Læsetid: 16 min.

Her er en minoritet, der rent faktisk er overrepræsenteret på det store lærred: tvillingerne

Under en procent af befolkningen er tvillinger, men i fiktionen og populærkulturen vrimler det med dem. Fra Bibelens vers og Shakespeares komedier til detektivromaner og tv-reklamer har de optrådt som vores jungianske skygger, kloner eller manglende halvdele og talt til vores fundamentale frygt for ikke at være unikke. Og vores drøm om at have en kopi af os selv. At være tvilling er en stor del af virkelighedens tvillingers identitet, men hvad betyder det for dem at være så overgestaltet?
I NRK-dramaserien ’Twin’ lever to enæggede tvillingebrødre to vidt forskellige liv, men pludselig bindes de sammen igen af en forfærdelig ulykke.

I NRK-dramaserien ’Twin’ lever to enæggede tvillingebrødre to vidt forskellige liv, men pludselig bindes de sammen igen af en forfærdelig ulykke.

NRK

4. september 2020

De seneste måneder har jeg set tvillinger overalt.

For eksempel i HBO’s nye serie I Know This Much Is True, der er baseret på Wally Lambs roman af samme navn, hvor en rask bror med hele sit liv prøver at hjælpe sin enæggede tvilling ud af et psykiatrisk hospital. Og i DR3-dokumentarserien Min sindssyge tvilling, der følger to adoptivsøstre og enæggede tvillingers forsøg på at finde deres ophav i Etiopien. Og også i NRK-dramaserien Twin om to enæggede tvillingebrødre, der lever to vidt forskellige liv, men pludselig bindes sammen igen af en forfærdelig ulykke.

På overfladen ser tvillingerne i alle de her produktioner helt ens ud (i de to fiktioner spilles de af den samme skuespiller), men af sind er de fundamentalt forskellige. Det ekstra fascinerende i Min sindssyge tvilling er for eksempel, at begge søstre er bipolare, men at Anna er den maniske og ængstelige udgave, mens Andrea er den depressive. I form af tatoveringer fra maniske perioder bærer Anna sin lidelse på kroppen, mens Andrea vender sin ind mod sig selv. De er ens, men modsætninger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Tina Peirano
David Zennaro, Katrine Damm og Tina Peirano anbefalede denne artikel

Kommentarer

Min mor var enægget tvilling, men til forskel for sin søster var hun kejthåndet. Hun blev tvunget i sin opvækst af sin far til at bruge højre hånd, det har givet anledning til en daglig kamp i hendes opvækst hvor jeg kan forstå at min moster var den søde mens min mor var ballademageren der stædigt kæmpede med sin far som insisterede på at knække hende og ofte til måltiderne sendte hende ud i køkkenet hvor hun kunne spise sin aftensmad på høkassen.

Så selv om min mor og moster var enæggede tvillinger voksede de op som om min moster var den rigtige og min mor den forkerte på grund af denne ene ting. Jeg tænker det må have været voldsomt karakterdannende for dem begge. De to var meget sammen hele livet, boede tæt ved hinanden, men det var ikke et harmonisk forhold, de var på mange måder forskellige personligheder og man mærkede ofte at det lå gammelt nag under overfladen via deres subtile og sylespidse stikpiller til hinanden som kun de færreste opfattede.

Det er paradoksalt at netop enæggede tvillinger bliver systematisk forskelsbehandlet på grund af en enkelt afvigelse fra ensheden.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Venstrehåndet har været den korrekte betegnelse i mange år for netop at indikere, at der intet forkert - kejtet - er i at venstrehåndet :)
- Og meget trist at så mange i tidens løb er blevet nærmest terroriseret og ydmyget af uvidende forældre og lærere :(