Kommentar
Læsetid: 4 min.

The New York Times levede med artiklen om Bornholm ikke op til sit ry for solid journalistik

Den journalistiske tese om, at »historien ikke skal researches ihjel« er vakt til live. Det hænger sammen med, at Danmark nu ses i et bestemt lys, fordi dansk politik og lovgivning på indvandrerområdet står i voldsom kontrast til det glansbillede af Danmark, som vi selv har promoveret
Gerningsstedet ved shelterpladsen i Nordskoven ved Rønne, hvor en 28-årig dansk-tanzanianer blev dræbt tirsdag d. 23. juni.

Gerningsstedet ved shelterpladsen i Nordskoven ved Rønne, hvor en 28-årig dansk-tanzanianer blev dræbt tirsdag d. 23. juni.

Søren Christian Bech

Kultur
3. juli 2020

Der var engang, hvor Danmark i den internationale presse blev fremstillet som et H.C. Andersensk eventyrland, hvor der herskede ro, fred og harmoni. Ænder marcherede under politibeskyttelse i fodgængerovergangene, et dansk pas var en garanti for ordentlig behandling overalt. Vi passede på hinanden i det konfliktløse nordiske velfærdssamfund. Ingenting kunne afstedkomme en international nyhed ud over en notits hist og her. Der var simpelthen for kedeligt i Danmark til, at vi kunne påkalde os journalistisk opmærksomhed ude i verden. Bortset lige fra dengang, den lille havfrue mistede hovedet.

Det ændrede sig med Mohammed-tegningerne, Dansk Folkepartis storhed, den stramme udlændingepolitik, smykker, der blev konfiskeret ved grænsen, loven om ghettoområder og nu også et nyligt drab på en 28-årig dansk-tanzanianer på Bornholm, som The New York Times den 30. juni mere end antydede var racistisk motiveret.

Artiklen havde overskriften: »En sort mand blev torteret og dræbt i Danmark. Politiet insisterer på, at det ikke handlede om race«. Efterforskningen er stadig i gang på Bornholm, men indtil videre har både forsvarer, anklager og politiet afvist teorien om en racistisk motiveret drabshandling.

Chefredaktør Øyvind Hesselager fra Bornholms Tidende, der er tidligere chefredaktør for fagbladet Journalisten, synes, at det ser ud, som om »journalisten har en konklusion, som han gerne vil have, at researchen skal bekræfte. Det kan jo sagtens ende med, at konklusionen er rigtig alligevel, men man risikerer som journalist at gøre sig blind for fakta, ved at arbejde på den måde«.

Det udtalte han til Berlingske, som i en større artikel onsdag gennemgik The New York Times-artiklen og fandt en række fejl, fejlcitater og manipulation med statistikker. Den amerikanske avis tegner et billede af et Danmark, der vender det blinde øje til racistisk inspireret vold.

Artiklen er skrevet af Thomas Erdbrink, der er Nordeuropa-korrespondent for The New York Times, og den blev dagen efter forsynet med en rettelse, ifølge hvilken »en tidligere version af artiklen bragte en fejlagtig oplysning om en af de drabsmistænkes politiske samhørsforhold. Denne mistanke har ifølge advokaten ingen forbindelse til noget politisk parti, og han har ingen sympati for racistiske eller højreorienterede dagsordener, og han har ikke udtrykt en sådan sympati eller postet ’white lives matter’-budskaber på sin facebookprofil«. Så meget for et bærende afsnit i Erdbrinks artikel.

»Historien skal ikke researches ihjel«

Journalistisk er artiklen i den ellers så velansete amerikanske avis ikke usædvanlig. Der kan skrives tykke bøger om journalistik, hvor vinklingen er lagt på forhånd og kun oplysninger, der bekræfter den fastlagte præmis, er med, mens oplysninger, der afkræfter præmissen, er udeladt. Den gamle tese om, at »historien ikke skal researches ihjel«, er vakt til live igen. Det hænger naturligvis sammen med, at Danmark i international journalistik nu ses i et bestemt lys, fordi dansk politik og lovgivning på indvandrerområdet står i voldsom kontrast til det glansbillede af Danmark, som vi selv har promoveret i årtier.

