Læsetid: 4 min.

Samtidskunsten forfra

Man får altid mere ud af kunst, hvis man ved lidt om det. Og man får mere ud af at vide lidt om det, hvis man præsenteres for spændende måder at reflektere over denne viden på. Så forstå, hvad samtidskunst er – forfra. Start her
Her ses Pierre Huyghes værk ’Untilled Liegender Frauenakt’ fra 2012. Hvordan skal man forstå et værk som det? Det vil ugens kulturtillæg forsøge at svare på.

Her ses Pierre Huyghes værk ’Untilled Liegender Frauenakt’ fra 2012. Hvordan skal man forstå et værk som det? Det vil ugens kulturtillæg forsøge at svare på.

Pierre Huyghe

2. oktober 2020

For et par uger siden joggede jeg rundt om en kro i noget natur ved Holstebro og lyttede til den danske lydkunstner Anders Lauge Meldgaards musik, som stærkt kan anbefales som et perfekt, poetisk myldrende soundtrack til et mindre poetisk hverdagsliv.

Da det begyndte at regne, forvildede jeg mig ind i kroens udendørs ’naturfitness’-område i en lille utæt skov. Der prustede jeg så lidt rundt på de glatter stier og skævede imens til de våde fitnessredskaber af træ, som kroens mest energiske besøgende normalt smutter ned og træner deres muskler med.

Og mens Meldgaards træblæsere, strygere, klaver og harper plingede derudad i mine hørebøffer, kunne jeg pludseligt ikke lade være med at tænke på redskaberne som en installation. Som publikumsinviterende skulpturer, der gerne ville inddrage mig og have mig til at tænke på menneskets forhold til naturen og til kroppen. På hvordan vi udbytter det ene og dyrker det andet. 

Det var da samtidskunst, det der, var det ikke? Jeg manglede bare et lille skilt stukket ned i jorden, så ville det have været.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”I samtidskunsten – altså den kunst, der er lavet inden for de seneste årtier, nogen vil mene siden 1960’erne – er spørgsmålet om, hvad kunst er, dertil også endnu mere presserende, fordi kunst ikke længere er tydeligt adskilt fra alt muligt andet”.

Det er en meget traditionel bestemmelse af, hvad samtidskunst er, som ikke er på bølgelængde med den tid, den formuleres i.

Hvis en bestemmelse af samtidskunsten skal være interessant, må der altid være tale om nogle valg i form af perspektiv og relevans, i retning af noget nyt og noget vigtigt i forhold til den videre udvikling. Spørgsmål om fortid, nutid og fremtid er ikke alene kronologiske spørgsmål, men et spørgsmål om forandringsprocesser.

Eksempler på grundlæggende spørgsmål, der skal tages stilling til, for at man kan bestemme et interessant begreb om samtidskunst:

Hvori består samtidskunstens samtidighed?

Hvori består samspillet (den gensidige betingning) mellem den historiske forandring af værkets væren (ontologi) og de sociale relationer i kunstens rum (bl.a. i kunstens institutioner)?

Hvori er ovennævnte forandringer betinget af forandringer i samfundets økonomiske processer og af den måde, som vi i samfundet kommunikerer på (gennem medier)?

Ovennævnte betragtninger er foretaget med inspiration fra Peter Osborne: ”Anywhere or Not At All. Philosophy of Contemporary Art”, Verso 2013.

Det er forhåbentlig et af de værker, som Informations Forlag har planlagt at få oversat og udgivet sammen med Ny Carlsberg Fondet.

En kunstner og forfatter, der finder stor inspiration i Peter Osbornes tænkning, er Hito Steyerl