Læsetid: 8 min.

To løver bliver parteret, og en sort mand agerer slave i film fra 1907. Kan du gætte, hvad der vakte debat?

Danske stumfilm bød på eksotisme, fordomme og racisme og satte ikke spørgsmålstegn ved ideen om europæisk overlegenhed. Men de forsøgte omvendt heller ikke at retfærdiggøre et kolonialistisk projekt eller undertrykke minoriteter, siger filmhistoriker i første del af en artikelserie om etnicitet og racisme i dansk film og tv gennem 100 år
Still fra filmen ’Løvejagten’, hvor to hvide mænd og en slave parterer to løver.

Still fra filmen ’Løvejagten’, hvor to hvide mænd og en slave parterer to løver.

Filmarkivet og Nordisk Film Kompagni

3. august 2020

På mange måder er Nordisk Film og Viggo Larsens berømte og berygtede storvildtsjægerfilm, Løvejagten (1907), symptomatisk for den måde, som danske stumfilm tacklede racespørgsmål på: Lige dele eksotisme, paternalisme, naivitet og fordom.

Og det er træk, som går igen op gennem den danske film- og tv-historie, hvor mennesker med en anden hudfarve end hvid traditionelt har været sjældne gæster. Det er ved at ændre sig, og fremstillingerne er blevet mere nuancerede, men hurtig går udviklingen ikke ligefrem. I en serie på fire artikler, hvoraf dette er den første, ser Information nærmere på den udvikling, fra stumfilmtiden og frem.

Løvejagten handler om to storvildtsjægere (Viggo Larsen selv og Knud Lumbye), der er på løvejagt i junglen. Med sig har de en sort tjener (William Thomsen), som nok får en cigaret, da nedlæggelsen af to løver skal fejres, men som må bede om den og tænde selv, efter at jægerne har tændt for hinanden. Og da de to jægere til sidst stiller sig an til fotografering med løvehoveder og -skind sat op på et par pæle, sidder tjeneren på knæ imellem dem, tydeligvis ikke på deres niveau.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • David Zennaro
  • Peter Knap
Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen, David Zennaro og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Arne Sejersen

Et interessant emne belyst af fagmand, men skæmmet af usikkerhed her og der ('I 1907, tror jeg der var...')
og universitær jargon ('...ellers attribueret Svend Gade...').

jan henrik wegener

Er der ikke nogen der tager den slags,.altså fordomme, som en udfordring? Selvom ikke alle der bliver provokerede måske vil give sig i kast med at lave film, skrive bøger eller andet må der da være en del derude der kan og måske har energien og muligheden.
"Andre rejseberetninger" kunne det være

Else Marie Arevad

Betalingsmuren forhindrer mig i at læse artiklen, men går ud fra, at man blev forarget over løveslagtningen. Det er vel også bedøvende ligegyldigt, hvad man blev forarget over tilbage i 1907. Come on, vi skriver 2020!

Mads Kjærgård

Jeg kan heller ikke læse artiklen, men løvenedskydning var da alm. i starten af det 20. århundrede. Bare læs Karen Blixen, så....?

Thomas T. Jensen

Nu har jeg lige genset filmen på youtube.
Slave?????
Det er ikke oplagt, at hvide mænd skulle have slaver I Afrika, hvor løvejagten angiveligt skulle foregå.
Det nok snarere en lokalkendt og betalt fører og bærer, som de to kolonialistiske gentlemen har hyret til den farlige sport, som man dengang og sikkert også gør idag. Det undrer mig, at Christian Monggård bærer ved til et offerbål om slaveri ved at udnævne en fører og bærer til slave. Det tangerer historieforfalskning. Fy!