Menu
Log ind
Feature
Læsetid: 13 min.

Pistullas sønner dansede ikke med tyske piger

I august 1945, tre måneder efter at Danmark blev befriet, blev et gigantisk tysk sejrsmonument sprængt i luften mellem Haderslev og Aabenraa. Blandt de 40 danske sabotører, som stod bag, var en nu afdød kvinde: Ulla Kunøe. Hvad drev hende? Hvorfor skulle tårnet væk? I en tid, hvor monumentvæltninger igen er kommet på dagsordenen, fortæller Information i tre kapitler den dramatiske historie om had og forsoning i det danske grænseland
Rasmus Bo Sørensen
»Lige efter krigen var hendes holdning, at de der tyskere skulle jages ud i fjorden og mejes ned med et maskingevær,« siger Ib Kunøe om sin mor, Ulla Kunøe, der var modstandskvinde under Besættelsen.

»Lige efter krigen var hendes holdning, at de der tyskere skulle jages ud i fjorden og mejes ned med et maskingevær,« siger Ib Kunøe om sin mor, Ulla Kunøe, der var modstandskvinde under Besættelsen.

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
2. oktober 2020

Kapitel II: Hadet

Der sidder en dreng med en pistol i en klapvogn. Året er maj 1945, og på billedet er han to et halvt år gammel. Han har striktrøje på maven og bøllehat på hovedet, og i hænderne holder han sit »legetøj«: en afsikret 9 mm Parabellum. Pistolen tilhører hans mor, sygeplejerske og modstandskvinde Ulla Kunøe, bedre kendt som ’Pistulla’, fordi hun altid har et skydevåben på sig. 

Drengens navn er Ib, og han har ikke set meget til sin mor under krigen.

I 1940 lod Ulla Kunøe sig hverve til modstandsbevægelsen i Sønderjylland, først som kurer og distributør af illegale blade, siden som central indsamler af efterretninger for modstandsbevægelsen – og det stjal tid fra hendes moderskab. I lange perioder blev lille Ib derfor passet uden for familien af to oversygeplejersker på det lokale sygehus. 

»Jeg var faktisk bare lidt i vejen,« siger Ib Kunøe og smiler forlegent. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer (1)
Peter Beck-Lauritzen
01. oktober, 2020 - 23:42

- når verdenshistorien kværner, går det ud over folk og fæ! At fastholde had, skaber ikke fred. Død og ødelæggelse, viser hvor skrøbeligt et menneske er!
De ansvarlige slipper for straf, fordi de overordnede formål er vigtigere; amerikaniseringen af europa, øst-vest konfrontationen, gen-etableringen af samfundene etc. Derfor forsmåes hadet og retfærdigheden.