Konflikter og modsætninger er et bærende nyhedskriterie – også på The New York Times. Historien skal også ses i lyset af den aktuelle og højfølsomme racismedebat i USA i almindelighed og i særdeleshed på The New York Times’ redaktion efter det kontroversielle debatindlæg om race-protesterne for nogle uger siden, der kostede avisens debatredaktør jobbet. Indlægget var skrevet af en republikansk senator, der plæderede for indsættelsen af tropper mod demonstranterne.

Drabssagen fra Bornholm har medført kraftige reaktioner på sociale medier, hvor debattører og nogle venstrefløjspolitikere ifølge Politiken torsdag »knytter hændelsen til racisme«. To hvide mænd mistænkes for at slå en sort mand ihjel. Når racismemotivet sniger sig ind i mediedækningen på den måde, minder det mig om Den Korte Avis, der dag efter dag udelukkende dækker forbrydelser – små som store – begået af indvandrere. Det har til formål at »bevise«, at muslimer med en lidt anden hudfarve generelt er forbryderiske og derfor uønskede. Begge dele er problematisk journalistik.

Nu er The New York Times ikke nogen tilfældig avis. Artiklen om drabet på Bornholm deles flittigt på sociale medier som en slags endeligt sandhedsbevis. Det er jo verdens mest respekterede avis, vi har med at gøre. Det ultimative sandhedsvidne, kunne man fristes til at påstå. Vi forventer næsten, at den fine avis – når den endelig skriver noget om Danmark – vil bringe uventede, relevante oplysninger og vinkler, som vi ikke selv har kunnet se. Og vi bliver lidt skuffede, når de ikke gør det. Det understreger nødvendigheden af altid at tage de mediekritiske briller på.

Et bestialsk mord er altid en god historie. Hvis man tilføjer det aktuelle og sprængfarlige racismeelement, bliver historien endnu mere bemærkelsesværdig. Men det kræver håndfaste beviser, ikke spekulativ spidsvinkling eller mistænkeliggørende overskrifter. The New York Times levede her ikke op til sit ry for omhyggeligt at faktatjekke sine historier. Det burde de have gjort – også selv om drabet på Bornholm foregik i et lillebitte land, tusinder af kilometer borte fra redaktionen i New York City. Og det er i øvrigt ikke nogen undskyldning for dårlig journalistik.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

kan desværre ikke læse artiklen, men fik den strøtanke at denne gang er det politikerne som har mistet hovedet, eller måske snarere hjertet.

jens christian jacobsen

'Der kan skrives tykke bøger om journalistik, hvor vinklingen er lagt på forhånd og kun oplysninger, der bekræfter den fastlagte præmis, er med, mens oplysninger, der afkræfter præmissen, er udeladt'
Der kan skrives tykke bøger om flok-immunitet og lemminge-effekter blandt såkaldte journalister, om overskriftstyranni, om overbetalte, men under-uddannede skriverkarle der ikke længere skal have deres artikler til kvalitetstjek hos en redaktør. Desværre. Vi må selv tjekke platforme der virker bedre researchede som fx unherd.com, kvartal. se o.a.
Tak i øvrig til Lasse Jensen for en artikel af høj kvalitet.

