Læsetid: 6 min.

Guy Standing er ikke overrasket over »frastødende« danske tal om praktikanter og sexchikane

En bølge af vidnesbyrd om sexchikane på arbejdspladsen har ramt den danske mediebranche. Information har talt med økonomiprofessoren bag teorien og bogen ’Prekariatet’, borgerlønsaktivisten Guy Standing, om koblingen mellem usikre ansættelser og sexchikane
Særligt praktikanter tilkendegiver, at de har oplevet sexisme på arbejdspladsen. Det skyldes ifølge Guy Standing, at de er løst tilknyttede arbejdspladsen, og dermed har sværere ved at sige fra over for grænseoverskridende adfærd.

Særligt praktikanter tilkendegiver, at de har oplevet sexisme på arbejdspladsen. Det skyldes ifølge Guy Standing, at de er løst tilknyttede arbejdspladsen, og dermed har sværere ved at sige fra over for grænseoverskridende adfærd.

Sofie Amalie Klougart

25. september 2020

Prekariatet, prekære ansættelsesforhold, prekarisering og afledte begreber er igen og igen dukket op i forbindelse med diskussioner om udsatte på arbejdsmarkedet i løbet af de seneste ti år, og de verserende sager om sexisme i den danske mediebranche, der blev antændt af Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla, er ingen undtagelse.

Derfor ringede jeg til professor ved University of London og berømmet prekariatsteoretiker, Guy Standing, for at høre, hvordan teorien om prekariatet kan hjælpe os til at forstå sexisme i mediebranchen. Ifølge ham »er unge kvinder i prekariatet ekstremt udsatte for sexchikane«.

Konsekvenserne af Sofie Lindes tale udfolder sig for øjeblikket i den danske medieverden: et støttebrev adresseret Sofie Linde med 1.615 underskrifter fra kvinder i mediebranchen fulgte kort tid efter, og både DR og Ekstra Bladet har modtaget breve fra kvinder, der er tidligere eller nuværende praktikanter, freelancere og fastansatte.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Lillian Larsen
  • David Zennaro
Alvin Jensen, Lillian Larsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja det er jo en sidegevinst ved at have en basisindkomst i ryggen at kunne sige nej tak til sådanne tilbud. Men det ville man måske også kunne hvis man var garanteret arbejde, så ville der ikke være noget der hed praktik uden arbejde eller for den sags skyld prekært arbejde forstået derhen at man var sikret en indkomst.

At basisindkomst kan være en success steder hvor folk i arbejde får en ekstra bevilling ind ad døren forstår jeg godt. Og at den i visse lande, for kvinder der ikke har nogen indkomst overhovedet, betyder større selvbestemmelse forstår jeg også godt.

Jeg er sådan set ikke imod en borgerløn. Jeg er mere bekymret for hvordan man sikrer at denne ydelse også kommer til at dække "rimelige leveomkostninger", og hvorvidt den kommer til at erstatte andre ydelser som vi kender til, f.eks. førtidspensionen - hvor det drejer sig om mennesker som ikke kan supplere indkomsten, og måske endda også understøttelsen under ledighed.

For kost og logi er jo et vidt begreb, og hvilken instans skal fastsætte beløbets størrelse. Hvordan fastsættes det. Når alle skal have en chek bliver der vel mindre at dele ud af. Mange flere af os bliver måske prekært tilknyttet, og hovsa nu er understøttelsen pludselig halveret når du går ledig.

Mange har oparbejdet gæld og er afhængig af et lønarbejde. Og det vil langt de fleste være alligevel. Huslejen skal betales (logi - hvad er det?. ) Mange vil søge ud på arbejdsmarkedet i konkurrence med alle andre for at supplere basisindkomsten. Spørgsmålet er så om en basisindkomst på sigt vil smitte af på lønniveauet især for dem i bunden af systemet. For så ender den jo med at skabe mere ulighed og er dybest set ikke andet end skjult tilskud til arbejdsgiver.

Basisindkomsten vil formodentlig ikke blive forhandlet af de faglige organisationer. Det ville en jobgarantiordning ( det havde vi vel egentlig inden forringelserne af dagpengesystemet satte ind i - var det 90erne. Man fik tildelt et job og kunne derved genoptjene retten til dagpenge). Og det behøver altså ikke at ende i unyttigt idiotarbejde, det kunne f.eks. føre til en bedre fordeling af arbejsbyrden, opkvalifisering og uddannelse.

Men det kunne da være interessant at høre hvad fagforbundene synes om basisindkomsten.

Rolf Andersen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar