Læsetid: 5 min.

Grønlandsk producer: ’Al historiefortælling i mit hjemland er indtil for nylig lavet af folk udefra‘

Det er en grov fordrejning, når filminstruktøren Kenneth Sorento mener, at hans dokumentar ’Kampen om Grønland’ afvises af filmfestivaler på grund af hans hudfarve, mener grønlandsk producer
’Kampen om Grønland’ skildrer fire unge grønlændere, deres ønsker for Grønlands fremtid og deres arbejde for at præge den. Dokumentarfilmen var åbningsfilm på CPH:DOX, men er siden blevet fravalgt til en række internationale toneangivende filmfestivaler.

’Kampen om Grønland’ skildrer fire unge grønlændere, deres ønsker for Grønlands fremtid og deres arbejde for at præge den. Dokumentarfilmen var åbningsfilm på CPH:DOX, men er siden blevet fravalgt til en række internationale toneangivende filmfestivaler.

Pressefoto

8. august 2020

Filminstruktøren Kenneth Sorento ærgrer sig. Hans dokumentarfilm Kampen om Grønland er blevet fravalgt til en række toneangivende filmfestivaler, hvor han havde håbet, den skulle vises. Filmen skildrer fire unge grønlændere, deres ønsker for Grønlands fremtid og deres arbejde for at præge den i den retning, de går ind for.

Ni år har den været undervejs, og det var både svært at få den finansieret og at finde de medvirkende. Herhjemme er Kampen om Grønland blevet vel modtaget; udvalgt som åbningsfilm på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, som i år dog foregik online, godt anmeldt og vist på DR, hvor man stadig kan finde den på dr.dk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • David Zennaro
Peter Beck-Lauritzen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Schwander

Det har i årevis undret mig, at alle film om Grønland laves af ‘danskere’. Det er faktisk en skandale. Hvorfor kan/vil grønlænderne ikke selv skabe film om deres eget land ..? Er det den danske kolonialistiske undertrykkelse, der afholder dem fra det? Vi taler om mennesker, der vil være en selvstændig nation.

@Ole Schwander

Hvad er kriterierne for en rigtig grønlænder anno 2020?

Alle grønlændere er også danske statsborgere, hvorfor skal vi adskille i dem og os, hvorfor kan vi ikke dyrke fællesskabet, men hele tiden hige efter at nogle partout skal være ofre så vi i stedet kan skamdyrke dette?

Hvem er egentligt også tjent med i hele tiden at blive udstillet som offer, det synes jeg også lige man skal tænke på!

Jannick Sørensen, Frederik Groth Nordstrøm, Peder Bahne, Karsten Aaen, Peter Beck-Lauritzen og Tomas Hoch anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Rundsavene på albuerne har altid været en del af at arbejde i filmbranchen. Alle kneb gælder.

Ole Schwander

Peter Hansen - Ja, du har ret, men jeg synes nu grønlænderne/inuitterne/dansk-grønlænderne - eller en del af dem - har travlt med at distancere sig fra ‘danskerne’.

Morten Balling - Du har også ret i det med albuerne, men jeg tror nu, det ville regne med guld fra Filminstituttet, hvis nogle grønlændere/inuitter/dansk-grønlændere søgte om midler til filmproduktion.

Peter Beck-Lauritzen

Grønlænderne kan selv, men trenden for tiden, at overmale statuer og kritisere den danske "koloni-tid", vil givet vis, resultere i en uinteressant synsvinkel i sådan en grønlandsk egenproduktion.
Danmark forberedte grønlænderne på den fremtidige kommercialisering, efter krigen og det har grønlænderne idag glæde af. Metoderne til denne forberedelse, kan med nutidens øjne, diskuteres. Jeg hører derfor gerne, fra grønlænderne, hvordan de selv ville have løst opgaven, i bagklogskabens klare lys!

Peter Hansen, Ole Schwander og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Et afsnit i artiklen lyder:

"På DFI afviser chef for dokumentarafdelingen Ane Mandrup at svare på, om hun tror, at Kampen om Grønland er blevet afvist fra festivaler, fordi Kenneth Sorento ikke er grønlandsk, da hun ingen begrundelse har fået. Til gengæld kan hun bekræfte, at der i festivalverdenen er stigende fokus på, at oprindelige folk fortæller deres egen historie: »Man arbejder på at gøre op med blinde vinkler og ubevidst bias og retter opmærksomheden mod en bredere mangfoldighed af stemmer. Også fordi det kan give en bredere mangfoldighed af kunstneriske udtryk.«"

Er vi her næsten ikke tilbage til 1700-tallets 'ædle vilde' om naturfolk i pagt med naturen? som bl.a. Rousseau mente ? Jeg tror det, og det gør jeg, netop fordi man tillægger oprindelige folk en mytisk (hvis ikke ligefrem mystisk? dimension?) som gør, at de bedre er i stand til at fortælle deres historier om sig selv - netop fordi de er i pagt med naturen, lever et mere oprindeligt liv (end det liv vi lever her i Vesten nu) mm. og mv. - og vi er måske også ude i, at nogle af de folk mener, at de her oprindelige folk ligefrem skal beskyttes! mod de fæle (amerikanske og danske!) imperialister - som om de var
'halvt Djævle og halvt Børn' som R. Kipling skrev (i Johannes V. Jensens oversættelse).

