Baggrund
Læsetid: 9 min.

I rumfartsbyen Houston sætter popstjerner som Beyoncé og Solange rytme til USA’s raceproblemer

’Space City’ i Texas er hjemstavn for nogle af USA’s største politiske popstjerner. Beyoncé og Solange låner fra både cowboytraditionen og fra hiphop og omsætter landets problemer med racisme og social ulighed til radiovenlige megahits
To af verdens største sangerinder lige nu, Solange og Beyoncé, er født og opvokset i Houstons fattige og kriminalitetsprægede bydel Third Ward, der er blevet centrum for byens sorte kultur. Også George Floyd, der blev dræbt den 25. maj i Minneapolis, kommer herfra. Et stort vægmaleri pryder nu en mur ved det sociale boligbyggeri, hvor han voksede op.

To af verdens største sangerinder lige nu, Solange og Beyoncé, er født og opvokset i Houstons fattige og kriminalitetsprægede bydel Third Ward, der er blevet centrum for byens sorte kultur. Også George Floyd, der blev dræbt den 25. maj i Minneapolis, kommer herfra. Et stort vægmaleri pryder nu en mur ved det sociale boligbyggeri, hvor han voksede op.

Mario Tama

Kultur
15. juli 2020

Houston, der er USA’s fjerdestørste by og sydstaternes folkerigeste med 2,3 millioner indbyggere, er herhjemme nok mest kendt fra den legendariske sætning: »Houston, we have a problem«. 

En sætning, der gik verden rundt efter den fejlslagne Apollo 13-mission i 1970. Månerejsen, der aldrig nåede til månen. 

Men det er nogle helt andre problemer, der optager Houston i dag. Byen huser stadig størstedelen af USA’s rumfartsindustri, men det er racisme, ekstrem økonomisk ulighed og manglende social mobilitet, der fylder mest i det kulturelle og musikalske udtryk, der kommer fra den største by i delstaten Texas.

For byens problemer er blevet til vores alle sammens største popnumre. Houston er fødested for to af USA’s, hvis ikke verdens, største kvindelige sangerinder lige nu, søstrene Beyoncé og Solange. På hver deres måde turnerer de oplevelsen af at være sort i USA – og sætter rytme til. 

Beyoncé og Solange, og to af tidens nyeste hiphopstjerner Travis Scott og Megan Thee Stallion, der også er fra Houston, omdanner politivolden til radiovenlige popbaskere, der med sans for hooks sparker døren ind til Mainstreamamerika.

På Beyoncés hit »Formation« sampler hun lydbidder fra sorte aktivister, der er blevet skudt af politiet – samtidig med at hun hylder sydstaternes kreolske køkken og opfordrer til sort sammenhold med det catchy, selvelskende slogan: »Okay ladies now let’s get in formation – cause I slay«. Med »get in formation« spiller hun på ordlydens dobbeltbetydning; at stå sammen og gå til demonstration, og samtidig at få information, gøre sig klogere på racismens dybe rødder.

Protest og bevidstliggørelse er indlejret i dna’en i den musik, der kommer fra Houston, som nu er mere kendt for popstjerner end for astronauter. Det er kun blevet tydeligere siden mordet på George Floyd den 25. maj. Mordet skete i Minneapolis, og satte gang i den efterfølgende globale tilstrømning af opbakning til Black Lives Matter-bevægelsen.

Men Floyd var født og opvokset i Houstons Third Ward, hvor også Solange og Beyoncé kommer fra. Det er en fattig og kriminalitetspræget bydel, men også centrum for byens sorte kultur. 

Ikke nok med at det endnu en gang er et Houston-barn, der enten i popmusik eller som tragisk billede på politivold sætter USA’s raceproblemer på dagsordenen, så har George Floyd også givet et væsentligt og mindre kendt bidrag til byens musikhistorie. Hvis lyd genfindes på Solanges seneste, sfæriske plade When I Get Home og på utallige Beyoncé-hits som for eksempel »7/11« og »Drunk In Love«. 

For George Floyd var rapper i hiphop-kollektivet Screwed Up Click, hvor han optrådte med freestylers under navnet Big Floyd. Stilen, som George Floyd rappede i, kaldes chopped and screwed og blev opfundet af den nu legendariske pladevender DJ Screw (1971-2000), som tog baslinjer fra andre numre og skruede ned for hastigheden, så rytmen blev doven og døsig.

Lyden var direkte inspireret af et særligt narkotikum, der endte med at tage livet af DJ Screw selv: en cocktail af hostesaft og afslappende opioider, der fik tilnavnet »lean« for sin afslappende effekt og »purple drank« for sin karakteristiske lilla farve. Chopped and screwed giver en følelse af at lytte til noget, der er i slowmotion – som en lang, sløv sommerdag, hvor alting svulmer op i sydens kvælende hede. 

Tidligere var det New Orleans, der bragte sydstaternes kulturliv og politiske problemer videre i form af jazz, eller Nashville i Tennessee, der formede countrymusikkens stjerner. Men nu er det Houston, hvor den sorte befolkning hælder rytme og omkvæd lige ned i nationens åbne sår og omsætter sin sociale kritik til storsælgende hits.

Rødder i bomuldsplantager og cowboyland

Houston ligger ud til den Mexicanske Golf. Det er en af USA’s etnisk set mest blandede byer, med hele 26 procent sorte og 43 procent af latinamerikansk afstamning, og således en minority-majority by, hvor den hvide befolkning er i mindretal. 

Beyoncé synger på »Black Parade«, hendes nyligt udgivne og dybt politiske single, der handler om at være sort, kvinde, og stolt af det:

»I'm goin' back to the South
I'm goin' back, back, back, back
Where my roots ain’t watered down
«

De rødder, de seneste 20 års mest betydningsfulde sangerinde synger om, har et helt konkret udspring. Både fordi Beyoncé Giselle Knowles-Carter (f. 1981) er fra Houston, men også fordi sangen udkom den 19. juni 2020. En dag, der nu fejres over hele USA som »Juneteenth«, efter 19. juni 1865, hvor slavegjorte i Texas som den første stat blev erklæret frie.

Pop- og hiphopbyen Houston

Når Beyoncé synger om rødder, er det også værd at huske på Houstons placering i det traditionsbundne syd som sin helt egen melting pot af forskellige kulturer og historier og et sted, hvor der tales 90 forskellige sprog. Byen ligger midt i cowboylandet med alt, hvad det indebærer af nationalkonservatisme, våbenforkærlighed og barske rodeotraditioner. En særdeles hvidt symbolområde – tænk blot på en figur som John Wayne. 

Samtidig er minderne om bomuldsplantager og slaveejere aldrig langt væk. Beyoncé spiller ofte på denne sammensatte arv; hun er en sort kvinde, der gerne ifører sig cowboyhat og synger »yeehaw!« i sine omkvæd. Hendes hit »Daddy Lessons« er en klassisk countrysang, og selv om Beyoncé mest er kendt for pop og r&b, optrådte hun i 2016 med sangen som hovednavn til de årlige Country Music Awards. 

Inden for de seneste år er den afroamerikanske befolkning begyndt at reclaime det at være cowboy, blandt andet på Instagram under profiler som @theyeehawagenda og @blackgirlsincowboyhats. I virkelighedens cowboytid var op til en fjerdedel af cowboyerne sorte.

Rumfart og racepolitik

Ud over at være placeret midt i et kulturhistorisk ladet område er Houston også præget af stor økonomisk ulighed. Over en femtedel af byens indbyggere lever i dag under fattigdomsgrænsen. 

Det står i skarp kontrast til byens superrige overklasse. Houston er gennemsnitligt set en af USA's mest velstående byer, fordi så meget rigdom er koncentreret blandt de allerrigeste. Der er en stor olie- og medicinalvare- og teknologiindustri, og byen er en magnet for iværksættere og har i 2013 været den by i USA, hvor der blev skabt flest nye job.

Byen huser NASA’s Space Center, som den dag i dag er der, hvor USA’s astronauter bliver trænet, og hvorfra rummissioner opsendes. 

Beyoncé kan forstås som en karakter, der er formet af de ringeste kår i Houstons ghettoer, og samtidig er rundet af en by, i hvis milliardomsættende rumfartsindustri man vitterlig stræber efter stjernerne. 

Hun er vokset op i det fattige Third Ward, der både har haft tilnavne som »Bloody Third« for sine mange nævekampe, og som ifølge kriminalitetsstatistikker stadig er blandt USA’s farligste bydele

Men efter hun som 7-årig vandt sangkonkurrencer over 15-16-årige og siden hen blev det absolutte hovednavn i r&b-trioen Destiny's Child, er hun nu god for 400 millioner dollars. 

Hendes stemme kan gå fra voldsomme divabrøl til hjertespydende falsetter inden for få takter. Hun kan levere popdivaens autoritet og weltschmerz, og samtidig er hun rundet af en rytmisk jazz- og funktradition. 

Som sort superstjerne har Beyoncé altid været politisk – fra hun brød frem i 00’erne med en krop, der var fyldigere end kokaintynde, hvide superstjerners og pludselig udfordrede det herskende skønhedsideal. Hun har dyrket gospeltraditioner og fremhævet sin sorte kulturarv som noget værdifuldt siden starten af sin karriere. 

Men med pladen Lemonade fra 2016 tog hun for alvor fat om raceproblemerne i USA. Blandt andet med den førnævnte sang »Formation«, der bruger mange af chopped and screwed-stilens effekter som nedsat tempo og forvrængede stemmeeffekter – og hvor hun kalder sig selv for en »black Bill Gates«. 

Hun var det første, sorte, kvindelige hovednavn på den berømte californiske musikfestival Coachella i 2018. Med over ethundrede sorte dansere og musikere i marching band-tøj leverede hun en nonstop 2-timers kraftpræstation af dans, visuelle effekter og sang. Ligesom på »Black Parade« var det en lang fremvisning af sort stolthed. 

Hun er blevet kritiseret for at kapitalisere på sin racekamp, for at det var et godt ’brand’ for hende. Men det er måske blot en del af hendes ophav i vækstbyen Houston, hvor profit og raceligestilling hænger sammen.

