Når kirkegårde skal til at være bæredygtige: »Der er jo konflikt mellem ukrudtet og rosen«
Til den årlige kirkegårdskonference, der frekventeres af hundredvis af gravere, gartnere, landskabsarkitekter, menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkegårdsansvarlige, står graveren Peder Lund og gemmer sig lidt bag de store, hvide liljebuketter, scenen er pyntet med.
Peder Lund er ledende graver på landsbykirkegårdene i Skanderborg, og han har denne dag tidligt i marts til opgave at tale om, hvordan man giver kirkegårde mere naturpræg, frodighed og biodiversitet. Årets tema er bæredygtighed.
Det er et åbenlyst pligtopfyldende menneske, der står på scenen og fremlægger sit powerpointshow for et hav af mennesker iklædt mørke, varme farver i en af de store sale på Hotel Nyborg Strand. Højt græs og gamle træer er godt for miljøet, og derfor har Peder Lunds menighedsråd pålagt ham at lade tingene gro. Så det gør han. Men – og måske netop fordi han er pligtopfyldende – er der også en vis modstand at spore.
»Højt græs, der hvor vi skal holde kirkegården pæn, det har jeg det lidt svært ved,« siger Peder Lund og gør en forlegen grimasse.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Dette er et problem på linje med, at man plastrer mere og mere af jordens overflade til med beton og asfalt, så der bliver mindre og mindre plads til naturen.
Men, der er altså lande, også geografisk og kulturelt nær på Danmark, der har skovkirkegårde. Altså skove hvor man begraver sine døde på skovens og naturens vilkår - men stadig under kontrol fra myndighederne.
Det er en smuk afslutning på livet, og måske kan det være løsningen i artiklens problem.
I øvrigt kan begravelserne foretages på den afdøde eller de efterladtes vilkår og ikke på kirkens.
Kremering og urne begravelser, er bedre drift-økonomisk, pladsbesparende og mere miljøbevidst.
Jo flere der vælger den løsning, des bedre.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard