Real Madrid har været bedst til at vænne sig til ’the new normal’

At dømme på intensiteten i La Liga-kampene i disse uger har professionel fodbold lært at leve med alt det mærkelige, der foregår i en coronatid. Ingen tilskuere, holdkammerater med mundbind og to meters afstand, high fives med knyttet næve og coronakrammere.

For os, der kigger på, er der til gengæld gået computerspil i den. Tilskuere og lyd hentet fra EA Sports’ FIFA-spil er redigeret ind over live-billedet. Der er brøl, når der bliver scoret, pift og øv-råb ved dårlige tacklinger og fæle afbrændere og spredt mumlen, når holdene ser hinanden an taktisk.

I jagten på den autentiske nærværsoplevelse er det hele blevet meget uvirkeligt. Men man tilpasser sig og vænner sig næsten til digitaliserede papfigurer og dåselyd.

Toni Kroos, Real Madrids tyske midtbanechef, var allerede inden, La Liga startede op igen efter den lange coronapause, profetisk, da han pegede på betydningen af de uvante forhold. Det hold, som hurtigst og mest effektivt vænner sig til the new normal, vinder ligaen, sagde han.

Real Madrid er åbenbart mestre i omstillingsparathed, for lige nu fører de tabellen med fire point ned til Barcelona på andenpladsen. Skulle det mod alle odds ende med pointlighed mellem de to ærkerivaler, vinder Real, da de er bedst indbyrdes.

I søndags gæstede kongeklubben baskiske Athletic Bilbao og fedtede sig til en kneben 1-0-sejr. Samme dag om aftenen endte opgøret mellem Villarreal og Barcelona 1-4. I dag, onsdag den 8. juli, tager Barca imod Espanyol på Camp Nou, og på fredag den 10. juli er Los Blancos værter for opgøret mod Alaves, der ligger nummer 14.

Hver eneste kamp har været udråbt som skæbneslag og finale. Alligevel var Real Madrids sejr over Getafe torsdag den 2. juli symptomatisk for den medvind, madrilenerne har oplevet på det seneste.

Kampen var uskøn og fuld af spilstop og skærmydsler, men endte alligevel 1-0 til førerholdet på et straffespark af Sergio Ramos, der dermed kom op på fire scoringer siden genoptagelsen af La Liga. Tre dage senere, søndag 5. juli, gentog Ramos bedriften, da han satte det enlige mål ind mod Athletic, også på straffespark.

Så sagde statistikken fem mål i syv kampe. Imponerende for en centerforsvarer, og den 34-årige andalusier fortsætter da også med at sætte den ene rekord efter den anden. Ramos er sindbilledet på Reals optur: Fighterånd, målfarlig, samlingspunkt, fysisk hård – og med skipperskæg, som bliver længere og længere.

Som legenden Sir Alex Ferguson engang sagde: »Angreb vinder kampe, forsvar vinder titler.«

Dani Carvajal, Reals højre back, blev fældet i Getafes målfelt efter et par skarpe træk og en lunhurtig kontra på flanken og udtalte efterfølgende til sportsavisen Marca:

»I dag [i torsdags, red.] var som en finale for os, og det var sådan, vi gik ind til kampen. Getafe voldte os store problemer, specielt i første halvleg, men vi leverede en seriøs indsats,« udtalte Carvajal.

Den gamle garde

Samme Marca kalder Zinedine Zidane et ’geni’. Den franske cheftræner har igennem sæsonen været udskældt for nok engang at stole blindt på den gamle garde – Karim Benzema, Luka Modric, Casemiro, Toni Kroos, Sergio Ramos, Raphaël Varane. Nu hyldes han for at sætte sin lid til dem, når det virkelig gælder. Måske er det det mentale, som Kroos taler om.

De ’gamle’ spillere har formået at tilpasse sig og lure som ulve på de andres fejl og mangler. I fodboldregi er de godt oppe i årene, men de har bragt soliditet og vilje til et mandskab, der før coronapausen var ustabilt og til tider modløst.

De fleste kritikere er også enige i, at Real Madrid lukrerer på en bred bænk. Zidane har sin faste akse af trofaste væbnere, men spillere som Isco, Rodrygo Goes og ikke mindst Vinicius Junior, der i virkeligheden burde starte hver eneste gang, har føjet en friskhed til holdet, der ikke har vundet La Liga siden 2017. Selv perifere spillere som Gareth Bale og James Rodríguez har været brugt, dog med mindre held.

Messi, Messi, Messi

I Barcelona er der en snak, som ikke forsvinder, før Lionel Messi forsvinder. Og den handler netop om Messi. Det positive er, at han ofte sikrer vitale sejre for holdet. Det negative er, at han gør det alt for tit, og at han i manges øjne blokerer for, at Barca kan forny sig. Han låser simpelthen holdet. En del iagttagere mente det samme om Cristiano Ronaldo, da han stadig var hos Real Madrid. Begge er så meget stjerner, at der knap nok er ord for det, men de har det også med at umuliggøre variation og tilpasning.

Messi, Gerard Piqué, Luis Suárez og Arturo Vidal er alle 33 år. Ivan Rakitic er 32, Sergio Busquets og Jordi Alba er 31. Det er de spillere, Quique Setién giver hele ansvaret. Der er unge folk på vej, der kan være fremtiden for det catalanske flagskib: Ansu Fati er 17, Riqui Puig er 20.

Antoine Griezmann er Barcelonas tredjedyreste spiller nogensinde. Han var på banen i små fem minutter mod Atletico Madrid i en kamp, der endte 2-2. Ousmane Dembéle, som er nummer to på listen over dyreste indkøb, var slet ikke med grundet endnu en skade, og spørgsmålet er, om han nogensinde når at komme nok op i omdrejninger til at gøre en forskel.

Endelig er der Philippe Coutinho, Barcas allerdyreste spiller, som lige nu er i Bayern München på en lejeaftalte. Han er på vej tilbage, og den catalanske direktion har kun én plan med ham: Sælge ham så hurtigt som muligt.

På pressemødet blev Setién spurgt, hvorfor han først havde skiftet Griezmann ind efter 90 minutter i Atletico-opgøret.

»Jeg ville ikke ødelægge stabiliteten,« svarede den 61-årige cheftræner.

Ikke førstevalg som træner

2-2-resultatet mod Atletico var Barcas tredje uafgjorte på fire kampe. Forinden havde Gerard Piqué udtalt til den catalanske avis Sport, at mesterskabet stadig var matematisk muligt. Men det var to dage inden, Barca spillede uafgjort 2-2 mod Celta Vigo den 27. juni, og yderligere fem dage før, de gentog cifrene hjemme på Camp Nou mod Diego Simeones Atletico.

Efter den kamp var dommen anderledes kynisk for Piqué:

»Det bliver meget svært, næsten umuligt nu. Real Madrid kommer næppe til at smide point resten af sæsonen,« udtalte Piquet på et pressemøde.

Mens Zidane tituleres geni i hovedstaden, kan Quique Setién trisse hjem efter uafgjorte kampe og hvisken om uretfærdige dommerkendelser med visheden om, at han aldrig var førstevalget til at afløse Erneste Valverde tilbage i januar 2020. Øverst på dén liste figurerede navne som Xavi, Ronald Koeman og Mauricio Pochettino. Angiveligt havde de alle fået buddet, men takkede pænt nej. Og ind kom Setién.

Lige som alle andre, Barcas ledelse, pressen, fansene, vidste Setién, at holdet var i en overgangsfase. Meningen var, at Coutinho, der blev købt fra Liverpool i 2017, skulle afløse talismanen Andrés Iniesta. Tilsvarende skulle Arthur Melo tage over for Xavi. Coutinho floppede. Arthur har haft masser af gode kampe og spektakulære indfald, men har savnet kontinuiteten. Mandag den 29. juni blev Arthur solgt til Juventus for 82 millioner euro. Miralem Pjanic røg til gengæld den anden vej, fra Italien til Spanien.

Som Sid Lowe bemærker i sin klumme i The Guardian, handlede den byttehandel overhovedet ikke om taktik og fornyelse. Den var helt igennem økonomisk og nødvendig for en Barca-forretning, der bløder finansielt i coronatiden.

Lowe kiggede ekstra længe på et foto fra kampen mod Atletico Madrid den 30. juni. Scenen var én af de drikkepauser, som er blevet tilføjet efter 30 minutters spil i hver halvleg. Mens Atleticos spillere står i en rundkreds omkring Diego Simeone, ivrigt snappende efter dessiner fra den argentinske træner, er Barcelona-spillerne spredt over banen. Kameraet fanger Arthur, der kigger væk fra sin plads på tribunen, med mundbind og et exitskilt til Juventus. Barcas præsident, Josep Maria Bartomeu, er slet ikke til stede.

Zidane rider stormen af

Ovre i Madrid er Zidane ’genial’, ikke mindst fordi han har formået at dysse kontroverser ned, før de fik ben at gå på. Nej, Gareth Bale er ikke udeladt, fordi han er til overs og ikke kan blive solgt hurtigt nok. Der skal bare være plads til alle, og på et tidspunkt bliver det waliserens tur, forsikrer Zidane med en blanding af smil og pokerfjæs.

Hvad mente Zidane om James Rodríguez, der blev citeret i medierne for at være målløs over manglende spilleminutter?

Den slags er helt normalt, sagde Zidane til pressen forud for opgøret mod Espanyol i slutningen af juni. Alle spillere vil spille hele tiden.

Sådan rides der storme af, og Zidane er mesteren. Det er den ro og alt det, der er inde bagved Sergio Ramos’ skipperskæg, der sikrer mesterskaber. Og så selvfølgelig den stride modvind i Barcelona.