Feature
Læsetid: 10 min.

Filmredaktøren: Inde i mit 48-årige jeg sidder en lille dreng på fem-seks år og vil bare gerne se mere Disney

Nostalgi er en stærk kommerciel kraft, og Informations filmredaktør har ladet sig forføre af Disneys nye streamingtjeneste i Danmark. Mens Netflix og andre konkurrenter ryster i bukserne og pumper originale produktioner ud, så forblændes han af et bagkatalog, der minder ham om gamle dage
Disney+ blev tilgængelig 15. september i Danmark. Blandt andet kan man se ’The Imageneering Story’ om Walt Disneys idé om Disneyland og opbygningen af den. Den kan Christian Monggaard godt lide.

Disney+ blev tilgængelig 15. september i Danmark. Blandt andet kan man se ’The Imageneering Story’ om Walt Disneys idé om Disneyland og opbygningen af den. Den kan Christian Monggaard godt lide.

Disney+

Kultur
18. september 2020

I dag kan vi alle sammen komme i Disneyland, når vi har lyst til det. Og med det mener jeg ikke de fysiske parker, der ligger nogle stykker af rundt om i verden – jeg har selv besøgt den i Paris og en af dem i Tokyo – men det virtuelle vidunderland, som tirsdag den 15. september blev tilgængelig i Danmark: Streamingtjenesten Disney+.

Og ja, jeg indrømmer det gerne: Jeg har utålmodigt ventet på den tjeneste, siden den blev lanceret i USA i november sidste år. Da det blev muligt, købte jeg et årsabonnement til ikke blot mig selv, men også til min voksne søn.

I vores familie må man bare ikke gå ned på Disney. Derfor downloadede jeg også app’en så snart, det var muligt, og åbnede den med det samme. Med ét blev jeg ført 40 år tilbage i tiden.

Jeg kan ikke have været mere end fem eller seks år gammel. Jeg sad foran et ikke særlig stort sort-hvidt tv-apparat i mine bedsteforældres dagligstue på Smingevej i Resenbro lige uden for Silkeborg og var helt og aldeles tryllebundet af det, jeg så på skærmen. 

Her stod en smilende mand med overskæg og fortalte om »det lykkeligste sted på Jorden«, en ny forlystelsespark, han havde bygget, og som snart skulle åbne i Amerika. Disneyland hed parken, og den var fuld af magi og eventyr og spænding.

Jeg kunne næsten ikke være i min krop over, hvor gerne jeg ville besøge det sted og opleve alle de fantastiske ting, som manden viste frem og talte med stor entusiasme om.

Kæmpe indflydelse

Jeg husker ikke så mange andre af den slags definerende øjeblikke fra min tidligste barndom, men jeg husker dét. Siden fandt jeg ud af, at udsendelsen var fra 1955, og at manden hed Walt Disney, et navn, jeg forbandt med det årlige Disneys Juleshow og det ugentlige Anders And-blad, som min mor købte til mig.

Han, Walt Disney, var en god historiefortæller, og han var god til at iscenesætte sig selv, og min kærlighed til hans enorme skaberværk blev grundlagt den dag i sidst i 1970’erne i huset på Smingevej.

Det er svært at overvurdere den indflydelse, som Disney har haft på min og adskillige andre generationer af mennesker verden over. Det er selvfølgelig langtfra alt, hvad selskabet rører ved, der er lige godt. Men som alle andre pionerer, der har noget unikt at byde på, har de formået at skabe og i perioder sætte sig på en niche, der med tiden kun er blevet større.

Walt Disney og hans folk var i 1920’erne og 1930’erne nogle af de første til at tage tegnefilmen alvorligt og betragte den som en kunstart.

Først med utallige vittige, flotte kortfilm med Mickey Mouse, Pluto, Anders And og Fedtmule i hovedrollerne, siden med de første animerede spillefilm: Snehvide og de syv små dværge, Fantasia, Dumbo, Bambi, 101 dalmatinere, Junglebogen, Lady og Vagabonden og så videre og så videre.

Pandoras æske eller skatkiste

I dag er Disney en medie- og underholdningsgigant, et superbrand og noget nær monopol, der ikke kun producerer sine egne film, men tillige ejer Pixar, Star Wars, Marvel og 20th Century Fox, og som på indhold alene kan udmanøvrere de fleste andre film- og tv-producenter.

Dominansen gælder desuden på streamingområdet, hvor Netflix har banet vejen med sine nu mere end 150 millioner brugere på verdensplan, og hvor Disney+ på en brøkdel af den tid, det tog Netflix at nå så svimlende abonnementstal, har tiltrukket mere end 100 millioner brugere.

Netflix har brugt de seneste små ti år på at skabe et bagkatalog og opbygge et attraktivt brand. Disney har haft 100 år, hvilket giver dem et betydeligt forspring. Lanceringen af Disney+ er en regulær magtdemonstration, der kommer til at vende op og ned på den tilstundende streamingkrig.

Og alt efter, hvor man befinder sig i fødekæden – konkurrent eller abonnent – er det en Pandoras æske eller en skatkiste, Disney nu har åbnet. Også danske indholdsproducenter ryster i bukserne, mens de bekymret taler om, at dansksproget underholdning for børn er truet.

Kritikken af Disney har været massiv i den senere tid. Blandt andet på grund af selskabets leflen for den kinesiske regering i forhold til produktionen af Mulan – som først kommer til dansk Disney+ til december – og et fjollet forsøg på selvcensur. Daryl Hannahs hår i Splash er blevet forlænget, så revnen mellem hendes balder ikke kan ses.

Begge dele er gode eksempler på, hvad der sker, når en kommerciel virksomhed er så profitorienteret og samtidig så bange for at støde nogen som helst, at den glemmer sin egen sunde fornuft og kritiske sans. Og det gør man også i længden som forbruger.

Disney har historien med sig og taler så direkte og kraftfuldt til barnet og nostalgikeren i os alle, at de er i stand til at få forbrugerne til at glemme det meste.

Hvem kan blive ved med at være sur på Mickey Mouse og Anders And?

På opdagelse i arkiverne

Da jeg første gang loggede ind på Disney+, kunne jeg i hvert fald hurtigt mærke min egen skepsis fordampe. Det mindede mig om den gang, jeg var i Paris på ferie med mine børn, og vi besøgte Disneyland. Jeg prøvede på ikke at lade mig rive alt for meget med på forhånd, men i samme øjeblik, jeg trådte ind ad porten til parken og stod med Disney-slottet bag mig og Main Street, USA foran mig, blev jeg som et begejstret, benovet barn igen.

Jeg har i skrivende stund tilbragt et par dage med Disney+ – og jeg havde før lanceringen fået adgang til nogle af de nyere produktioner, som tjenesten har lavet, og som jeg også havde ventet på: Star Wars-serien The Mandalorian, som nærmest er en westernserie i stjernekrigsforklædning, Ikoniske rekvisitter (Prop Culture), der via berømte rekvisitter fra populære film går tæt på filmenes tilblivelse, og Disneyparkernes historie (The Imagineering Story), der fortæller om de kreative kræfter, som står bag Disneyland og de forskellige andre Disney-parker, som findes i verden.

Det er nok Disneyparkernes historie, som jeg har set mest frem til, fordi serien lader mig dykke endnu længere ned i den verden, jeg faldt så hårdt for 40 år siden, da jeg sad foran mine bedsteforældres lille fjernsyn. Og selv om jeg med Disney+ nu har adgang til alle Disneys spillefilmlange tegnefilm, alle Pixars film, alle Star Wars- og Marvel-film, er det ikke dem, der først har fanget min opmærksomhed.

I stedet er jeg gået på opdagelse i arkivet. Jeg har allerede tilbragt timer i selskab med optimistiske Mickey, enfoldige Fedtmule og koleriske Anders, når de jagter spøgelser i De ensomme spøgelser (1937), tager på campingferie i Campingvognen (1938) og gør et stort urværk rent i Ur-renserne (1937). Det går naturligvis ikke stille for sig, og ikke mindst Anders har det med at skabe problemer for sig selv og de andre på grund af sit iltre temperament.

Sjælden kreativitet

Jeg har altid elsket Disneys korte tegnefilm fra guldalderen i 1930’erne og 1940’erne. De er så elegant animerede, og der er en sjælden kreativitet og opfindsomhed på spil i de bedste af dem. Den gang jeg sammen med mine børn så det ugentlige Disneysjov på DR, var det også altid de gamle film, vi morede os mest over.

Jeg gjorde i hvert fald, og det har været et herligt gensyn. Jeg har godt nok mange af dem på dvd i forvejen, men en af de forførende ting ved en streamingtjeneste er, at man ikke behøver rejse sig fra sofaen for at sætte en film eller en serie på. Man trykker bare på en knap.

Desuden fremstår de snart 80 år gamle film som spritnye. Disney har lagt sig i selen for, at også alt det gamle materiale skal tage sig så godt ud som overhovedet muligt.

Jeg kan ikke nægte, at jeg fik tårer i øjnene, da jeg faldt over den selv samme tv-udsendelse, som introducerede mig for Disneyland og Walt Disney, da jeg var dreng. Den timelange udsendelse fra 1955, der viste, hvordan parken tog form – den åbnede året efter – var en del af en udsendelsesrække, Walt Disney’s Disneyland (1954-58), som Disney producerede til tv-kanalen ABC – som Disney ejer i dag – og som havde Walt selv som vært.

Udsendelserne var ret beset ren reklame for alt, der havde med Disney at gøre, men Walt og hans folk formåede alligevel at fylde dem, hvoraf flere kan ses på Disney+, med spændende emner, for eksempel en grundig gennemgang af animationsfilmens historie, af rumrakettens opbygning og af mulighederne for at komme til Mars.

Meget mere Disney

Alle film og serier på Disney+ er tekstet på dansk, og mange af dem er endda eftersynkroniserede, så de mindste kan være med. Men der er selvfølgelig også mulighed for at høre dem på originalsproget. Skal jeg brokke mig over noget, er det, at brugerfladen godt kunne være bedre.

Det er svært at finde rundt på tjenesten, og søgefunktionen er ikke god. Der er mange film, man ikke kan finde, hvis man enten kun kender originaltitlen eller den originale danske titel, fordi Disney+ har besluttet sig for at give mange af de ældre film, korte som lange, nye titler.

Indimellem leder man forgæves efter film eller serier, som Disney har produceret, men der bliver hele tiden føjet nyt til tjenesten. Meget iøjnefaldende er det, at kun meget få af de film og serier, 20th Century Fox har produceret gennem sin 85 år lange historie, har fundet vej til Disney+ – en markant undtagelse er dog 30 sæsoner af The Simpsons. Lige nu handler det ikke overraskende mest om Disney, men jeg håber selvfølgelig, at også Fox-titler og dermed en stor og vigtig del af filmhistorien bliver tilgængelig.

Der er dog meget at gå på opdagelse i på Disney+, og for mig kommer det nogle uger endnu nok til at være et nostalgitrip. For eksempel glæder jeg mig til at gense nogle af de familiefilm, Disney lavede i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne: Treasure Island (1950), Davy Crockett and the River Pirates (1956), Familien Robinson og piraterne (1960), Den åndsfraværende professor (1961), Den pokkers kat (1965) og Skatten på Matecumbe (1976).

Det er ikke dem alle sammen, der er lige gode – da slet ikke set med moderne, voksne øjne – men nostalgi er en stærk kraft, og et sted ikke så langt inde i mit 48-årige jeg sidder en lille dreng på fem-seks år og vil bare gerne se mere Disney.

www.disneyplus.com

Fire nye serier og film, man skal se på Disney+

The Mandalorian

Disney+

Jon Favreau står bag denne velformede og westernagtige tilføjelse til det i forvejen omfangsrige Star Wars-univers. Serien følger titlens dusørjæger, Mando, mens han forsøger at overleve i en verden, hvor skumle typer og stormtropper gør livet surt for alle andre.

Da Mando får til opgave at finde og hjembringe en ganske særlig pakke, der viser sig at være ’barnet’, bedre kendt som Baby Yoda, forandrer alting sig, og han har pludselig et mål med livet.

Disneyparkernes historie

Disney+

Leslie Iwerks har instrueret denne spændende dokumentariske serie, der følger tilblivelsen af ikke blot det første Disneyland, der åbnede i 1956, men også mange af de andre Disney-parker, der findes rundt om i verden.