Hvor mange grønlandske filmskabere er der? Hvor mange aboriginals (i Australien) filmskabere der?, som kan fortælle historien på en sober og god måde, så man får alt med, det gode, det dårlige, det smukke, det grimme mm. og mv. ! Fordi, når man skal beskrive et folk, og en debat, som den, der foregår i Grønland - lige nu - om selvstændighed - er det vigtigt at beskrive 1) alle vinkler 2) hører alle stemmer c) få alt med - både det med smukke fjorde - og det med de sociale problemer og det med med, hvordan livet er til hverdag i Grønland også...

Ift. selve filmen, vi taler om her, Kampen om Grønland, så er det sådan, som jeg har forstået det, at
K. Sorrento brugte lang tid på at finde de fire medvirkende i hans film, lang tid på at tale med dem om netop hans film, og hvorfor han ville lave den, så derfor er en udtalelse som denne helt hen i vejret, mener jeg:

"»Kampen om Grønland er en vellavet, vigtig film, men måske er der alligevel noget, der er mere relevant lige nu. Al historiefortælling i mit hjemland er indtil for nylig fortalt af folk udefra. Vi har ikke vores egne billeder eller vores egne skrevne historier, og siden begyndelsen af filmhistorien er man kommet til Grønland og har lavet film uden at benytte sig af lokalbefolkningen til andet end at stå foran kameraet. Derfor er vi nødt til at være kritiske, når det kommer til, hvem der fortæller hvilke historier,« siger han."

K. Sorrentos film er jo netop, som jeg ser det, et opgør med det som Emilie H.P. peger på, nemlig at i alt for mange år er folk kommet til Grønland, har optaget folk, og rejst hjem igen - uden at høre, hvad grønlænderne selv mener om et emne, f.eks. selvstændighed.... - det mener jeg, at K. Sorrentos film jo netop gør - ved at lade grønlænderne selv komme til orde - uden forudfattede danske meninger om x,y eller z, men netop lade de fire grønlændere i filmen tale for sig selv :)

Jørgen Larsen, Frank Hansen og Ole Schwander anbefalede denne kommentar

Man bli'r sgu lidt beklemt over den spirende nyracisme, hvor mindretal af enhver slags absolut igen skal skilles ud og forskelsbehandles, omend med modsat fortegn. Mon ikke mindretallene selv ønsker og er bedst tjent med inklusion og fuld ligestilling i stedet for ?

Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Peter Hansen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Lone Nikolajsen

@Ole Schwander: Grønlændere kan ikke søge om filmstøtte hos Det Danske Filminstitut (med mindre de har en dansk coproducer). I stedet kan de søge en filmstøttepulje under selvstyret. Den er på ca. tre mio. kr. om året. Sidste år på Finansloven blev der også fundet 8 mio. kr. til at støtte filmprojekter om rigsfællesskabet, som alle herfra kan søge.

Mette Poulsen

Når en filmfestival - ImagineNATIVE, hvis erklærede princip netop er at vise film af filmskabere fra oprindelige folk - afviser ens ansøgning, fordi man ikke opfylder kriterierne, så synes jeg, det er noget klynkeri at italesætte situationen som diskrimination.
At filmen ikke vises andre steder kan så diskuteres. Gerne med de involverede.

Iøvrigt er hele adoptionen af "hvid mand" sådan lidt kikset. Det er et tilbageskridt at begynde at identificere sig ud fra farve og et skråplan importeret fra USA. Uklædeligt af Information at det slet ikke udfordres.

Ole Schwander

Lone Nikolajsen - Tak for info. Så vil jeg håbe, at et ‘dansk’ producer vil være med. Ved du, hvorvidt de 8 mill. er gået til grønlændere og/eller ‘danskere’?

jens peter hansen

Se her.
Norddok redaktionen, der består af Kuupik Kleist (Grønland), Peter Olsen (Grønland), Tina Wagner Sørensen (Færøerne), Jóhan Martin Christiansen (Færøerne) og Anita Reher (Danmark), har nu indstillet udviklingsstøtte til seks projekter:

'Rák' af Teitur Árnason, der produceres af Fannir Film & Forlag, Færøerne.
'Selvstændighedens vej' af Adrian Redmond & Peter Jensen, der produceres af Channel 6 Television, Danmark – i koproduktion med Inuk Media, Grønland.
'Silvurdrungur' af Cecilie Debell & Maria Guldbrandsø Tórgarð, der produceres af Made in Copenhagen 2, Danmark – i koproduktion med Kykmyndir, Færøerne.
'Siunissaq - det sidste menneske' af Ivalo Frank, der produceres af Kran Film Collective, Danmark – i koproduktion med Ujâvaaq Pictures, Grønland.
'Tað Hjartað Sær, Gloymist Ei' af Beinta á Torkilsheyggi, Marianna Mørkøre & Rógvi Rasmussen, der produceres af Rógviper, Færøerne.
'Whistlebloweren, der fløjtede efter nordlyset' af Inuk Silis Høeg, der produceres af Ánorâk Film, Grønland.

Jeg ville glædes ved at kunne se og forstå den grønlandske kultur med grønlandske øjne. På samme måde, som islandske film ofte er en stor nydelse.
Når der er dansk lokal fjernsyn og regionale filmprojekter, så er det vel på tide, at det store nord også kan udfolde sig uden støttepædagoger fra København - som vel sagtens alligevel an byde ind med teknik og logistik.