpolitik ved siden af de andre ting, hun bedre kan se sig selv i som kulturminister.