John Andersen, Birgitte Johansen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Tak for at sætte tingene i rette perspektiv, Lasse Jensen. Og skam over Rosa Lunds og andres forsøg på at slå politisk mønt af sagen.

jens christian jacobsen, Henrik Bjerre og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg er ærlig talt mest overrasket over at Lasse Jensen er overrasket. Det er ikke min erfaring med at læse amerikanske medier, heller ikke på deres centrum-venstre og venstrefløj, at de har særlig megen indsigt i fremmede landes geografi, kulturer og politiske virkeligheder.

jens peter hansen

Jeg har læst den hollandske journalists beskrivelse af Danmark. Nærmere et rædselsregimente skal man lede længe efter. Hvis dette virkelig er DK så er det om at komme væk i en fart, hvis man ikke tilhører det gammeldanske segment. (Ikke desto mindre er der nu stort set ingen der ønsker det). Da demokraterne skulle finde ud af om det var Hillary eller Sanders der skulle stille op skrev Washington Post den ene modbydelige beskrivelse af DK. Dette var naturligvis for at tilsvine Sanders som roste DK. Jeg ved ikke om DK er særlig selvrosende, men mange engelskskrivende skriver om hyggen så man er ved at brække sig og andre fx en Rick Noack skrev omkring 2013-14 om DK i Washington Post så man blev overbevist om at DK ikke var meget andet end en KZ-stat light. Det modbydelig mord på Bornholm bliver en forsidehistorie i New York Times for at vise at DK er lige så slem som USA eller hvad ?.

Nyttigt, at de-maskere NYT - som "verdens mest respekterede avis". Øh - af hvem? Som så meget andet det kommer fra United Bluff, så er også NYT stærkt overvurderet, men typisk at vi her til lands i vanlig næsegrus beundring ligger på maven for dem.
Personligt så holder jeg mig til Guardian, Spiegel, Taz m.fl.

ulrik mortensen, Erik Karlsen, Torben Arendal og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Agger

Det er da forkert, at ingen af de anivelige gerningsmænd har udtrykt racistiske sympatier?

Ifølge denne artikel har de begge givet udtryk for stærkt racistiske holdninger:

https://www.zetland.dk/historie/s81ELqDn-mO9kqYDj-d9d1b

Om det er motivet til drabet er en anden sag, men det kan sagtens være et elemet i udførelsen af det. Og selv om det ikke kan bevises i retten, kan denne sag dermed godt være og blive en del af en samfundsmæssig diskussion af, hvad racismen gør ved os.

Henrik Mortensen

Det er desværre en del år siden NYTimes repræsenterede god journalistik. De sidste 4 år har de kun skrevet artikler om Trump, og så interessant er han jo heller ikke. Ham kunne man jo gennemskue på et par måneder, så resten af NYTimes artikler var spild af tid, for ikke at tale om Politikens og DRs afskrifter. Det hedder TDS, Trump Derangement Syndrome.
Og da NYTimes optog et indlæg fra en republikansk senator, Cotton , jurist med topkarakter fra Harvard, der påpegede et par selvfølgeligheder om præsidentens beføjelser, strejkede journalisterne på NYTimes.
Avisen er nu polariserende, og giver brændstof til Trumps paranoia.

Trond Meiring, Hanne Utoft, ulrik mortensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Se denne NYT journalist komme på glatis over simple spørgsmål. Utroligt.
https://www.wakeupuk.net/jimmy-dore-utterly-dismantles-nyt-journalist-af...

jens christian jacobsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Alana Frederiksson

Hold nu op med jeres spekulationer. I ved intet om motivet.

NYT anbefalede i sin tid invasionen af Irak.

På ryggen af denne debat søges NYT fastslået som en pålidelig avis, men der findes talrige eksempler på at NYT har leveret absolut underlødig, misvisende og forførende propaganda, bl.a. i tilknytning til Irak-krigene i 1991 og 2003. Også i tilknytning til regimeskiftekrigen i Libyen i 2011 gik NYT stærkt usagligt til værks. Det er absolut tvivlsom journalistik når Information og andre toneangivende medier i Danmark forsøger at skabe et, i journalistisk fagsprog kaldet epistemisk, bedrag om NYT's troværdighed.

Mikael Velschow-Rasmussen, Jeppe Bundgaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar