Læsetid: 10 min.

Når kirkegårde skal til at være bæredygtige: »Der er jo konflikt mellem ukrudtet og rosen«

På flere og flere danske kirkegårde får græsset lov at gro og de døde træer lov at stå. Det er mere bæredygtigt sådan. Men selv om de fleste kan blive enige om, at bæredygtighed og biodiversitet er godt, er det ikke helt nemt at omstille sit blik på kirkegårdsrummet, hvor omsorg for den afdøde traditionelt bliver udtrykt gennem sirligt trimmede plæner
Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg var en typisk københavnsk assistenskirkegård, da den blev etableret i 1865, fordi der ikke var mere plads omkring kirkerne. Nu er den tidstypisk, fordi man midt i alt det vinkelrette og trimmede ser elementer af natur, der passer sig selv, eksempelvis dette døde, insektomsværmede, svampebeklædte træ.

Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg var en typisk københavnsk assistenskirkegård, da den blev etableret i 1865, fordi der ikke var mere plads omkring kirkerne. Nu er den tidstypisk, fordi man midt i alt det vinkelrette og trimmede ser elementer af natur, der passer sig selv, eksempelvis dette døde, insektomsværmede, svampebeklædte træ.

Anders Rye Skjoldjensen

23. september 2020

Til den årlige kirkegårdskonference, der frekventeres af hundredvis af gravere, gartnere, landskabsarkitekter, menighedsrådsmedlemmer, præster og andre kirkegårdsansvarlige, står graveren Peder Lund og gemmer sig lidt bag de store, hvide liljebuketter, scenen er pyntet med.

Peder Lund er ledende graver på landsbykirkegårdene i Skanderborg, og han har denne dag tidligt i marts til opgave at tale om, hvordan man giver kirkegårde mere naturpræg, frodighed og biodiversitet. Årets tema er bæredygtighed.

Det er et åbenlyst pligtopfyldende menneske, der står på scenen og fremlægger sit powerpointshow for et hav af mennesker iklædt mørke, varme farver i en af de store sale på Hotel Nyborg Strand. Højt græs og gamle træer er godt for miljøet, og derfor har Peder Lunds menighedsråd pålagt ham at lade tingene gro. Så det gør han. Men – og måske netop fordi han er pligtopfyldende – er der også en vis modstand at spore.

»Højt græs, der hvor vi skal holde kirkegården pæn, det har jeg det lidt svært ved,« siger Peder Lund og gør en forlegen grimasse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Kristian Nielsen
  • erik pedersen
  • Trond Meiring
Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Katrine Damm, David Zennaro, Kristian Nielsen, erik pedersen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er et problem på linje med, at man plastrer mere og mere af jordens overflade til med beton og asfalt, så der bliver mindre og mindre plads til naturen.

Men, der er altså lande, også geografisk og kulturelt nær på Danmark, der har skovkirkegårde. Altså skove hvor man begraver sine døde på skovens og naturens vilkår - men stadig under kontrol fra myndighederne.

Det er en smuk afslutning på livet, og måske kan det være løsningen i artiklens problem.

I øvrigt kan begravelserne foretages på den afdøde eller de efterladtes vilkår og ikke på kirkens.

Hanne Ribens, Estermarie Mandelquist og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Kremering og urne begravelser, er bedre drift-økonomisk, pladsbesparende og mere miljøbevidst.

Jo flere der vælger den løsning, des bedre.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard