Læsetid: 5 min.

Jyllands-Posten afviser at lade Charlie Hebdo genoptrykke historisk avisside

Af sikkerhedsmæssige årsager afviser Jyllands-Posten franske Charlie Hebdos ønske om at genoptrykke den avisside med Muhammed-tegningerne, de oprindeligt blev bragt på. Det er et kolossalt tilbageskridt for debatten, siger professor, der bakkes op af JP’s tidligere kulturredaktør Flemming Rose
Det franske satiremagasin Charlie Hebdo genoptrykte forleden de 12 oprindelige danske Muhammed-tegninger. Forsiden af magasinet kan ses som plakat i Paris, mens Jyllands-Posten har afvist at lade satiremagasinet genoptrykke den oprindelige avisside.

Det franske satiremagasin Charlie Hebdo genoptrykte forleden de 12 oprindelige danske Muhammed-tegninger. Forsiden af magasinet kan ses som plakat i Paris, mens Jyllands-Posten har afvist at lade satiremagasinet genoptrykke den oprindelige avisside.

Alain Apaydin

10. september 2020

Jyllands-Posten har givet det franske satiriske nyhedsmagasin Charlie Hebdo afslag på en anmodning om at bringe et genoptryk af den avisside, som Jyllands-Postens Muhammed-tegninger oprindelig var på.

Den beslutning møder kritik hos både professor og forfatter Frederik Stjernfelt og tidligere redaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose. 

»Det er et kolossalt tilbageskridt for hele debatten,« siger Frederik Stjernfelt, mens Flemming Rose mener, at beslutningen peger tilbage på avisens forhold til ytringsfrihed: 

»Jyllands-Posten kan på konsistent grundlag ikke opretholde forestillingen om, at de på samme måde går ind for ytringsfrihed, som de hele tiden har gjort, når de forsøger at blokere publiceringen af den side,« siger Flemming Rose.

Fem og et halvt år skulle der gå, fra Charlie Hebdo den 7. januar 2015 blev stormet af to bevæbnede mænd, der skød løs på alle, de mødte, til retssagen mod de 14 personer, som ifølge fransk politi menes at have forbindelse til attentatet, gik i gang i sidste uge.

Det satiriske nyhedsmagasin markerede dagen med på forsiden at genoptrykke de 12 oprindelige danske Muhammed-tegninger. Tout ça pour ça, stod der med store typer mellem tegningerne. »Alt det på grund af dette.«

Det var i den forbindelse, at Charlie Hebdo gerne ville have bragt et genoptryk af avissiden, det hele handler om – side tre fra Jyllands-Postens daværende kulturtillæg KulturWeekend den 30. september 2005 med kulturredaktør Flemming Roses tekst »Muhammeds ansigt« og de 12 i dag – i varierende grad ikoniske – karikaturer svævende frit rundt om. 

Men sådan skulle det ikke være. 

Ifølge chefredaktør Jacob Nybroe har avisen afvist Charlie Hebdos ønske om at trykke siden, fordi den danske avis »ikke deltager aktivt« i publiceringen af avissiden, som han formulerer det i en mail til Information.

»Det gør vi ikke nogetsteds, fordi det ville anfægte den sikkerhed, som vi gør vores yderste for at opretholde. Denne beslutning omfatter ikke alene Charlie Hebdo, men alle forespørgsler.« 

– Den pågældende avisside er blevet genoptrykt flere steder, for eksempel i John Hansen og Kim Hundevadts bog ’Provoen og profeten’ (2006), i Flemming Roses ’Tavshedens tyranni’ (2010) og i Claus Seidels ’Til stregen’ (2020). Er Jyllands-Posten modstander af genoptrykninger som disse?

»Det kommer bag på mig, at siden er trykt i Claus Seidels bog fra i år. Jeg mindes ikke at have tilladt dette på Jyllands-Postens vegne. Mon ikke det er tegningerne, der er genoptrykt? Dem har jeg ikke rettigheder til. Det er op til hver enkelt tegner at beslutte,« skriver han uden at svare på spørgsmålet.

Avissiden er optrykt på hele side 282 i bind 1 af Claus Seidels Til stregen

Newspeak fra Jyllands-Posten

Professor Frederik Stjernfelt, der blandt andet har skrevet mammutværket MEN: Ytringsfrihedens historie i Danmark sammen med juristen Jacob Mchangama, har aldrig før hørt den formulering om, at Jyllands-Posten ikke vil deltage i publicering af tegningerne.

»De har jo tidligere besluttet, at de ikke selv vil publicere, men det er et yderligere skridt, at de nu vil forhindre andre i det,« siger han.

Forhindre?

»Ja, formuleringen om, at man ikke vil medvirke til publicering, er newspeak for, at man vil forhindre andre i publicering. Om Jyllands-Posten vil optrykke tegningerne selv, er deres eget redaktionelle valg, men jeg synes, det er et meget underligt skridt at tage ligefrem at forhindre andre i at gøre det. Det er jo elementært kildemateriale til en stor, aktuel politisk begivenhed, som vi har diskuteret i 15 år, og som vi antagelig vil diskutere meget længe endnu. Hvis folk skal forstå, hvad den begivenhed gik ud på, er de jo nødt til at kunne se kildematerialet.«

– Men er det virkelig nødvendigt at genoptrykke avissiden for at forstå det – kan folk ikke bare google sig til den?

»Det er der to ting at sige til: Hvis seriøse aviser skal vedblive med at være relevante, kan de ikke bare overlade kontroversielt stof til nettet, hvor det drukner i vrøvl og fake news. Derudover måles nyheders og informationers vægt for længst på deres udbredelse – at indskrænke den rummer faren for, at vigtige informationer glemmes,« siger han og bemærker, at han har mødt yngre mennesker, der tager skarpt afstand fra tegningerne uden nogensinde at have set dem.

Vold virker

Tidligere kulturredaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose, der forlod avisen i 2016 under en del mediebevågenhed og i dag er seniorforsker i tænketanken Cato Institute, siger, at Jyllands-Posten har en både legitim og fornuftig grund til at gøre, som den gør. Men: 

»Uanset hvordan du vender og drejer det, er det en indsnævring af forvaltningen af pressefriheden, når man vurderer, at der er en risiko forbundet med at trykke. Man trykte tegningerne oprindeligt. Man har siden genoptrykt, så holdt man op med det, og nu forsøger man ligefrem at forhindre andre i at genoptrykke. Hvis man gør det, kan man ikke sige, at man samtidig støtter ytringsfrihed på samme måde som før. Det er at stikke sig selv blår i øjnene,« siger Flemming Rose.

Det afviser Jacob Nybroe på Jyllands-Posten:

»Flemming Rose kender bedre end nogen de risici, jeg omtaler, og som er vores eneste grund til ikke at medvirke til yderligere publicering af den oprindelige avisside. Vi har ikke flyttet os en tøddel i vores grundlæggende syn på ytringsfrihed,« skriver Jacob Nybroe og nævner som eksempel avisens satiretegning af det kinesiske flag, som i vinter faldt Kina for brystet.

»Men kineserne truede ikke med at slå os ihjel. Det er en ret markant forskel.«

På spørgsmålet om, hvor længe det har været Jyllands-Postens politik ikke at deltage aktivt i publicering, svarer Jacob Nybroe, at det har været tilfældet siden angrebet på Charlie Hebdo i 2015, hvor avisen bragte lederen »Vold virker«.

Kan du forstå, hvis nogen anser det for hyklerisk, at Jyllands-Posten nægter Charlie Hebdo tilladelse til at bringe en avisside, når Jyllands-Posten sammen med mange andre vestlige medier har bakket op om nyhedsmagasinets ytringsfrihed under ’Je suis Charlie’-paroler?

»Jeg er desværre ikke i en så privilegeret situation, at jeg kan beskæftige mig med dette på et abstrakt og diskuterende niveau, som du her lægger op til,« skriver han og fortsætter:

»Jeg mener ikke andet, end at mine medarbejderes sikkerhed ligger mig mere på sinde end genpubliceringen af tegningerne. Da Jyllands-Posten nu engang ejer rettighederne til avissiden, ville vi potentielt anfægte vores sikkerhed, hvis vi tillod publiceringen i andre medier. Hvor gerne vi end var disse begrænsninger foruden. Det modsatte – ikke at publicere, men at give andre retten til at gøre det – ville være tindrende hyklerisk. Og potentielt farligt,« skriver han og understreger, at Jyllands-Posten har oplevet fire afværgede terroranslag.

»Vores ængstelighed i dette spørgsmål er ikke teoretisk. Det håber jeg, at de ’nogen’, du refererer til, vil kunne forstå. Gør de ikke, er det den mindste af vores bekymringer.«

Information ville gerne have hørt, hvad Charlie Hebdo mener om Jyllands-Postens valg, men chefredaktør Gérard Biard oplyser, at Charlie Hebdo ikke har nogen kommentarer til Jyllands-Postens redaktionelle beslutninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • David Zennaro
  • Gert Romme
  • Peter Beck-Lauritzen
  • erik pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • John Scheibelein
Mads Greve Haaning, David Zennaro, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og John Scheibelein anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Mon ikke Jyllands-Posten er blevet advaret af vores altomfattende efterretningstjenester, så de ikke igen irriterer eksportlandene..? ;-)

Martin Sørensen, Klaus Lundahl Engelholt, John Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Mads Kjærgård og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Den Jyllands-Posten der tidligere var i 2005, findes heldigvis ikke mere.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, David Zennaro, John Andersen og Pietro Cini anbefalede denne kommentar

»Det er et kolossalt tilbageskridt for hele debatten,« siger Frederik Stjernfelt. Tvært imod – det er et kolossalt fremskridt for debatten – hvilket han selv her i en debat på Information er beviset på . Debatten: hvornår og i hvilket omfang er det rimeligt at offentlig udtrykke sin opfattelse – vel vidende at det krænker? I Singapore er det forbudt – Staten existerer i kraft af gensidig respekt for indbyggernes kulturelle forskelligheder. Men – vi er jo ikke kinesere, og som jeg forstår JP i dag – de er kun bange for egen sikkerhed. Intet med ytringsfrihed at gøre.

Birgit Sloth, Hanne Ribens, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Maia Nielsen, Anders Reinholdt og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Rabiat er en person, der er ramt af rabies. Hvor kommer rabies fra? Det er det problem, som Frederik Stjernfelt, Flemming Rose m.v. undlader at forholde sig til.

Er det ikke ejendommeligt at man i Frankrig tillader ubegrænset tilsvining af Islam, under påstand om ytringsfrihed, samtidigt med at det er forbudt at stille spørgsmål om holocaust, endda om antallet af døde. Det kan endda give fængselsstraf.

Halfdan Illum, Birgit Sloth, Eva Schwanenflügel, Elisabeth From, Steffen Gliese og Malou Lauridsen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Bare fordi man med loven i hånden har ret til at krænke og håne andre, behøver man jo ikke at gøre det. Man kan jo også vælge at lade være og opføre sig ordentligt.

Søren Dahl, Ib Gram-Jensen, Halfdan Illum, Birgit Sloth, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Gert Romme, Anders Reinholdt, Elisabeth From, Steffen Gliese, Sven Elming, Viggo Okholm, John Andersen og Annette Munch anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Jeg tænker, at JyllandsPosten kan trykke, hvad de vil, uden at det skaber den store ravage. Der hvor tingene løber løbsk ud over civiliseret debat, er når religiøse ledere - helt kynisk og velovervejet, rejser rundt - med en mappe med helt andre fotos og tegninger - og puster til ilden, vreden og hadet.

Mette Poulsen, Flemming Olsen, Estermarie Mandelquist, Carsten Hansen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Finn Sørensen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar

Hvem gavner et genoptryk af disse tegninger,som på den onde måde kritiserer og håner en religion med millioner af tilhængere.+
Vi har friheden til at tage den kritiske dialog i fuld respekt for den tro uden på nogen måde at tilslutte os den.
I øvrigt tror jeg ikke det kunne falde muslimer ind at lave satire omkring vores kristendom.

Hanne Ribens, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Jens Christian Jensen, Gert Romme, Elisabeth From og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

Lige præcist John Andersen. Det forekommer også mig enormt suspekt at kritik af Israel nu er defineret som antisemitisme men at håne muslimer nærmest er nødvendigt for selveste demokratiets beståen.

Søren Dahl, John Andersen, Birgit Sloth, Carsten Wienholtz, Viggo Okholm, Pietro Cini, Anders Reinholdt og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

At ytre sig har den bekymrende konsekvens, at imperativet af verbet er "ytr".

Jeg tror ikke, at det holder i længden. Det er et ord, ingen forstår eller kan læse. Det føles fremmed.

Måske skulle man bare komme overens med, at man ikke altid behøver ytre sig? Måske skulle man bare erkende, at "ytr" ikke er kategorisk?

Tegningerne viste præcis hvad de var kreeret til: Nemlig at det er forbundet med fare for ikke-muslimer at gøre grin med islam.
Det bør det naturligvis ikke være og derfor er der stor opbakning blandt danskere til tegningerne.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskernes-opbakning-til-muhammed-tegn...

En sympatierklæring til de døde på det venstreorienterede "Charlie Hebdo" ville have været på sin plads.

ulrik mortensen, Peter Møllgaard, Flemming Olsen, Estermarie Mandelquist, Per Torbensen, Søren Ferling og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Med hensyn til hån af kristendom så havde Charlie Hebdo vist næsten i hvert nr. et satirisk indslag mod hyklerne indrn for især den katolske kirke. De blev dog ikke pløkket ned af pædofile præster.

Peter Møllgaard, Carsten Hansen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

@ Viggo Okholm, pointen er vel netop, at det er ikke op til andre at vurdere, om noget er en lødig ytring eller ej. Når man begynder at dele kritik af en religion op i det gode og det onde ytringer, er man allerede godt på vej ud i censur. De religiøse mennesker, som ikke kan tåle satire over deres religion, kan vælge at lade være med at opsøge den ie. undlade at købe disse blade eller opsøge det på nettet. DET er nemlig respekt for både ens egen religion OG andres holdninger.

Jeg håber, CH trykker alligevel og så tager straffen i retten ift ophavsret osv.

Som der står i grundloven: "Censur kan ingensinde genindføres" og at lovgive om selvcensur er i begrebets klareste forstand det rene galimatias. En absurd forestilling om at alle skal ytre sig anstændigt (efter ens egen definition). uden at forstå at censur så skal genindføres.

Selvfølgelig skal Islam ikke have særstatus og skånes for karikatur.
Faktisk er det en nedgørelse af muslimer over én kam at regne dem for mindre stærke end alle andre troende.
Det er min påstand at langt de fleste muslimer bare trækker på skuldrene over disse karikaturer.

Trist at JP har ladet sig kue

Mette Poulsen, ulrik mortensen og Peter Møllgaard anbefalede denne kommentar

Når religiøse mennesker begynder at opstille regler for hvad anderledes troende må og ikke må, så er det en politiseren af religionen.
Det er ikke bare OK at ragere mod dette, det er sågar nødvendigt. Og en af måderne var, er og fobliver karikaturer, hån, spot og latterliggørelse; Præcis som al anden politik er mål for dette.

De religiøse mennesker må nøjes med at lave regler for dem selv og "straffe" afvigere på civiliserede måder som det hør og bør i moderne demokratier som f.eks. Frankrig og Danmark.

Og mon ikke der venter de gale islamister maksimumstraf i den pågældende sag?

Eva Schwanenflügel

@ Carsten Hansen
11. september, 2020 - 14:37:
"Som der står i grundloven: "Censur kan ingensinde genindføres"

Det handler om staten, Carsten Hansen, ikke om borgerne.

Nej; selvfølgelig kan lovgiverne ikke genindføre censur, Det vil være anti-demokratisk.
Og selvcensur derhen at alle undlader at ytre det der ondt på forskellige grupperinger, er en absurd tanke. En tåbelig naiv drøm om at alle mene og ytrer det samme om f-eks totalitære religioner.

Henrik Plaschke

Det kan måske være af interesse for nogen at vide, at Rektoren for Paris’ Stormoské Hafiz Chems-eddine for nylig har offentliggjort en utvetydigt klar fordømmelse af de morderiske angreb på Charlie Hebdo og et forsvar for Charlie Hebdos ret til satiren.

Under overskriften ”Må Charlie Hebdo fortsætte med at skrive, med at tegne, med at bruge sin kunst og først og fremmest med at leve” skriver Rektoren således bl.a., at

”Alle muslimer må forstå satirens kulturelle traditioner og det demokratiske rum, der tillader alle former for udtryk, inklusive de der kan forekomme at gå meget langt [at være excessive]”.

Man kan læse videre i: https://www.lefigaro.fr/vox/religion/le-recteur-de-la-grande-mosquee-de-...