Klumme
Læsetid: 4 min.

Margaret Atwood vinder fredspris – og Rimbauds jordiske rester skal formentlig flyttes

Før i tiden var den prestigiøse Bookerpris forbeholdt de kanoniserede koryfæer – men plejer er åbenbart død. Det og meget mere kan du læse om i denne uges Bogkort
»Jo tættere vi er på et menneske, fortæller psykiaterne os, desto sværere er det faktisk at myrde dem. Måske er dette måden, hvorpå læsning kan være fredsskabende: Den bringer os tættere sammen,« sagde den canadiske science fiction-forfatter Margaret Atwood, da hun modtog den såkaldte Ambassador Richard C. Holbrooke Distinguished Achievement Award for sit samlede forfatterskab.

»Jo tættere vi er på et menneske, fortæller psykiaterne os, desto sværere er det faktisk at myrde dem. Måske er dette måden, hvorpå læsning kan være fredsskabende: Den bringer os tættere sammen,« sagde den canadiske science fiction-forfatter Margaret Atwood, da hun modtog den såkaldte Ambassador Richard C. Holbrooke Distinguished Achievement Award for sit samlede forfatterskab.

Chris Young

Kultur
18. september 2020

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge bringer forfatter Peter Adolphsen dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

FRANKRIG

Digtere til Pantheon

At blive stedt til hvile i Pantheon i Paris er en ære, som den selvbevidste franske stat forbeholder sine største sønner og døtre (flest sønner). En gruppe kunstnere og intellektuelle har nu opfordret præsident Macron til at flytte de to digtere Arthur Rimbaud og Paul Verlaines jordiske rester til de ærefulde haller. I live var de to kendt for ikke kun forrygende poesi, men også et stormfuldt kærlighedsforhold, indtag af psykoaktive substanser og sammenstød med ordensmagten. Kulturminister Roselyne Bachelot støtter initiativet.

DANMARK, TYSKLAND & SPANIEN

Corona det møgøre

Aflysningerne af bogmesser, festivaler og så videre på grund af corona (det møgøre) kommer i dvaske bølger, og vi registrerer meldingerne med resigneret tristesse. Hertillands: Bogforum, Blixenprisfesten og Litteraturfestivalen Nord. Og som de seneste slatne lussinger: Bogmesserne Liber i Barcelona og selveste bogmessen i Frankfurt. Aflyst. Altså det vil sige: De ’bliver digitale’. Men vi ved jo allerede, hvor røvsygt dét er. Paneldebat på Zoom. Jubijæh.

CANADA & USA

Fredspris til Atwood

Den canadiske science fiction-forfatter Margaret Atwood har fået den såkaldte Ambassador Richard C. Holbrooke Distinguished Achievement Award for sit samlede forfatterskab. Denne pris uddeles af Dayton Literary Peace Prize.

Dayton ligger i Ohio og er byen, hvor nævnte mister Holbrooke stod bag fredsaftalen, der afsluttede krigene i det tidligere Jugoslavien. Prisen består af 10.000 dollar og en fin lille statuette. Tidligere prisvindere omfatter navne som Marylinne Robinson, Elie Wiesel og Colm Tóibín.

I anledning af modtagelsen udtalte Atwood: »Forfattere har begrænset rækkevidde – i hvad de er i stand til at skrive om – i modsætning til læsere. Læsere kan læse på tværs af hele den menneskelige erfaringshorisont – så langt bagud i tid som man kan se, så langt ud i verden tankerne kan række, så langt ind i fremtiden som fantasien kan nå. Og jo tættere vi er på et menneske, fortæller psykiaterne os, desto sværere er det faktisk at myrde dem. Måske er dette måden, hvorpå læsning kan være fredsskabende: Den bringer os tættere sammen. Hvis jeg føler, at jeg kender dig, forstår dig og kan lide dig, hvorfor skulle jeg så ønske at føre krig mod dig? Det er i det mindste vores håb. Og vi kunne bestemt bruge en smule håb lige netop nu.«

Ugens ti bøger: Skam med skyld på

Igen i denne uge kigger jeg mistrøstigt på mit læsebegærs enorme skamstøtte af ulæste bøger. Endnu ulæste bøger vil jeg gerne skrive – for dog at lukke en lille stråle håb ind i mørket. Igen i denne uge stiler jeg mod at tilføje skammen endnu mere skyld – thi således ender jeg måske med faktisk at få læst bøgerne. For det er jo næsten altid en fornøjelse, når først jeg finder tiden. Den har det så bare med at gå (væk fra mig).

  1. Octavia E. Butler: ’Kindred’
  2. Ngugi wa Thiong’o: ’Matigari’ (oversat af Henrik Stamer Hedin)
  3. Salman Rushdie: ’Midnatsbørn’ (oversat af Mogens Boisen)
  4. Shirley Jackson: ’The Lottery and Other Stories’
  5. Ursula K. Le Guin: ’Fire veje til tilgivelse’ (oversat af Karsten Sand Iversen)
  6. Chinua Achebe: ’Alt falder fra hinanden’ (oversat af Kirsten Jenlev)
  7. J.G. Ballard: ’Højhuset’ (oversat af Claus Bech)
  8. Amitav Ghosh: ’Calcutta-kromosomet’ (oversat af Karsten Sand Iversen)
  9. Marlon James: ’Black Leopard, Red Wolf’
  10. Clarice Lispector: ’Stjernens time’ (oversat af Tine Lykke Prado)

NEW ZEALAND

Autodafé på antipoderne

Provinsialismen hærger ikke kun her på gamle Sjælland, men også på den nye af slagsen: Nationalbiblioteket i New Zealand planlægger at bortskaffe deres overseas collection, omkring 625.000 bøger, til fordel for bøger om lokale forhold, en udvidelse af den såkaldte New Zealand, Maori and Pacific Collection. Direktør Rachel Eason udtaler: »Udgiften til at bevare disse bøger er enorm. Vores opgave som nationalbibliotek i New Zealand er at bevare bøger fra vores eget land.« Den virkelige skandale er vel, at de stedlige politikere ikke sørger for, at der er midler til begge dele.

ANGLOFONE LANDE

Bookers kortliste

Den engelsksprogede Bookerpris har barberet sin lange liste af nominerede ned til den korte af slagsen, og her er historien, at hele fire af seks bøger er skrevet af romandebutanter. Før i tiden var det en pris forbeholdt de kanoniserede koryfæer, men plejer er åbenbart død.

De seks forfattere og deres titler er: Diane Cook: The New Wilderness, Tsitsi Dangarembga: This Mournable Body, Avni Doshi: Burnt Sugar, Maaza Mengiste: The Shadow King, Douglas Stuart: Shuggie Bain og Brandon Taylor: Real Life. Fire ud af seks på listen er amerikanere. Indtil 2014 var prisen forbeholdt forfattere fra Commonwealthlandene, og i 2018 protesterede en række prominente forfattere imod ændringen (forgæves, tydeligvis). Men den virkelige skandale – hvis man spørger undertegnede gnavne dinosaurus – er, at juryen læste pdf-filer og ikke rigtige, trykte bøger. Hrmpf!

IRLAND & ENGLAND

Women’s Prize til O’Farrell

Den irske forfatter Maggie O’Farrell har vundet hæderen og de 25.000 pund for Women’s Prize for Fiction for romanen Hamnet. Romanen handler om en kvinde, Agnes, i det 16. århundredes England, der mister sin 11-årige søn, Hamnet, til pesten. Og, nå ja, drengens far var en senere ret berømt skuespilforfatter, der fire år efter sønnens død skrev et ret berømt skuespil med næsten samme titel. Historisk faktum.

O’Farrell – som i øvrigt har fået adskillige titler oversat til dansk – blev valgt fra en kortliste med følgende forfattere og titler: Bernadine Evaristo: Girl, Woman, Other, Nathalie Haynes: A Thousand Ships, Angie Cruz: Domenicana, Hilary Mantel: The Mirror & the Light og Jenny Offill: Weather. Det er 25. gang, at denne pris uddeles. Den blev etableret, efter at Booker-priserne i 1991 præsenterede en kortliste med kun mandlige forfattere.

Serie

Bognyt fra resten af verden

Hver uge bringer forfatter Adda Djørup dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland – faglitteratur såvel som skønlitteratur. 

Det er verdenslitteraturen vendt på hovedet. Perspektiver, du ikke vidste, du manglede.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her