Interview
Læsetid: 7 min.

Ny ph.d.: Repræsentation i filmbranchen halter trods mange initiativer

Nyslået ph.d. Tess Thorsen har brugt fire et halvt år på at undersøge beslutnings- og produktionsprocesser i den danske filmbranche med fokus på repræsentation af minoriteter. Efter blandt andet at have interviewet 17 repræsentanter fra brancen kan hun berette, at der – trods mange velvillige initiativer – stadig er udfordringer
Minoritetsgenerationerne er ikke det, vi ser i filmen ’Underverden’, siger Tess Thorsen, der ikke er ude efter den konkrete film, men efterlyser en anden type film. ’Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at se gangsterfilm, hver gang vi skal se etniske minoriteter?’

Minoritetsgenerationerne er ikke det, vi ser i filmen ’Underverden’, siger Tess Thorsen, der ikke er ude efter den konkrete film, men efterlyser en anden type film. ’Hvordan kan det være, at vi bliver ved med at se gangsterfilm, hver gang vi skal se etniske minoriteter?’

Foto fra filmen

Kultur
27. august 2020

Egentlig havde Tess Thorsen, som i denne måned har forsvaret sin ph.d.-afhandling om repræsentation i dansk film på Aalborg Universitet, slet ikke lyst til at forske i den slags. Hendes mor er diskriminationsforsker. Faren arbejder med menneskerettigheder. Selv hendes oldeforældre arbejdede med minoritetsrettigheder.

Hele livet har hun fået tudet ørerne fulde af repræsentation, diskrimination og minoriteter, så hun har altid været sikker på, at hun skulle lave noget andet.

I en tidlig alder var hun barneskuespiller og optaget af filmverdenen, og da hun var færdig med gymnasiet, valgte hun film- og medievidenskab for at gå i en mere kreativ retning.

»Men på studiet følte jeg, at der manglede en samtale om repræsentation,« siger hun, da jeg møder hende på en café på Vesterbro.

»Jeg havde en higen efter mere viden om køn, seksualitet, race og undertrykkelsesdynamikker, der gjorde, at jeg endte med at tage på udveksling på min kandidat. På Columbia University i New York, hvor jeg var så heldig at komme ind, fandt jeg en del af det, jeg havde savnet, for der var fagene helt automatisk opmærksomme på magtanalyse.«

– Oplevede du ingen magtanalyse og kritik på Københavns Universitet?

»Jo, men jeg syntes, den manglede vinkler om køn, race, seksualitet og klasse.« 

Bevidst om egne holdninger

Tess Thorsen, der ud over at være ph.d., er ivrig debattør, taler meget, hurtigt og engageret, og hun forsømmer den grønne te, der står på cafébordet foran hende.

På Twitter lufter hun hyppigt markante holdninger til forskellige emner, blandt andet repræsentation i medierne. For eksempel kritiserede hun tidligere på året Informations racismeserie, og hun har også været kritisk over for en kampagnevideo fra Socialdemokratiet. Hvordan sørger hun for at holde sine holdninger ude af forskningen?

»Jeg melder altid klart ud, hvornår jeg taler som forsker, og hvornår jeg taler som aktivist,« siger hun. 

»Som jeg ser det, er det en styrke, at jeg er bevidst om, at jeg har bestemte holdninger og vinkler. Det tror jeg, alle forskere har. Og egentlig synes jeg, at mit engagement skærper min forskning og omvendt.«

I sin ph.d.-afhandling har hun undersøgt beslutnings- og produktionsprocesser i den danske filmbranche med fokus på repræsentation af minoriteter.

Hun har interviewet 17 personer og været »metodisk promiskuøs«, som hun siger, altså forsøgt at vælge folk med forskellige arbejdsbeskrivelser: castere, producere, instruktører, klippere, skuespillere. Og så har hun besøgt tre filmset, hvor hun har gjort observationer og lavet interview.

»En af mine teser er, at racialisering og repræsentation ikke bare er et spørgsmål om, hvad der sker skærmen, men også handler om, hvordan vi arbejder, og hvad vi tænker på, når vi arbejder. Hvordan vores industri er sammensat – hvem, der arbejder bag kameraet, i castingen, i klipperummet, hvordan de arbejder, og hvad de tænker på.«

Hun fortæller, at stort set alle hendes interviewpersoner nævnte debatten om filmen MGP-missionen fra 2012, der fik afslag på støtte fra Det Danske Filminstitut (DFI), blandt andet med den begrundelse, at »film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig at være specielt salgbare i provinsen«.

»Vi har selvfølgelig talt om de her ting før 2011, men den debat åbnede for en større diskussion af, hvad vi tror, der er salgbart og gangbart, og hvilke forventninger vi har til forskellige publikummer. Senere kommer bevægelser som #MeToo og #OscarsSoWhite, der genopliver samtalen igen og igen.«

Debatten om repræsentation har ifølge Tess Thorsen medvirket til, at DFI har søsat flere diversitetsinitiativer og et mangfoldighedsprojekt, hvor instituttet samarbejder med forskellige brancheorganisationer. Blandt andet er der kommet en mentorordning, en castingdatabase og en workshop, hvor minoritetsetniske skuespillere videreuddannes og ender i databasen.

Ensartethed i toppen

Og det lyder jo godt. Men:

»Noget af det, jeg har fundet ud af, er, at selv om de her initiativer er velintenderede, er der også udfordringer. Først og fremmest er problemet, at vi har en forestilling om, at vi løser vores repræsentationsudfordringer, hvis bare der er ’nok’ fra alle grupper. Kvinder og mænd og et vist antal minoritetspersoner, der nogenlunde tilsvarer befolkningen,« siger hun.

»Men som kulturteoretikeren Stuart Hall har forklaret, snakker vi ikke i dybden om magt, hvis vi bare går ud fra, at et vist antal mennesker er nok til at løse problematikken. Så inkorporerer vi bare et vist antal minoriteter, der ser godt ud på plakaten, men de underliggende strukturer kan være de samme.«

– Men hvad med sådan noget som mentorordningen, er det ikke et skridt i den rigtige retning?

»Her er udfordringen, at det er majoriserede personer, der skal hjælpe minoriserede personer med at kvalificere sig for at komme ind i branchen. Det er bygget op om en indforstået forventning om, at de her mennesker mangler kvalificering – og at det er bremseklodsen for adgang. Men når jeg interviewer folk, siger de, at de har kvalifikationer, men mangler adgang og mulighed for at spille andre roller end grønthandler og taxachauffør.«

– Og hvad kan man gøre for at modvirke det?

»Hvis vi kigger lidt til andre lande, er der i hvert fald mange steder mere diskussion om vidensdeling om diskrimination, ulighed, magtstrukturer i branchen – også på højere niveauer i branchen.«

– Men er det ikke netop det, DFI er interesseret i at forbedre, når de iværksætter alle deres initiativer?

»Jo, men så længe der er en relativ ensartethed blandt dem, der sidder på toppen af branchen, kan vi ikke forvente større strukturelle ændringer. Så kan vi forvente, at flere minoriteter fronter os. Det er ligesom, når universiteter i USA laver reklamefoldere, så putter de alle deres brune elever på forsiden – men der er ikke nogen i universitetsledelsen, der selv er minoriteter.«

I afhandlingen argumenterer Tess Thorsen for, at repræsentation ikke kun handler om castere og skuespillere. Også klippere, lyd- og lysfolk – de fag, vi normalt tænker som tekniske, æstetiske eller neutrale – må vi forstå som en del af de samlede systemer, der er med til at skabe repræsentation, mener hun. 

Da jeg spørger, hvordan hun har udvalgt sine 17 interviewpersoner, siger hun, at det var svært at få adgang til folk, og at hun gerne ville have interviewet mange flere.

»Jeg har været i dialog med mange flere, end jeg interviewede, men det viste sig ofte svært at få folk i tale. Det er et ømtåleligt emne, og det krævede en stor tillidsopbygning,« siger hun.

– Når din metode ikke er repræsentativ, men baseret på 17 udvalgte interviewpersoner, er der så ikke en risiko for, at man kun finder det, man leder efter?

»Min metode strækker sig forbi de 17 interview med arkivforskning, analyse af brancheinitiativer og policies og med observationer, men ja, den er primært kvalitativ. Det, jeg er interesseret i, er ikke at påvise eller afvise, at der findes repræsentationsudfordringer. Det er allerede undersøgt. Jeg er mere interesseret i, hvilke dynamikker der spiller ind. Jeg leder ikke efter et ja-nej-svar, og derfor er det slet ikke muligt at finde noget, der bekræfter min holdning. Jeg er interesseret i at finde ud af, hvordan det foregår.«

Gangstere og mønsterbrydere

I afhandlingen har hun ikke fokuseret så meget på specifikke værker, men hun nævner hun flere gange Fenar Ahmads actionfilm Underverden (2017), der også i debatten er blevet fremhævet som eksempel på, at vi nu er »diversified« i dansk film. 

Det, mener hun, er en fejl. 

I 2017 udgav Ib og Ulla Bondebjerg ellers bogen Dansk film og kulturel globalisering, hvor de havde set og analyseret et stort antal danske film. Dengang sagde de med udgangspunkt i Fenar Ahmads actionbrag, men også i blandt andet Gå med fred, Jamil og Pizza King, at dansk film har formået at skildre den multikulturelle virkelighed imponerende godt. Hvad siger Tess Thorsen til det?

»Sociologen Aydin Soei har sagt, at som minoritet i Danmark er du mere mønsterbryder, hvis du er gangster, end hvis du er ingeniør. Altså: Minoritetsgenerationerne er ikke det, vi ser i Underverden – hvordan kan det være, at vi bliver ved med at se gangsterfilm, hver gang vi skal se etniske minoriteter,« spørger hun.

»Det handler ikke om, at Fenar Ahmad ikke skal lave en fortælling fra hans perspektiv – det skal han selvfølgelig endelig gøre! Men når repræsentationen er så begrænset, som den er, kommer filmen til at stå som repræsentant for noget større, end den er. For vi har ikke ti andre film om minoriteten, der er ingeniører. Det er det, der mangler.«

– Når vi taler om den slags emner, kan det let føles, som om vi aldrig når i mål. Hvad er succeskriteriet for dig?

»Du taler om battle fattigue – at det føles som en uendelig kamp eller spiral. For mig er processen målet. Det afspejler meget, hvordan jeg tænker og arbejder. Det er en livslang læring for mig. Vi når ikke i mål, når der er en målbar kvantitativ afspejling af samfundet. Heller ikke selv om der er færre stereotyper. Vi når først i mål, når vi hele tiden tænker magt og repræsentation ind i vores arbejde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her