Læsetid: 8 min.

Digter tager os i naturskole: »Da jeg skrev om regnen, opdagede jeg, at den var som kærtegn«

Rasmus Nikolajsen betegner sig selv som »en slags nyromantisk naturdigter«. Han vil gerne putte nyt sprog ind i verden, der kan bidrage til, at vi får sjælen med i den store omstilling, som vi nødvendigvis står over for. Og han lærer gerne fra sig
Mit projekt er at gå ud i naturen og koble mig på et nu. Og det er jo altid en positiv sensation – med risiko for at blive revet af en gren eller bidt af en flåt, for sådan er naturen jo også. Det tænker jeg, er helt nødvendigt.

Mit projekt er at gå ud i naturen og koble mig på et nu. Og det er jo altid en positiv sensation – med risiko for at blive revet af en gren eller bidt af en flåt, for sådan er naturen jo også. Det tænker jeg, er helt nødvendigt.

Emilie Lærke Henriksen

2. september 2020

Engang efter en oplæsning kom der en ung mand op til Rasmus Nikolajsen og fortalte, at han altid havde været lidt utryg i naturen. Men efter at have læst digtsamlingen hvad skal vi med al den skønhed? var han begyndt at føle lidt mere samhørighed med de træer, han gik forbi.

»Bare lidt. Det var jeg egentlig meget godt tilfreds med,« siger Rasmus Nikolajsen, da vi sidder lettere uopmærksomme under nogle træer på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.

»For bare en lille smule mere opmærksom på vores omgivelser fra os alle sammen tror jeg, kan gøre en stor forskel.«

Jeg har spurgt Rasmus Nikolajsen, om han vil være gæstelærer i Informations Naturskole. Fordi han skriver digte om naturen, der faktisk inviterer mig med og ikke fremmedgør mig, som meget øko- og naturlitteratur gør i al sin ophøjethed. Og som hele tiden brydes med det bøvlede forhold mellem mennesket og dets omgivelser. Jeg stoler øjeblikkeligt på en digter, der har skrevet linjerne:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • lars søgaard-jensen
  • David Zennaro
  • Ete Forchhammer
  • Kristian Nielsen
Kurt Nielsen, lars søgaard-jensen, David Zennaro, Ete Forchhammer og Kristian Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Et sted i Informations arkiv må den artikel findes hvor Per Højholdt skrev at hvis man ville opleve variation i naturen, måtte man gå den samme tur hver dag.
Den sætning dukker ofte op, ikke mindst når det påstås at være en kvalitet i sig selv at være ny, blot for at være det.

Kurt Nielsen, lars søgaard-jensen og Anna Sørensen anbefalede denne kommentar

Som en rød tråd i næsten alle beskrivelser og ord om naturen glemmer forfatterne vist at vi mennesker selv er natur? Og en del af et kæmpestort komplekst uoverskueligt ufatteligt univers, som vi både bliver forsvindende små i og et lillebitte unikt levende væsen. Ingen er helt som mig eller dig.
Og så igen: Er det som om uddannelse fjerner mennesker fra naturen? Jo mere uddannelse, jo mindre fornemmelse for naturen??
LÆS gerne økosofi / dybdeøkologi af Arne Næss, han er god til at beskrive mennesket i forhold til resten af naturen og ikke mindst vise, at alt levende har sin egenværdi.

Ruth Sillemann, Søs Jensen, Hanne Utoft, Jens Ole Mortensen, Kurt Nielsen, lars søgaard-jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Hvor folk flyver ind til for eksempel hendes hjemegn, Hawaii, og beskriver de smukke blomster, uden at ane hvad de hedder. De er dårlige botanikere, og det gør dem til dårlige forfattere, mener hun" (Juliana Spahr).

Hvis der skal etableres en bred folkelig naturopfattelse, der kan føre til en opbremsning i forhold til klimakatastrofen, må den såvel bygge på en biologisk orienteret interesse for naturen på naturens betingelser, bl.a. på et biosemiotisk orienteret grundlag, som på en litterært orienteret interesse for naturen på bl.a. et jena - romantisk og meditativt grundlag.

Mennesket er entydigt natur! Det gælder også forfattere, der vil ud at møde naturen. Det ville være ligeså hensigtsmæssigt at møde sig selv eller sine medmennesker som også er natur. Alt hvad mennesket er og har skabt - herunder klimakrisen - er naturens egen udvikling af sig selv.

Derfor er vi prisgivet.
Myten om fremskridtet er også skabt af naturen.

Bjarne Toft Sørensen

@Kurt Nielsen

Når du skriver, at mennesket "entydigt" er natur, mener du så, at mennesket kun er natur i biologisk og fysisk forstand, og intet andet end det? At en fuldstændig bestemmelse af mennesket kan reduceres til det, der har med natur at gøre i fysisk forstand?

Når du skriver, at myten om fremskridtet også er "skabt" af naturen, betyder det så, at mennesket både kan reduceres til natur og er absolut determineret af natur? Hvad med vores frie valg, også til f.eks. at kæmpe mod forurening af naturen? Er det naturens måde at "beskytte" sig selv på?

Bjarne Toft Sørensen

Det er tilsyneladende muligt at beskrive mennesket som et resultat af den helt almindelige evolution, som også har produceret mange andre både nulevende og forlængst uddøde arter. Så ja, mennesket kan 'reduceres' til natur. Hvad ellers, hvis ikke det?

Der er masser af andre af naturens skabninger - især blandt pattedyrene - der også kan benytte sig af såkaldte frie valg, så det er ikke en egenskab der kun er et menneskeligt fænomen.

'Når du skriver, at myten om fremskridtet også er "skabt" af naturen, betyder det så, at mennesket både kan reduceres til natur og er absolut determineret af natur?' Ja, det er lige præcis det, det betyder.

Som alt andet natur (den organiske del naturligvis) kan vores adfærd - uanset hvor sofistikeret den er - reduceres til at handle om tre ting, nemlig: Magt, Mad og Sex. Og selv om det foregår i forklædninger som historisk har været anderledes ja, så er det stadig kernen i vores adfærd. Og dermed bliver fremskridt fra pyramider over Hadrians mur til klimakrisen o.s.v. til ren og skær ønsketænkning - eller myte om du vil.

Men jeg er bange for, at hvis ikke den logik snart siver ind, så får mine børn det svært og mine børnebørn et alt for kort liv.

Vil du vide mere så prøv at google begrebet: 'myten om fremskridtet'. du vil bl.a. kunne finde en link til en artikel i Information skrevet af Ejvind Larsen i 2010.

God fornøjelse.

Bjarne Toft Sørensen

@Kurt Nielsen

Det undrer mig, at du kan tro, at jeg er tilhænger af "myten om fremskridtet", som den negativt fremstilles i artiklen af Ejvind Larsen.

Jeg er kritisk over for såvel "scientisme", reduktionisme i alle dens former, et deterministisk menneskesyn, en lineær historieopfattelse, fremskridtstænkning knyttet alene til troen på teknologisk udvikling og troen på at mennesket, i den vestlige verden, i kraft af videnskabelig viden også bevæger sig mod en højere grad af visdom.

Bjarne Toft Sørensen
Jeg beklager, hvis jeg ikke har udtrykt mig tydeligt, men jeg tror såmænd ikke på forhånd. at du eller for den sags skyld andre er 'tilhænger af myten om fremskridtet'. Om ikke af andre grunde så simpelthen fordi det ikke er et spørgsmål om tilhænger eller ej. Det er jo blot en objektiv beskrivelse af virkeligheden som den har udfoldet sig i de seneste ca. 8000 år og som sådan er den jo blot faktuel. Og netop det er grunden til at jeg føler mig ret sikker på at klimakrisen ikke bliver håndteret så den med tiden forsvinder. Den vil tværtimod fortsætte til alt liv på kloden er fortid. Netop fordi vi som biologisk art ikke er i stand til at skabe fremskridt - netop på linje med resten af naturen.
Naturhistorien viser med al ønskelig tydelighed jo netop, at den destruktiv som bare fanden.