Interview
Læsetid: 2 min.

Red Barnet om TikTok: »Risiko er til stede på alle sociale medier«

Der er 800 millioner aktive TikTok-brugere på verdensplan, og det har indflydelse på måden, vi socialiserer på, underholder hinanden på, leger på og danser på. Her fortæller Red Barnet om forældres bekymringer for deres børns brug af TikTok
»TikToks populære danse lægger sig op ad klassiske kønsstereotyper. Piger danser, hvad man kunne kalde pigedans. Drenge danser drengedans. Hvis man forsøger at vende kønsrollerne på hovedet, kan det betyde, at man får høvl i kommentarsporet.« skriver Jon Kristian Lange, seniorrådgiver hos Red Barnet.

»TikToks populære danse lægger sig op ad klassiske kønsstereotyper. Piger danser, hvad man kunne kalde pigedans. Drenge danser drengedans. Hvis man forsøger at vende kønsrollerne på hovedet, kan det betyde, at man får høvl i kommentarsporet.« skriver Jon Kristian Lange, seniorrådgiver hos Red Barnet.

Jens Kalaene

Kultur
8. august 2020

Jon Kristian Lange er seniorrådgiver hos Red Barnet og følger tendenserne i børns digitale liv. Han møder jævnligt børnene til workshopper og gennem Red Barnets børne- og ungepanel.

– Hvordan bruger børnene TikTok anderledes end så mange andre sociale medier?

»For det første inviterer TikTok til, at man laver noget kreativt sammen med andre. Det kan være ved at videreudvikle hinandens danse eller synge en duet sammen.«

»For det andet smelter digital og fysisk virkelighed sammen. Kigger du i en skolegård, vil du se børn, som øver de danse, der er på TikTok. Det er noget andet end at dele et billede på Instagram eller en video på YouTube. Det, man laver på TikTok bliver, mere integreret i børn og unges hverdag.«

– Hvilke nye problematikker skaber TikTok i et børne- og ungdomsliv?

»TikToks populære danse lægger sig op ad klassiske kønsstereotyper. Piger danser, hvad man kunne kalde pigedans. Drenge danser drengedans. Hvis man forsøger at vende kønsrollerne på hovedet, kan det betyde, at man får høvl i kommentarsporet.«

»Vi ser også, at seksualiseret indhold skaber trends, som børn kan blive en del af uden at forstå det. Eksempelvis har #onlyfans floreret, som henviser til en hjemmeside, hvor brugere ofte deler seksuelt indhold mod betaling. Når børn har tilføjet hashtagget til deres videoer i den tro, at det er en uskyldig ny trend, kan de risikere at modtage seksuelle kommentarer fra krænkere.«

– Er der større risiko for at møde krænkere på TikTok?

»Det kan man ikke sige. Risikoen er til stede på alle de forskellige sociale medier. Forskellen er, at det på TikTok kan foregå mere åbenlyst i åbne kommentarspor.«

– I har fået en del henvendelser om TikTok fra forældre. Hvad drejer de sig om?

»Helt overordnet hører vi fra bekymrede forældre, der er skeptiske over for TikToks kinesiske ejerskab og appens indsamling af data.«

– Er der grund til den bekymring?

»Det er svært at svare på, for der er ingen tvivl om, at TikTok høster en hel masse data. Men det gør andre sociale medier også. Forskellen er, at vi ikke ved, hvad de indhentede data bliver brugt til i Kina. Det er klart, at den uvidenhed gør forældre bekymrede.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

"Piger danser, hvad man kunne kalde pigedans. Drenge danser drengedans"

Hvilken form for dans skulle de da ellers danse?

En dag, om ikke så lang tid, bliver det politisk ukorrekt at føle noget for ikke at anstøde nogen.

"Forskellen er, at vi ikke ved, hvad de indhentede data bliver brugt til i Kina. Det er klart, at den uvidenhed gør forældre bekymrede.«"

Ved disse forældre mon, hvad de indhentede data i amerikanske, sociale medier, bliver brugt til? Det er jo en håbløs diskussion, helt uden balance og sammenhæng.

Jeppe Bundgaard, Carsten Wienholtz, Ruth Sørensen, jens christian jacobsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

De "fem øjne" (USA,UK,Canada,Australien og New Zealand) har adgang til alle oplysninger NSA får gennem deres globale spionage-netværk - PRISM (Merkel telefon) og så selvfølgelig gennem den amerikanske 9/11 terrorlovgivning - der giver ret til at spionere mod deres egen befolkning (sic.) - Og det er jo en kende værre end Kina´s beskedne formåen. USA r sgu den farligste magt i hele Verden.

Torben K L Jensen

(Alle forhenværende medlemmer af det angelsaksiske verdensimperium) hvilket er en del af forklaringen på konflikten med Kina om Hong Kong.

Hanne Utoft og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar