Læsetid: 11 min.

Dansk stjerneforfatter fylder 80: Der er et før og et efter, man har læst Dorrit Willumsen

Forfatter Dorrit Willumsen, der mandag fylder 80 år, kan være alle længselsfulde mennesker – i skriften. Hun er Marie, hun er Theodora, hun er Elisabeth, hun er Bang, hun er Michael, Bjarne og Wendy. Det er ikke til at fatte, at ét menneske kan det
Dorrit Willumsens måde at elske materiel skønhed på er dybt original, for hun kan elske de smukke genstande uden at elske pengene, der fører til dem.

Dorrit Willumsens måde at elske materiel skønhed på er dybt original, for hun kan elske de smukke genstande uden at elske pengene, der fører til dem.

Peter Hove Olesen

28. august 2020

Dorrit Willumsens forfatterskab er berusende og boblende, det er drømme og glimt af lykke, altid med et mørke bagved. Emil Aarestrups bobler i bækken, som »om lidt« forsvinder ligesom menneskeliv, bidrager fint til karakteristikken. Blot med den forskel, at Willumsens bobler ikke befinder sig i en bæk, men i den champagne, hendes personer drikker og skåler i. Bobler forsvinder, og hos Willumsen gør de glas, champagnen var i, også.

I en af utallige, sitrende scener i Bang fra 1996 drikker Herman Bang champagne med en 18-årig talentfuld, østrigsk violinistinde, hvis koncert han har anmeldt begejstret i Ferslews Nationaltidende og nu ser det som sin opgave at hjælpe frem i verden. Arma Senkrah, som det unge talent hedder, kan blive berømt. Det forsikrer Bang hende om, og de snyder sig til en lykkelig aften alene sammen, hvor de skåler i champagne og får røde kinder, og »i kådhed« knuser de glassene, så de ligger »som diamantstøv om deres hæle«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen ingvard nielsen

"Jeg husker" at jeg har været meget fascineret af Dorrit Willumsen, uden, at vide hvorfor, det er jeg blevet lidt klogere på nu, (måske). Nu er jeg blevet bragt tilbage til mine egne første erotiske fantasier og hvad der affødte dem.
Og jeg kan desværre heller ikke sige mig fri for, at kunne mærke suset stadigvæk, også suset ved, at gå ind i en anden person og se verden derfra
Og evt. skitse videre på personen fra det perspektiv.
Om det taktile.
Her er hun jo også mester.
Jeg kan husker, at jeg har set et billede af en hud-overflade, der var skalleret kraftigt op. Jeg kan huske, at det havde en yderst dragende og erotisk virkning.