Velkommen til den første ordinære Radio Information efter sommerferien. Jeg har sendt vikaren – ham vi kender som Rune Lykkeberg – på ferie, men heldigvis er det her hus smækfuld af optursmennesker.
En af dem er Christan Bennike, vor mand i EU. Han har stillet et godt spørgsmål: Hvordan kan det være at aktiemarkedet spinder som en veltilfreds mis, midt i den værste økonomiske krise i 100 år?
81 procent af den globale arbejdsstyrke har været under en eller anden form for nedlukning. Over halvdelen af alle verdens lande – 102 i alt – har ansøgt om lån fra IMF. Spanien og Storbritanniens økonomier er skrumpet en femtedel andet kvartal af 2020! Og 32 millioner amerikanere modtager arbejdsløshedsunderstøttelse.
Men aktiemarkederne? De faldt da godt nok cirka 30 procent på nogle få uger i marts, hvilket var helt uhørt og historisk, men siden kurverne ramte bunden, er det kun gået én vej: op. Hvad i himlens navn foregår der?
Lone Nikolajsen har set det nye geopolitiske trekantsdrama Vores mand i Amerika af instruktør Christina Rosendahl om diplomaten og verdensmanden Henrik Kauffmann, der tog sig en del friheder som dansk ambassadør i Washington under Besættelsen. Hvem var han, og hvilken rolle spillede hans hustru?
Og så skal vi naturligvis tale om ugens helst store historie: Kamala Harris er blevet den første farvede, kvindelige vicepræsidentkandidat. Mette-Line Thorup låner lidt af Runes optursenergi over det faktum.
Der er en mere afventende og skeptisk steming i vores første indslag. Det handler nemlig om Corona-vaccinen, der jo kommer før eller siden. Men ét er at lave den. Noget andet er, at overbevise folk om, at de skal tage imod den. For er det ikke sund fornuft at være skepsis over for de vacciner, som bliver udviklet i stor hast og i en politisk presset situation? Vil de være testet ordentligt?

Radio Information
Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært Anna von Sperling får besøg af avisens skribenter, og Rune Lykkeberg serverer ugens optur.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Højreekstrem radikalisering på teenageværelset
17. marts 2023I denne uges Radio Information dykker vi ned i et højreekstremt onlinefællesskab, hvor unge helt ned til 13 år deler videoer af hængninger og masseskyderier. Vi når også omkring Christoffer Guldbrandsens nye film om Roger Stone – og om frygten for en ny global finanskrise efter krakket i Silicon Valley Bank i USAPodcast: Mindre gode mennesker kunne have optur over, at vælgerne straffer regeringspartierne
10. marts 2023I denne uges Radio Information gør vi status over ligelønnen her 50 år efter indførelsen, vi taler om en film om de ’moralsk åndsvage’, og så vender chefredaktøren forskellige mulige følelser i forbindelse med vælgerflugten fra regeringen efter bededagsballadenPodcast: Regeringen dumper igen sin klimaeksamen – pilen peger på os allesammen
3. marts 2023I denne uges Radio Information udlægger Jørgen Steen Nielsen den seneste melding fra Klimarådet. Rune Lykkeberg deler sin kærlighed til Rocky Balboa og spinoff-filmene Creed. Og Christina Nordvang Jensen fortæller om Informations store Afrika-satsning
Det var da en stor omgang mainstream økonomi. Jeg finder det så kedeligt og ligegyldigt. Og jeg måtte hele tiden koncentrere mig for ikke at falde af vognen.
Mener information virkelig ikke at der er et strukturelt aspect i at aktiemarkedet bugner og BMP, erhvervsliv og job tal rasler ned.
Og selvom virksomheder var polstrede måtte de søge støtte, da polstringen lå i aktier. Som åbenbart ikke kunne indfries. Jeg ved ikke om det er fordi de ligger i datterselskaber eller lignende. og bliver de indfriet står skattefar ved døren ? Mainstream økonomi er ikke min stærke side. Og kan man bare trykke penge , som var det Win Win ? Hvad med den neoliberale fortælling - At når det regner på aktiemarkedet drypper det på vores samfundsøkonomi. Jeg bemærkede godt at det blev nævnt. Og jeg forstod det sådan at har aktiernes opsving har det en minimal indvirkning på samfundsøkonomien. Langt størstedelen af Danmarks økonomi består af værdipapirer i bolig og aktier. Er det ikke på tide at vi satser på mikroøkonomien fremfor den finansielle sektor. Mon ikke vi, så, ville være bedre rustet til fremtiden og kommende kriser. Og hvorfor overhovedet lave nogle tiltag, i form af indirekte støtte til aktiemarkedet, hvis det alligevel ikke har den store indflydelse på samfundsøkonomien. Det er jo ikke vi andres ansvar at casinoet lukker. Man har jo selv valgt at spille der.
Det´ at denne corona krise har blotlagt, at i sådanne situationer er aktiekapital kun virtuelle jetoner . Tror jeg kan blive, endnu, et søm i ligkisten til den finansielle sektor. Og måske et større søm end recession og klimakrise og biodiversitet krisen.