Den trætte, sorte kvinde

Beyoncés lillesøster med det borgerlige navn Solange Piaget Knowles (f. 1986) debuterede som baggrundsdanser i storesøsterens Destiny’s Child. Hun er siden blevet kendt som en mere eksperimenterende sangerinde, der tør udforske stilarter og udtryk, der ikke nødvendigvis er økonomisk rentable eller radiovenlige.

Hvor Beyoncé spiller på den ekspressive stortromme, er søsteren den afdæmpede, cool og funky version. I 2017 fik det amerikanske magasin Interview Beyoncé til at interviewe sin søster. Solange fortæller om sin musiks skrøbelighed; hun er udmattet af at skrige højt om uretfærdighed, og vil give den sorte, kvindelige vrede et andet udtryk.

På hendes to seneste albums, When I Get Home fra 2019 og A Seat At The Table fra 2016, har trommeslagene støddæmpere på. I rumlige, minimalistiske produktioner synger Solange afmålt om hverdagslige oplevelser af at være sort i USA. Det er relieffer over at få befamlet sine afrokrøller af fremmede i det offentlige rum og ikke at kunne få en plads ved det metaforiske bord, hvad end det handler om økonomi, skønhedsidealer eller tøjmærker.

I den lange musikfilm, der akkompagnerede When I Get Home, danser Solange og et slæng i monokromatiske sølv- og gråtonekostumer. Med spidse hælsporer, rodeohatte og på hesteryg optræder Solange også som sort cowboy, men i en mere melankolsk form. Her er anerkendelseskampen ikke så overlegen som hos Beyoncé. 

To fortællinger om USA

Musikvideoerne til When I Get Home er skudt i det berygtede Third Ward, både Solanges, Beyoncés og George Floyds barndomsgader. Siden tidligere slavegjorte fra omkringliggende egne i 1872 købte et grønt område og navngav det Emancipation Park, har bydelen, der bredte sig omkring parken, været centrum for afroamerikansk kultur og forretningsliv. 

Også musikalsk er When I Get Home en tilbagevenden til Houston, og pladen lyder som chopped and screwed-hiphoppen næsten bedøvet som af et hedeslag. Men der er også repetitive biplyde, der giver albummet et udtryk som et psykedelisk trip afspillet i halvt tempo. Det er behageligt og foruroligende på samme tid. For eksempel på »Stay Flo«, hvor stemmerne i et kvindekor afspilles forskudt, så det på én gang lyder som gråd og som funky fællessang. 

Houston leverer to markante fortællinger om, hvad det vil sige at være sort i USA: Den ene er en historie om et ghettobarn som Beyoncé eller Solange, der efter hård træning transcenderer den sociale arv og bemægtiger sig kapitalen og den kulturelle magt. Den anden er historien om de mange usynlige, der som George Floyd dør med et knæ på halsen, men hvis død til gengæld sætter ild til systemet. Det er under alle omstændigheder en by, hvor raceproblemerne er blevet til slogans, man kan synge med på – og således har fået national ørenlyd. 

Rettelse: En tidligere version af denne artikel omtalte Houston som Texas' hovedstad. Det er forkert, Houston er delstatens største by, men hovedstaden hedder Austin. Information beklager fejlen.

Serie

USA’s musikalske landkort

Hvad kan vi lære om USA ved at forstå amerikanernes musikkultur? I anledning af det kommende præsidentvalg tegner Information et musikalsk landkort over USA: Seks portrætter af amerikanske byer, der alle har haft særlig betydning for musikhistorien. Hvilke genremæssige nybrud har de været med til at fostre? Og hvilke politiske og historiske omstændigheder er musikken vokset ud af?

Seneste artikler

  • I L.A. stoppede de med at synge om sol og surfing og begyndte at rappe om bandekriminalitet og social indignation

    13. juli 2020
    Vokalharmonier om søde teenagedrømme og gode vibrationer prægede musikscenen i Los Angeles i 1960’erne. Men fra midten af 1980’erne ændrede et hold af vrede, unge rappere byens ry med deres sprængfarlige rim om dødbringende stoffer. I Informations serie om vigtige amerikanske musikbyer er vi nået til Vestkysten og dens rå gangsterrap
  • Dengang Motown modvilligt pustede til ilden i Detroit

    9. juli 2020
    I 1967 rullede tanks og soldater ind i Detroit for at knuse et voldsomt destruktivt oprør, der startede efter sammenstød med politiet. Soundtracket til urolighederne var dog anderledes optimistisk og lystfyldt, nemlig et lokalt Motown-hit. Nu fortolket som en opfordring til politisk modstand
  • Housemusikken er en politisk fugl Føniks, der lettede fra Chicago

    7. juli 2020
    Op til det kommende præsidentvalg tegner Information et musikalsk landkort over USA: seks portrætter af amerikanske byer, der alle har haft særlig betydning for musikhistorien. Andet stop på turen er Chicago, en befolkningsmæssigt sammensat storby, der har været scene for mange voldsomme sammenstød mellem hvide og sorte – og hvor housemusikken blev født som en politisk protest
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her