Læsetid: 16 min.

Naturfilosof tager os i naturskole: Gå ned på knæ og se en blomst i øjnene

Hvordan kan vi etablere en ny relation til naturen, og hvad kan det betyde for os? Journalist Anna von Sperling længes efter natur i sit liv og har derfor stiftet Informations Naturskole. I første lektion beder biolog og naturfilosof Claus Emmeche hende lære nye arter at kende, så hun kan tale med dem
Med Claus Emmeche som lærer, begynder journalist Anna von Sperling i naturskole. Første lektion består i artsbestemmelse af planter.

Med Claus Emmeche som lærer, begynder journalist Anna von Sperling i naturskole. Første lektion består i artsbestemmelse af planter.

Ditte Valente

26. august 2020

»Gæs!«

Claus Emmeche peger ud i horisonten, hvor en mørk stribe tegner sig på himlen. Suset fra de store vinger er allerede nået frem til os.

»Jeg tror, det er canadagæs,« siger han, da de kommer tættere på. »Man kan kende dem på, at de har sådan et hvidt bånd under hagen.«

Normalt bryder jeg mig ikke om at blive afbrudt, og jeg var lige midt i et dybsindigt, let famlende spørgsmål om hvor vi, som civilisation betragtet, befinder os i forhold til naturen.

Men at blive afbrudt er faktisk meningen i lige netop denne samtale. For jeg har inviteret biolog og naturfilosof Claus Emmeche på en gåtur i den nærmeste natur, jeg kunne hitte på, Kalvebod Fælled på Amager, til en snak om naturen, mens den sker.

Information har udnævnt 2020 til naturens år, og i den forbindelse skal jeg i skole. Naturskole.

»Altså, ikke den slags hvor jeg skal kunne kende forskel på en eg og en bøg, men mere så’n … dybere,« havde jeg hørt mig selv sige, når folk spurgte mig, hvad jeg håbede på at lære.

Jeg skulle blive klogere. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Olesen
  • Lillian Larsen
  • Katrine Damm
  • Mikkel Ellersgaard Sørensen
  • Ete Forchhammer
  • Camilla Krag Jensen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Minna Rasmussen
  • Ervin Lazar
  • Kristian Nielsen
  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Trond Meiring
  • Kurt Nielsen
Anders Olesen, Lillian Larsen, Katrine Damm, Mikkel Ellersgaard Sørensen, Ete Forchhammer , Camilla Krag Jensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Minna Rasmussen, Ervin Lazar, Kristian Nielsen, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen, Trond Meiring og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

erik pedersen

Jeg faldt fra- er ellers særdeles optaget af og i naturen. Vil faktisk hellere læse om Greenpeace aktioner i Nordsøen; international orangutang dag, skovhugst i Rold og Gribskov etc etc
Mvh Hanne Pedersen

erik pedersen

Eller hvad med at dokumentere den manglende interesse for at beskytte paragraf 3 områder i Danmark? Der forsvinder dyrebare områder/ arter pga manglende tilsyn. Det kan beskrives i øjenhøjde
Mvh Hanne Pedersen

lars søgaard-jensen

Hanne Pedersen. Det er korrekt at kontrollen med og bevarelsen af §3 naturen lader rigtig meget tilbage at ønske. Præcis lige som vi mere og mere savner insekterne, ledes ved moderne skovdrift (med kæmpestore træfældnings maskiner der komprimerer skovbunden og derved stærkt forringer skovbunden som levested for planter og svampe), og så meget andet l... det moderne menneske i sin uvidende ufølsomme omgang med naturen brillerer med. Derfor er det vigtigt og interessant med journalistens forsøg at vække en dybere personlige relation til naturen, som rækker ud over det rent nytteorienterede (inklusive det at alene bruge naturen som arena for sin fysiske udfoldelse). Uden en slags kærlighed til og ja omsorg for naturen skal vi ikke gøre os forhåbninger om radikale ændringer i brugen og beskyttelsen af denne. Derfor er Anna von Sperling s projekt vigtigt - ikke bare for den gode journalist selv men også alment!

Søs Jensen, Anders Olesen, Anna Sørensen, Lillian Larsen, Katrine Damm, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Inge ambrosius anbefalede denne kommentar

Gæslingeblomst er i korsblomstfamilien ikke kornblomstfamilien Ja al begyndelse er svær

Lillian Larsen, Anna von Sperling, Eva Schwanenflügel, Minna Rasmussen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Lars Søgaard-Jensen, jeg ville ønske vi havde til til at starte i det helt nære; men er bange for vi er nødt til at starte i det store og så efterfølgende bruge tid på det der, forhåbentlig, er tilbage
Katastrofer kræver handling

Eva Schwanenflügel og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Hanne Pedersen Selvfølgelig - der skal handles. Men som den hedengangne Frode Jacobsen sagde: "Følelserne afgør hvad du gør og fornuften hvordan du gør det!"
Med andre ord skal der både være en forståelses OG en følelses komponent i beslutningsprocessen for at handlingerne bliver rigtige. En forudsætning for den emotionelle komponent er ikke alene en teknologisk mekanistisk forståelse af naturen; men en personlig oplevet relation, som kun kan etableres i naturen bl.a. ved kendskab til sine "venners" navne.

Anders Olesen, Anna Sørensen, Lillian Larsen, hannah bro, Maud Margrethe, Steen Obel, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Anna von Sperling anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Lars Søgaard-Jensen, jeg er tildels enig, tænker blot at vi også skal hjælpe dem hvis navne vi (endnu) ikke kender.
Mvh Hanne Pedersen

Eva Schwanenflügel og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

Frøstandene i korsblomsfamilien hedder skulper og ikke skvulper ...

Lillian Larsen, Maud Margrethe og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Allerede som barn blev jeg fascineret af at vandre rundt i naturen med en hel skuldertaske fyldt med nøglebøger og kikkert om halsen.

Ud over at føle mig som en detektiv, og konstant blive overrasket og få jubi-oplevelser over at spotte fugle, planter og dyrespor, blev naturen min bedste ven, når tingene var svære i perioder.

Hver dag har sin helt egen stemning, der indimellem vækker minder om ture i fortiden, så det begynder at minde om en tidsrejse på det spirituelle plan.

Det er helt sikkert en god idé at følge filosoffen ud i vildnisset :-)

Søs Jensen, Anders Olesen, jens peter hansen, Anna Sørensen, Lillian Larsen, hannah bro, lars søgaard-jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Det dejlige ved naturen, er at den er demokratisk. Enhver kan få noget ud af at være i den. Og en cadeau til de bymennesker, som først i en voksen alder lærer det, som vi andre lærte som børn.

For mig er det interessant at høre denne udvikling, hvorimod Greenpeaces aktioner, i Nordsøen og andre steder, lader mig fuldstændig kold. Hvis der er artikler om dem, så springer jeg dem let og elefant over.

Ib Jørgensen

Skal vi lære at leve i harmoni med og som en del af naturen, så skal vi ændre vore liv. (Peter Sloterdijk) Det ville være skønt hvis vidende mennesker, som f.eks. Claus Emmeche, kunne vove
sig ud i at komme med nogle forslag til sådanne ændringer.
Vi skal blive mere åndelige og spirituelle, siges der. Jeg er mere end enig. Men i kapitalismen har vi en økonomi som ikke blot er blottet for ånd, men som er direkte åndsdestruerende. Skal vi evne at etablere et bæredygtigt forhold til naturen, den derude og vor egen, så må vi stille og roligt begynde med at gøre os uafhængige af kapitalismen.

lars søgaard-jensen, Karsten Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gitte Loeyche

Fint 1.kapitel! Glæder mig til kapitel 2

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Maud Margrethe og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Helle Degnbol

Jeg synes, det er dejlig læsning, som kommer mig ved!

Samtalen med Claus Emmeche fin, også hans kontrafej. Og fx bekendtskabet med bregnen ved cykelskuret.

Anna von Sperlings søgen både genkendelig og sjov. Men pyha - godt at få konkret titel på feltfloraen, som hedder Feltfloraen.

Kan du så bare lige bladre og finde frem til den rigtige fætter eller kusine i planteriget?

Jeg har mange bøger, og mig går det alligevel ikke så glat... fx alle de der flotte kørvelagtige javerter, som man så alligevel ikke bør gnaske i sig... jeg har hørt og forstået, at nogle stilke er rillede, andre ruhårede, men bogen jeg sidder med vælger at snakke om noget andet -

Det har for mig mest været noget med en ven, der viste én stjernerne på den mørke himmel, en bror, som kendte hver plante og de fleste fugle - det er en god måde.

Nu sætter jeg min lid til Informations Naturskole.

MEN! jeg tænkte: hvor ser jeg b i l l e d e t af den dér vårgæsling, en tegning af lidt mos-arter eller måske hovedet af en råge? jeg bladrer: tre smukke væsener på side 14-15 (og fine fine billeder i net-avisen), men ingen billedtekst. Der måtte også godt være et digt engang imellem eller en anekdote - men nu er jeg jo i skole, og vil journalisten ikke nok, for hver dag med fund, vise mig dagens tre fund? jeg er totalt nysgerrig, fokuseret.

Sådan har jeg det med Information. Fabelagtigt skriveri og ofte livsvigtigt, men jeg savner alt muligt fra konkrete landkort og links over digte og sentenser og skønne tegninger, satiriske eller ej, til de rigtig gode fotografier, som man suges ind i (de er der, men ofte skåret over i papiravisen, papirkvaliteten og/eller trykket af ringe kvalitet, desværre).

Ser frem til næste time!

Anders Olesen, Lillian Larsen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg var lærer i 37 på en skole der lå lige op ad Amager Fælled. Hvert år i ugen efter skolestart samlede vi planter ind og bestemte dem. Fra 4. klasse plejede jeg at sig mindst 25 forskellige. I et 9 årigt forløb blev det altså 9 gange. Ud fra princippet : At være i naturen, at lære om naturen og at kære om naturen, forsøgte jeg at give ungerne navne på det der ellers bare hed blårmster. Og at der var flere end bare mælkebøtter og smørblomster. Det stod intet steds i læseplanen, men det blev en kærkommen mulighed og tradition for at være i en natur fem minutters gang fra civilisationen. Selv om Amager er flad kunne vi også finde nogle små bakker , formentlig gravet af militæret, hvor vi kunne kælke. Nej de var ikke anlagte. Det er de nu. De værste rødder lavede bål og røg smøger på Fælleden og kom med snoge på armene over på skolen så alle hvinede af skræk. Nu er de alle i institutioner og som den lille dreng sagde til sin far: Den du kalder solsort kalder pædagogen en fugl. Tankevækkende at alle vil naturen det godt, men forbandet få der bare ved det mindste om den.

Søs Jensen, Anna Sørensen, Lillian Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , B Larsen, Maud Margrethe, lars søgaard-jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Annette Knudsen

Hov! jeg har lige tilmeldt mig Naturskolen ved Anna - og skrevet en kommentar der. den og de 4-5 andre er ikke med her.

Jeg snublede over en enkelt udtalelse af Claus Emmeche, som beskriver det 'altomfattende natursyn', hvor "selv det åndelige er materielt". Ikke for at abonnere på en traditionel 'spirituel' opfattelse, men det forekommer mig, at 'det åndelige' eller det mentale, som jeg foretrækker at kalde det, ikke kan være en materiel kategori. Naturligvis er det materien, der 'bærer' det mentale (oplevelse, bevidsthed), men vi skal over i form- og proceskategorier, så vidt jeg kan se. Altså: guldringen er nok af guld, men 'ringheden' har ikke noget med guld at gøre. At vi står på helt bar bund, hvad bevidsthed som en naturkategori angår, ændrer ikke ved dette.

Anna Sørensen

Efter at have læst begge artikler i forbindelse med Informations Naturskole af Anne von Sperling (i øvrigt supergod idé!), så går jeg rundt og tænker på jeg igen får bestyrket min fordom om veluddannede menneskers natur-uvidenhed...?
Det blev forstærket af en af folkene bag DR's nye serie fra Hjørring (Naturkommunen), som frejdigt udtalte insekter ikke var til nogen nytte...
Her har vi vist et vigtigt tema i arbejdet for mere og bedre natur (- og dermed også en del af løsningen på klimakrisen. Det er er en af naturens mange og store kriser. Et stort fald i biologisk mangfoldighed er et andet stort krisetegn!)
Nemlig at rigtig mange veluddannede mennesker, som jo mange sidder med en meget stor indflydelse i blandt andet medierne, i kommunale forvaltninger og i statsapparatet, m.m. IKKE har den fornødne viden om naturen? Det er i den gruppe vi finder det største behov for at ændre natursyn. Få mere basal biologisk kendskab. Får mere naturbevidsthed og ikke mindst: Følelser for naturen. Her er langt flere naturoplevelser et af midlerne. Som denne lille historie:
En lille gråspurv henter et solsikkefrø i det foderhus jeg har lige udenfor vinduet og flyver 'ud over stepperne', glad og frejdig ud i verden over det åbne stykke der er, til den når de træer den sigter mod. Det kendte udtryk passer pludselig fint her: Mit hjerte svulmede virkeligt ved synet og jeg blev rørt...
Tænk, det er flere år siden og jeg husker stadig synet af det lille dyr flyvende af sted. ;o)

Anna von Sperling, Søs Jensen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar