Information anbefaler: Ti veje til at forstå, hvad der er på spil i den amerikanske valgkamp

Twitter: David French

Man kan af og til glemme det, men der findes faktisk ideologisk konservative amerikanere, der ønsker sig en anden politisk retning end demokraternes, men som samtidig mener, at Trump er en skændsel, og at det republikanske parti har spillet fallit. Uafhængige, kalder de sig.

Og sådan en er jurist, forfatter og politisk kommentator David French. Han er redaktør for webmagasinet The Dispatch, klummeskriver for Time Magazine og forfatter til flere nonfictionbøger, herunder en om det splittede politiske landskab i USA, der efter planen udkommer 22. september under titlen: Divided We Fall.

Har man lyst til at vide, hvad en konservativ amerikansk patriot og veteran fra Irak-krigen tænker om politiske kernespørgsmål lige fra monumentvæltninger til abortmodstand og Black Lives Matter – uden nødvendigvis at have tid til at afsætte flere timer dagligt til formålet – kan det anbefales at følge David French på Twitter, hvor han løbende deler sine artikler og holdninger til amerikansk politik.

Rasmus Bo Sørensen

Website: Jacobinmag.com

Nogle gange får man en fornemmelse af, at den amerikanske venstrefløj først og fremmest er optaget af pronominer, privilegieblindhed og ’toksisk hvidhed’, og at det hele handler om at formulere symbolske krav i et svært forståeligt akademisk sprog. Ikke et ondt ord om kulturkampen. Nye tider, nye kampe, nye sejre.

Men sådan er det ikke på jacobinmag.com, hvor det amerikanske samfund bliver udlagt fra et klassisk, (gammel)socialistisk perspektiv. Man kan kalde det Erik Clausen-prismen.

Her kan man læse, at slaget om Amerika står mellem Amazon og fagforeningerne, om hvordan Bernie ændrede nationen, og om hvorfor Joe Kennedys nederlag til venstrepopulisten Ed Markey er en big deal. Det kan virke lidt utidssvarende, og af og til får man fornemmelsen af, at de politiske analyser lige så godt kunne være skrevet i 1985, men det er også befriende med en amerikansk venstrefløj, der stiller hårde materielle krav.

Og så kan man faktisk også finde kvalificerede, åbne og ukarikerede fremstillinger af, hvad der rører sig i woke America. Og det er ikke så lidt.

Mathias Sindberg

Website: Fivethirtyeight

I den jungle af partiske kommentatorer og medier, som dominerer nyhedsdækningen i USA, kan det være rart med nogle, der baserer deres politiske analyser på statistisk materiale og ikke mavefornemmelser. Sitet fivethirtyeight.com er datajournalistik af høj kvalitet og specialiseret i at analysere meningsmålinger og dermed empirisk trykprøve vælgeropbakningen til både kandidater og konkrete politikker.

Bag Fivethirtyeight står statistikeren Nate Silver, som for alvor blev kendt, da han ved præsidentvalget i 2012 ramte rigtigt med sine prognoser på, i hvilke stater henholdvis Barack Obama og Mitt Romney ville vinde.

At han kun spåede Trump 29 procents chance for at vinde i 2016, er en anden historie.

Fivethirtyeight har også sin egen Politics Podcast, hvor Nate Silver nørder igennem med sine kolleger og for eksempel diskuterer, hvorvidt der foreligger statistisk solide beviser for, at urolighederne i Kenosha, Portland, vil påvirke valgresultatet i november (det mener de endnu ikke, at der gør).

Gry Inger Reiter

Tv: The Daily Show med Trevor Noah

Amerikansk politik kan virke absurd, og det ved amerikanerne heldigvis godt selv. I hvert fald gør holdet bag The Daily Show, som leverer et topsjovt satirisk fake news-program, der kommenterer på nyheder, politik og mediernes dækning af samme. Showet bliver sendt fire gange om ugen og har næsten 25 år på bagen.

Mange var utilfredse, da den voldsomt populære Jon Stewart stoppede som vært i 2015, men også under den sydafrikanske komiker Trevor Noah formår showet at levere aktuel satire om amerikansk politik, som man kan grine sig igennem – og endda føle sig bedre opdateret bagefter. Showet har et klart left leaning bias, så forbered dig på Trump-jokes i lange baner, og forvent ikke, at du vil føle dig klogere på de finere nuancer i, hvordan Biden egentligt klarer sig i Midtvesten. Men når verden er skør og skræmmende, kan man godt trænge til bare at grine lidt ad det hele.

Gry Inger Reiter

Podcast/liveradio: The Ben Shapiro Show

Ben Shapiro er en særdeles begavet, stærkt engageret og radikalt højreorienteret forfatter, kommentator og vært på sit eget daglige show.

Hvis man er træt af alle de kommentatorer, der har opgivet at forstå og overgivet sig til fordømmelse af den modstand mod det liberale USA, som har bragt Donald Trump til magten, skal man følge The Ben Shapiro Show. Allerede som tyveårig udgav han debatbogen Brainwashed: How Universities Indoctrinate America’s Youth, og lige siden har han manisk, men også analytisk, angrebet den liberale konsensus blandt de bedst uddannede. Han stemte ikke på Donald Trump i 2016 og abonnerer ikke på de hvide nationalister. Men han deler mange af deres fjendebilleder.

Så det er intellektuelt interessant at lytte til Ben Shapiros meget, meget lange monologer, fordi han med argumenter og ideer fører den konservative kulturkamp, som Trump & Co. mest fører gennem polemiske slogans og opråb. Jeg vil gætte på, at det er den mest intelligente version af en politisk position, som de fleste af os herhjemme vil være allermest uenig med. Og det er jo der, man skal stræbe efter at møde sine modstandere.

Rune Lykkeberg

Podcast: The Tight Rope

Om sig selv har Cornel West sagt, at han er en »kristen bluesmand i det åndelige liv« og »en kristen jazzmand i ideernes verden«. Han tænker og taler originalt undersøgende, indigneret og filosofisk oplyst. Han er professor på Harvard og går altid i sort jakkesæt og sort vest, men han er også en radikal politisk aktivist, som har været engageret i borgerrettighedskampe, civile ulydighedsaktioner og Bernie Sanders’ præsidentkampagne. Han er rasende på kapitalisme, undertrykkelse og racisme, men i stand til at føre samtaler med kapitalister, undertrykkere og racister.

»Den smertefulde sandhed,« skriver han et sted, »er, at der ikke ville være nogen Donald Trump uden Barack Obama, ingen neofascistiske rørelser uden nyliberal politik.«

Sammen med sin søster Tricia Rose har han lavet podcasten The Tight Rope, hvor de to fører kærlige, inspirerende og nysgerrige samtaler, som er hævet over kampen mellem de liberale og Trump, mellem The New York Times og Fox News, og trækker nye streger gennem verden. Det er blues og jazz og vild tænkning i ideernes frie verden.

Rune Lykkeberg

Podcast: The Weeds (netmediet Vox)

I podcasten The Weeds vender et lille panel af journalister fra netmediet Vox både de store linjer og de obskure detaljer i amerikansk politik: Hvad er økonomi overhovedet? Og hvordan ændrer kongressen egentlig den her lille specifikke paragraf i Medicaid, så de enkelte stater kan få tilskudsprocenten-et-eller-andet-nørdet-detaljeret … Det første er mest interessant, men det bliver netop interessant, fordi folkene i The Weeds også forstår det sidste. Det er ikke bare kommentatorer, der ævler – panelet er velorienteret og tænkende. Episoderne slutter ofte med en gennemgang af et nyt forskningsstudium om for eksempel WTO-tariffer eller migration fra Mexico.

Man kan med fordel udse sig de episoder, hvor de to venner Ezra Klein og Matthew Yglesias, som er redaktører på Vox, diskuterer one on one: ’Ezra and Matt’, som de bare hedder i afsnitsbeskrivelserne. Klein har også sin egen podcast, The Ezra Klein Show, hvor han interviewer én person ad gangen. Den er lige så anbefalelsesværdig.

Christian Bennike

Podcast: Hacks on Tap

Forestil dig, at du går ind på en bar med en håndfuld journalister, der dækker en valgkampagne, og som vinker dig over: »Hey, træk en stol herhen, få dig en fadøl, og jeg skal fortælle dig, hvad den her valgkamp går ud på!« 

Sådan er podcasten Hacks on Tap med de to veteraner og kampagnestrateger (hacks) David Axelrod, tidligere rådgiver for Obama – nu også kendt fra podcasten The Axe Files – og Mike Murphy, rådgiver for blandt andre John McCain og Jeb Bush. De to herrer er sindssygt underholdende, selv om man ikke fanger alle referencer og interne jokes. Meget er dog ikke til at misforstå – som når Murphy forklarer Axelrods fravær med, at kollegaen har fået lavet en ’brazilian’: Ja, Axe er en behåret type, og ja, der er en del mandehørm. Eller når Murphy siger, at republikanere er dumme, og demokrater er hysteriske.

Tag dog ikke fejl: Det er dyb politisk indsigt, de to herrer deler med deres forskellige gæster. Om end det tenderer til Trump-bashing, som i de fleste liberale medier for øjeblikket. Murphy er helt ude af trit med sit republikanske parti og en vaskeægte Never Trumper.

Mette-Line Thorup

Bog: ’En fair chance. Min kamp for Amerikas middelklasse’ (Elizabeth Warren)

2020 byder på den mest vanvittige valgkamp. Vi ved ikke engang, om amerikanerne er i stand til at håndtere valgresultatet uden kaos. Men husk, at det hele også handler om politik. Hvis du vil vide, hvordan den slags fungerer, så læs Elizabeth Warrens En fair chance. Min kamp for Amerikas middelklasse. Disclaimer: Den er udgivet på Informations Forlag, da vi troede, hun ville blive den næste præsident. 

Det bliver hun som bekendt ikke. Men hendes bog er et fabelagtigt indblik i, hvordan markedet røvrender almindelige amerikanere. Og hvordan man går fra at identificere et problem – amerikanere havner i gældsfælder – sådan som Warren gjorde som forsker i sin tidligere karriere, til hvordan man får gennemført noget lovgivning flere år og mange forhindringer senere.

Demokraterne har i 2020 en politisk platform, der er mere venstreorienteret end Obamas. Men de skal jo have det gennemført, hvis Biden skulle vinde. (Bonus: hvis du er historisk interesseret, så tjek FDR af Jean Edward Smith. Alt for detaljeret for min smag, men wauv hvor Franklin Delano Roosevelt kunne lave politik.)

Mette-Line Thorup

Bog: ’The Price of Peace: Money, Democracy, and the Life of John Maynard Keynes’ (Zachary D. Carter)

Det lyder måske underligt, at en biografi om en britisk økonom, der døde i 1946, skulle gøre os klogere på det amerikanske præsidentvalg i 2020. Men den nye bog af finansjournalisten Zachary D. Carter fortæller ikke kun om John Maynard Keynes’ liv. Han fører også læseren ind i de historiske kampe om økonomien de seneste 100 år.

Bogen har 18 kapitler, Keynes dør allerede i nummer 12. De sidste seks fortæller historien om mccarthyismen og neoliberalismen, som langsomt udsondrer keynesianske økonomer i USA og reducerer Keynes’ indsigter til noget med, at staten skal bruge penge, når krisen kradsede, så det frie marked lige får et kærligt skub i den rigtige retning.

Bogen slutter med en beskrivelse af flødeskumsårene under præsident Clinton som fundamentalt ustabile, fordi de byggede på outsourcing, finansspekulation og ulighed. Og med historien om sammenbruddet i 2008.

Til slut efterlades læseren med Keynes’ grundlæggende erkendelse: At økonomien altid er politisk. At det frie marked ikke findes ’derude’. At ustabilitet og krig vokser ud af ulighed og social nød.

Og så lyder det pludselig som en bog om Donald Trumps USA.

Christian Bennike