Hvor stort er omfanget af sexistiske kommentarer, upassende tilbud og malplacerede hænder, når forfattere, forlagsredaktører og andre aktører fra det litterære miljø mødes – og hvordan ændrer man bedst kulturen? Det har længe været et underbelyst emne i den danske bogbranche.
Nu har de to danske forfatterforeninger Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Forfatterforening i samarbejde med forlæggerforeningen Danske Forlag nedsat et arbejdsudvalg, der skal sætte fokus på sexisme i bogbranchen.
»Vi skal have afdækket kulturen i bogbranchen på det her punkt, og fundet ud af, hvordan vi kan forbedre den, hvis der viser sig at være et problem, hvilket der formentlig er i et eller andet omfang,« siger formand for Dansk Forfatterforening, Morten Visby og tilføjer:
»Det ville jo være mærkeligt, hvis vi som den eneste branche ikke havde et problem med det her.«
Initiativet kommer efter, at der den seneste måned har været kraftigt øget opmærksomhed på sexisme i medie- og underholdningsbranchen. Mange steder er undersøgelser sat i gang, og der udvikles tiltag til at stoppe den sexistiske kultur, som tilsyneladende har eksisteret. Det er også formålet med det nye arbejdsudvalg i bogbranchen, fortæller direktør for Danske Forlag Christine Bødtcher-Hansen.
»Vi vil give vores medlemmer værktøjer, så de kan håndtere eventuelle problemer med sexisme,« siger hun.
Mere konkret end »værktøjer« er det endnu ikke blevet, siden arbejdsudvalget blev nedsat sidste fredag. Men udvalgets fokus vil ifølge Christine Bødtcher-Hansen være todelt:
»Det handler dels om at understøtte, hvordan man i virksomhederne får afdækket, om der er problemer med sexisme. For eksempel ved at guide til, hvordan man udformer spørgeskemaer bedst muligt og mest præcist. Og dels om hvordan man arbejder med kulturændringer i de enkelte virksomheder, som har problemer med sexisme,« siger hun.
Ingen fælles undersøgelse
Tidligere i år bad den danske forfatterinde Janne Teller resten af sine bestyrelseskolleger i Danske Skønlitterære Forfattere om at udsende en rundspørge om oplevelser med sexisme til foreningens medlemmer. Da foreningen nægtede, trak hun sig i protest som bestyrelsesmedlem.
En decideret medlemsundersøgelse er stadig ikke en del af planen, i hvert fald ikke til at begynde med, fortæller Morten Visby. Det til trods for, at ingen af de tre foreninger i dag har tal på eller kender til omfanget af sexisme i bogbranchen.
»Det kan godt være, at vi skal lave en medlemsundersøgelse på et tidspunkt, men det er ikke planen lige nu. Vi vil gerne blive klogere på, hvad vi skal finde ud af, og hvad vi skal bruge resultatet til. Vi skal have afdækket, om det er et problem, men det er ikke sikkert, at formen på afdækningen bliver en medlemsundersøgelse.«
Christine Bødtcher-Hansen, direktør for Danske Forlag, bekræfter Morten Visbys udlægning af fremgangsmåden i arbejdsudvalget:
»Vi vil hellere tænke os godt om og sørge for, at vores medlemmer får den bedst mulige vejledning fra os. Vi taler lige nu med andre brancher, der har mere erfaring med det her end os.«
Hvis det virker, som om foreningerne lægger ansvaret for at undersøge sexisme i branchen over på medlemmer, dvs. forlagene og forfatterne, har det ikke noget på sig, mener Christine Bødtcher-Hansen.
»Vi er ikke nogen arbejdsgiverorganisation. Vi har f.eks. ikke værktøjer til at gå ind og pålægge vores medlemmer tiltag via en overenskomst. Men vi kan opfordre og inspirere. Det er i sidste ende de enkelte virksomheder og forlag, der skal arbejde med eventuelle forandringer. Der kan være kæmpestor forskel på kulturen på de forskellige forlag, præcis ligesom der er i mediebranchen.«
Morten Visby fra Danske Forfattere fortæller, at han aldrig har modtaget nogen henvendelser eller klager over sexisme fra sine medlemmer. Det samme er tilfældet hos foreningen Danske Skønlitterære Forfattere, fortæller formand Peter Adolphsen. Og hvis det alene stod til dem som forening at undersøge, om deres medlemmer alligevel blev udsat for sexisme, ville de ikke gøre det.
»For vi har ikke kompetencer til at undersøge det, og vi har hverken ressourcer eller ekspertise til at håndtere de efterfølgende resultater« siger han.
Når Peter Adolphsen alligevel har takket ja til at deltage i arbejdsudvalget, er det fordi, Danske Skønlitterære Forfattere foreløbig ikke har forpligtet sig til noget:
»Det kan ikke skade at høre, hvad de har at sige,« forklarer han og understreger:
»Vi tager det særdeles alvorligt, da ingen henvendelser jo ikke er lig intet problem. Derfor er vi meget glade for initiativet fra Danske Forlag.«
Forfattere arbejder hjemme
Et problem, forpersonerne for de respektive forfatterforeninger begge er opmærksomme på, er den svært identificerbare arbejdsplads, som forfattere er en del af. En tjener og kok har deres daglige gang i restauranten, en professor på universitetet og en mekaniker på værkstedet, men forfattere arbejder ofte hjemmefra, og det kan være svært at bestemme, hvornår og i hvilke situationer, de er på arbejde.
»Vi skal ikke kun fokusere på forlagene som arbejdsplads, men også på de mange kontaktflader mellem alle de forskellige aktører i bogbranchen,« siger Visby. Det kan fx være i møderne mellem forfatterne, uformelle redaktørmøder og andre sociale og professionelle arrangementer i bogverdenen, uddyber han.
Foruden Peter Adolphsen og Morten Visby består arbejdsudvalget af Lene Juul, forlagsdirektør for Politikens Forlag, Jacob Søndergaard, forlagsdirektør for Forlaget Gutkind og Anne Sofie Hammer, næstformand i Dansk Forfatterforening.
Der er ikke sat en dato for det første møde i arbejdsudvalget, og der foreligger endnu ingen deadline for, hvornår »værktøjet« til håndtering af sexisme skal være på plads, fortæller Christine Bødtcher-Hansen.
