»Som 11-12-årig gik det op for mig, at det måske var spild af tid at gå til børneteater, for der ville aldrig være roller til sådan én som mig«
»Som barn gik jeg til børneteater, og jeg elskede at spille teater, men allerede som 11-12-årig gik det op for mig, at det måske var spild af tid, fordi der ville aldrig være roller til sådan én som mig,« siger Patricia Bbaale Bandak.
33-årige Bandak flygtede til Danmark fra Uganda sammen med sin far og otte søskende, da hun var blot to år gammel, og voksede op i Nykøbing Falster. Sidste år blev hun færdiguddannet som dokumentarfilminstruktør fra Den Danske Filmskole.
»Som barn så jeg ikke andre brune mennesker på dansk tv og film end Hella Joof, der var fjollet og sjov, men jeg så aldrig en brun pige være prinsesse eller skurk på den der megaseje måde. Sidenhen når jeg har set brune kvinder på film, har de været traffickingofre eller prostituerede, og den slags billeder begrænser ens drømme.«
Ingen børn skal føle eller tænke sådan, mener Patricia Bbaale Bandak.
»Bare det, at et barn tænker, at det nok ikke kommer til at gå, for sådan nogle som mig ses jo ikke, gør, at man på en eller anden måde bliver usynlig.«
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Vil man læse mere om hvordan det ser ud med repræsentation, diskrimination, mangfoldighed og kunstneriske og pædagogiske strategier i børneteatret kan man læse denne rapport, der er lavet for ZeBu med støtte fra Statens Kunstfond http://www.teateravisen.dk/et-oejebliks-mangfoldighed.html
Måske man liiige skal have proportionerne i orden.
Bør man forvente at se brune prinsesser i et nordisk land hvor befolkningen er hvide?
Vi skal passe på ikke lære børn det da helt naturligt kongelige i et nordisk land kan være af alle mulige hudfarver. For det kan de ikke. Måske en gang i fremtiden, men (af logiske årsager) ikke nu, da befolkningen primært stadig er hvide.
At fortælle børn Danmark er et land hvor alle uanset hud-farve kan blive konge, fører kun til antiklimaks for børn af anden etnicitet, den dag de store nok til opleve døren er lukket.
I stedet burde vi lære børn, at Danmark som andre lande, er samfund i konstant udvikling, og på sigt skal det nok også blive almindeligt brune piger får teaterrollen som prinssesse.
Men man skal berette for børnene om den verden de befinder sig i og ikke, af misforstået godt hjerte, vildlede hen imod noget der udelukkende kan betegnes som eventyr.
I vores nuværende verden findes der så mange andre og vigtigere roller at spille, end prinser og prinsesser, og i sidste ende hænger den på forældrene ikke skabe illusioner for deres børn, men give dem tro på de perfekte som de er.
Min gamle biologilærer i gymnasiet sagde altid: Vi stammer alle fra Gorm den Gamles mulatkvinde såååå
Der vil altid være roller i børneteater/teater for dig. Men som det også gælder for alle andre er spørgsmålet om det skal betales af det offentlige.