Første gang Louis Armstrong var med i en dansk film, blev han kaldt en brøleabe. Anden gang gav han kærlighedsråd
»Det er tropenat i junglen,
og den sorte brøleabe med de store hvide tænder
og de stærke gribehænder
kravler rundt i skovens kroner,
brølende i stygge toner,
styrter med et hyl fra grenen:
Louis Armstrong er på scenen.«
Med ovenstående lille ’digt’ byder radiospeakeren Ludvig Brandstrup Louis Armstrong og hans Hot Harlem Band velkommen på scenen i en stor midnatskabaret, der udgør hovedparten af den ubehjælpelige danske komedie København – Kalundborg og – ? fra 1934.
Hvis nu Louis Armstrong havde kunnet forstå Brandstrup, der også har instrueret filmen – sammen med Holger-Madsen – og så at sige spiller sig selv, er det ikke sikkert, at den sorte, amerikanske jazzmusiker overhovedet ville have optrådt.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
@Christian Monggaard
Retfærdigvis skal det siges, at Mogens Glistrup ikke talte om muhammedanerne op til Jordskredsvalget i 1973 .... dengang var temaet den satans stat og alle skatterne (skjult citat fra datidens Information, der kørte en artikelserie af samme navn).
"Muhammedanerne" kom senere efter spjældturen.
Ang. Styrmand Karlsen og kaptajn Hammer:
Da jeg var barn i starten af 60'erne blev jeg da også kaldt en "avekat" omend aldrig en "sort avekat", da jeg er temmeligt bleg. Det var typisk fra ældre mennesker (à la kaptajn Hammer) der synes at vi børn var for livlige. Jeg husker ikke at blive kaldt "gavtyv", men det kunne være sket og det ville nærmest have haft en kærlig betydning. Om udtrykkene dengang blev brugt voksne imellem husker jeg ikke. "Gavtyv" kunne vel sagtens have været brugt i den sammenhæng, men næppe "avekat".
Pointen er at udtrykkende dengang ikke var så nedladende som de åbenbart er i dag. De er lagt i munden på en gammel mand, som forholder sig let distancerende til sin fortid på de syv have og i deres havne. Så pas på med ikke at overfortolke replikkerne her på 60 års afstand.
Den slags beskrivning af andre racer florerer også i dag i racismen og sexismens navn, desværre.
Dengang, var verden også mere fremmed, end den er i dag med 24 timers nyhedsstøm, internettet og globaliseringen. Man kan da godt tilgive den slags, hvis man tager tidens ændringer med i betragtning.
@Jeppe Bundgaard 06. august, 2020 - 20:47
"Man kan da godt tilgive den slags, hvis man tager tidens ændringer med i betragtning."
citat fra læserbrev
Nej, jeg kan ikke tilgive Ludvig Brandstrup, at Louis Armstrong skulle introduceres på scenen med det digt - og med den vrængende attitude, da Ludvig Brandstrup deklamerer sidste linie, imens Louis Armstrong går frem imod publikum.
Jeg har ikke set filmen; men et klip må være blevet vist på TV ved en eller anden lejlighed.
I hvert fald har jeg set Ludvig Brandstrup delamere digtet -
og jeg kan ikke tilgive hverken ham eller de øvrige ansvarlige.
Det er helt okay, Torben Lindegaard. Der er forskellige grader af krænkelses parathed. Jeg tilhører bare en anden kategori.
Der er vi heldigvis blevet mere civilicerede i Danmark, i det mindste de fleste af os.
//Jesper