En fiktionsinstruktør og en historiker mødes, og gode skænderier opstår
I al den tid, Christina Rosendahl har arbejdet på sin nye film, det historiske drama Vores mand i Amerika, har hun haft en hotline til historiker Bo Lidegaard. Det har ført til en del skænderier. Og de har alle sammen været gode.
»Jeg synes, et skænderi er godt, når man ikke forlader det i utide,« forklarer hun.
En nådig sjæl har placeret en blæser i filmselskabets mødelokale, så dagens hede kan blive holdt lidt på afstand. Rosendahl og Lidegaard ligner to ivrige cirkusheste, mere end parate til at tale om filmen og deres samarbejde i forbindelse med den. Et samarbejde, der netop har været præget af gode skænderier om, hvordan historien om diplomaten og verdensmanden Henrik Kauffmann skal fortælles.
Kauffmann var Danmarks ambassadør i USA under Anden Verdenskrig. Som sådan erklærede han sig uafhængig af den danske samarbejdsregering og gav – uden mandat hjemmefra – amerikanerne ret til at bygge militærbaser i Grønland. Ham skrev Bo Lidegaard i 1996 en doktordisputats om, og den udkom under titlen I kongens navn.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Jeg må forsvare Bo Lidegaard her, håber han kan bruge det til noget, for han kan som historiker ikke forsvare de tolkninger, der er lavet i filmen, udfra det kildemateriale der er tilgængeligt.
Filmen om Grace Kelly, var jo lidt inde i samme problematik, at der var tolket for frit på noget, man ikke havde faktuelt belæg for. Det kan jo give nogle turbulente reaktioner hos de pårørende. Som det gjorde i det tilfælde.