Læsetid: 7 min.

I L.A. stoppede de med at synge om sol og surfing og begyndte at rappe om bandekriminalitet og social indignation

Vokalharmonier om søde teenagedrømme og gode vibrationer prægede musikscenen i Los Angeles i 1960’erne. Men fra midten af 1980’erne ændrede et hold af vrede, unge rappere byens ry med deres sprængfarlige rim om dødbringende stoffer. I Informations serie om vigtige amerikanske musikbyer er vi nået til Vestkysten og dens rå gangsterrap
Med numre som »Boyz-n-the-Hood« og »Dope Man« satte rapgruppen N.W.A. (billedet) nye aggressive standarder for, hvor sprængfarlige rim man kunne tillade sig at bruge.

Med numre som »Boyz-n-the-Hood« og »Dope Man« satte rapgruppen N.W.A. (billedet) nye aggressive standarder for, hvor sprængfarlige rim man kunne tillade sig at bruge.

Raymond Boyd/Getty Images

13. juli 2020

Den californiske kystmetropol Los Angeles er med sine knap fire millioner indbyggere USA’s næststørste by og en slags varmblodig og skinsyg lillebror til New York City. Byens musikscene er en horeunge af Hollywoods filmindustri, spækket med både død og galskab. Som om den bagende sol sveder forstanden ud af dens beboere og efterlader dem med en vildskab og en vrede, der får navnet Los Angeles (spansk for engle i bestemt flertal, red.) til at runge underligt uncanny.

Lige så bekymringsfrit og solskinsskønt det lød, da The Beach Boys i 1960’erne euforisk berettede om det sjove surferliv og gode vibrationer i komplekse vokalharmonier, lige så vredt og håbløst lød det, da rapperen Ice-T tyve år efter beskrev sin hverdag i Los Angeles således:

»Gold on my neck, my pistols close at hand/ I’m a self-made monster of the city streets/ Remotely controlled by hard hip-hop beats/ But just living in the city is a serious task

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • erik pedersen
  • Kurt Nielsen
erik pedersen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer