Læsetid: 11 min.

Hvor meget af det at være menneske mister man, når man har slået ihjel?

Tolv drabsdømte fortæller i Thomas Thurahs kommende bog, ’Skyldig i drab’, om skyldfølelsen og sorgen over drabet. De fortæller også om selvstraffen, som er en pinefuld kamp med begge følelser
Tolv drabsdømte fortæller i Thomas Thurahs kommende bog, ’Skyldig i drab’, om skyldfølelsen og sorgen over drabet. De fortæller også om selvstraffen, som er en pinefuld kamp med begge følelser

Jesse Jacob

11. september 2020

Har et menneske, som har slået sit barn ihjel, lov til at lægge en blomst på barnets grav?

Har et menneske, som har slået et andet menneske ihjel, lov til at sørge over drabet og over den dræbte?

Da jeg talte med tolv drabsdømte, som alle afsoner deres straf i Herstedvester Fængsel, ad flere omgange og i mange timer til bogen Skyldig i drab, dukkede spørgsmål af den type flere gange op. Nogle gange stillede jeg dem, andre gange var det den drabsdømte selv.

Det samme spørgsmål kan stilles på mange andre måder: Har et menneske, som har dræbt et andet menneske, lov til at forelske sig? Har et menneske, som har slået ihjel, lov til at le og udtrykke glæde? Grundlæggende handler spørgsmålet om, hvor meget af det at være et menneske blandt andre mennesker man mister, når man har slået ihjel. Er man overhovedet stadig et menneske, og har man lov til at vise det?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Olesen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Kenneth Jacobsen
  • Troels Ken Pedersen
  • David Zennaro
  • Rasmus Knus
Anders Olesen, Klaus Lundahl Engelholt, Peter Beck-Lauritzen, Kenneth Jacobsen, Troels Ken Pedersen, David Zennaro og Rasmus Knus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvfølgelig har de lov at være mennesker! Vi gør os skyldige i kollektivt drab gennem institutionaliserede militærkorps, mens vi ikke har meget til overs for individuelle drabsmænd. At dræbe ligger dybt i den menneskelige natur. Uden evnen til at tage andres liv, var vi aldrig kommet så langt som civilisation, som vi er i dag. Men det er på tide at lægge den evne på hylden og begynde at samarbejde i stedet for at konkurrere. Og snakken om den påståede nødvendighed af militarisme er helt nødvendig. Vi kan ikke adskille de to ting. En soldat eller politibetjent er en lige så modbydelig morder som den drabsperson, der ikke har staten i ryggen før sin ugerning. En massemorder i uniform bør om muligt foragtes endnu mere end den forsmåede ægtemand, der slår sin hustru eller børn ihjel, selv om begge dele er lige forkastelige. Alle drab er politiske - også dem der foregår fra en kommandostation.

Klaus Lundahl Engelholt og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Nej, Markus Lund, en soldat eller en politibetjent er ikke en morder, men et våben. Når en dansk soldat eller en politibetjent skyder på en modstander, gør han/hun det på dine og mine og alle danskeres vegne!

Flemming Olsen, Henning Kjær og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Else, det er lige præcis sådanne fascistiske tankegange som gør dig medskyldig i global imperialisme og racisme mod udsatte folkeslag. Du er andenhåndsmorder, fordi du støtter de væbnede styrker, som bruger våbenmagt til at sikre danske arbejderes overlegenhed i den internationale kapitalistiske konkurrence om at sikre dårligt betalt arbejdskraft fortsat kan konsumprodukter til primært det vestlige forbrugermarked. De skal i stedet fratages al offentlig finansiering og pengene bruges på velfærd og lønstigningerdg til de fattigste arbejdere i stedet for. Det vil mindske behovet for politiressourcer i fremtiden, fordi der er en direkte korrelation mellem dårlig velstand og kriminalitet. Vi får aldrig fred i verden med den kæmpe andel af BNP som går til opretholdelse af kamptropper. Det er et kolossalt spild der forsvinder hvert eneste år, som i stedet kunne bruges på bedre hospitaler og lønninger til omsorgspersonale samt forebyggelse af livstilssygdomme i underklassen.

Morten Andreasen, Klaus Lundahl Engelholt, Malou Lauridsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Kære Else og Malou: Går den? Jeg tvivler ikke på at den går for jer – men rent generelt? Afghanistan som ex: jeg har svært at forestille mig en eneste dansk - fra vælger over soldat til statsminister – har følt et personligt behov for at slå nogle Afghaner ihjel og i dag nogle Afrikaner. ”vi” danskere gør det som lejesoldater – vi har betalt ”hit-men” som sikre vi alle har et godt forhold til USA – det er der penge i. Som Kofod siger ”ingen skal tvivle på hvor Danmark står” – vi danskere sulter og skyder dem USA beder os om – Vi er med i ”familien”. Vi dræber selvfølgelig ikke selv – det har vi folk til. Nå - Va’ mæ’ en påtår og en mazarin til piger?

Anders Olesen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Som Kjeld så fint siger det: den vestlige magtbalance er dybt afhængig af drab - også på uskyldige, og så længe dette ikke er omgjort, giver det ikke mening at fordømme individuelle drabsmænd. De agerer i bedste fald ud fra det, de har lært af samfundet om andre menneskers værdi. I værste fald er de lige så empatiforladte og psykopatiske som magthaverne.

Klaus Lundahl Engelholt, Annette Chronstedt og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

Kjeld, det er da i hvert fald et standpunkt. Dog er jeg stadig modstander af de konflikter og vores indblanding i dem men jo stater agere i befolkningers navn, uheldigvis også dem der er modstandere af dens handlinger.