Disneyland var Walt Disneys helt store drøm, og han satsede alt og satte sine bedste folk til at designe bygninger og forlystelser, så det kunne blive »det lykkeligste sted på Jorden«. Serien fortæller om den store kreativitet og opfindsomhed, der blev lagt for dagen, men også om de mange problemer, projektet mødte undervejs, og hvad der siden er sket.

Ikoniske rekvisitter

Disney+

Samleren Dan Lanigan, der igennem 20 år har samlet på rekvisitter fra de film, han elsker, er vært i en serie, der fortæller om tilblivelsen af mange ikoniske Disney-film, blandt andre Mary Poppins, The Nightmare Before Christmas og Skat, børnene er skrumpet.

I sin egen samling eller i Disney-arkiverne henter Lanigan nogle af de sjoveste og flotteste rekvisitter fra filmene, og besøger så skuespillere, instruktører, rekvisitdesignere og scenografer fra de enkelte film og taler med dem om, hvordan de enkelte rekvisitter og film blev til. Det er en god og original måde at gribe sådan en fortælling an på.

Hamilton

Disney+

Komponisten, sangeren og skuespilleren Lin-Manuel Mirandas musical Hamilton erobrede i 2015 Broadway og er siden blevet et af de mest populære, kritikerroste stykker nogensinde. Det har været stort set umuligt at få billetter, men nu kan alle endelig se, hvad ståhejen handlede om.

I 2016 filmede Disney nemlig en af forestillingerne, og den er nu tilgængelig på Disney+. Hamilton er en på alle måder brillant, medrivende oplevelse, hvor rap og sang bruges til at fortælle historien om advokaten og politikeren Alexander Hamilton (Miranda selv), der stod ved den senere præsident George Washingtons side under den amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783), var en af USA’s grundlæggere og blev finansminister i Washingtons første regering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Meget enig.
Der må være en grund til at man hver jul i Danmark genudsender "Fra alle os til alle jer".... Voksne har altid kunne undskylde sig med at se over deres børns skuldre, eller er budskabet at barnet indeni kun må komme frem til jul?
Disney taler jo til barnet indeni, og den "evige unge" ved, at kunsten skal formes af noget af den sjæl der ikke mistes helt gennem årene. Når jeg ser Fantasia 1 og Fantasia 2000, bliver jeg fortabt, glider lidt væk fra hverdagens coronaadvarsler og får lidt gnist tilbage. Især er rapsodi in blue i Fantasia 2000 seværdig i en coronatid.

Steen K Petersen, Trond Meiring, Jens Skov, Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen og Christian Monggaard anbefalede denne kommentar

Disneys voldelige tegnefilm, hvor de sjår hinanden til plukfisk og ræser videre i hel tilstand 2 sek. efter, for nok igen at bluve slået til plukfisk... fortsæt selv. samt den meget ondskabsfulde and, der hedder
Anders. Bvadr
Jeg har aldrig set lyset i Disney har heller ikke set meget, da det ovenstående har været alt rigeligt at spilde god tid med.

steen ingvard nielsen

OgSport!
Tadej Pogacar, Vil til evigtid, fra nu af, stå som en rigtig Lure-Basse..

Jeg undrer mig over at jeg denne dag skulle igennem 4 artikler på Information som (in)direkte reklamerede for den nye Disney+ tjeneste?!?

Flemming Berger, Erik Boye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg er overbevist om, at vi der elsker tegnefilm (generelle nørder- og mere eller mindre tegnere selv), er de bedste til at vide om og erkende faren ved Disneyficering. Så vær sikker på, jeg (kan jo kun tale for mig selv), jeg ikke overfører den dårlige side af Disneyliret til de kommende generationer, der skal robuste ud i den danske natur. (Den danske natur som jeg iøvrigt højtelsker og ærer og forresten selv aktiv miljøforkæmper i).

Jeg har et abonnement (måneds) på Disney+;den første dag (16.sept. 2020) downloadede jeg stort set alt, hvad jeg fandt interessant :)

Kun cirka en fjerdedel, eller en tredjedel, overlevede! herunder en serie som Good Luck Charlie, Hamilton, nogle film om Halloween, og ja, også den nye Star Wars serie: Mandalorian ->

bare for at sige, at ja, der er meget godt og flot hos Disney+

- der er også meget l.....

Men som sagt:

meget godt er der også hos Disney+

:)