Vildhaveentusiast tager os i naturskole: »Du har jo naturen lige uden for dit vindue. Du har bare ikke rigtig set den«

Naturen er lige uden for dit vindue. Hvis du har svært ved at få øje på den, skal du bare spørge, hvad den har brug for. Rikke Milbak fra bevægelsen Vild Med Vilje kæmper for biodiversitet i det nære og tager den sløsede arealforvalter Anna von Sperling i naturskole
»Du kommer automatisk til at se naturen i din have, hvis du begynder at spørge, hvad den har brug for. Det er en ny forbindelse. Så skal I jo samarbejde,« siger Rikke Milbak fra Vild med Vilje

»Du kommer automatisk til at se naturen i din have, hvis du begynder at spørge, hvad den har brug for. Det er en ny forbindelse. Så skal I jo samarbejde,« siger Rikke Milbak fra Vild med Vilje

Kultur
30. september 2020

Uden for min dør står en smilende kvinde med en stor kævle under armen. Normalt vil folk, der ankommer med en halv træstamme, kommentere det, men Rikke Milbak lægger den blot på fliserne, hvor min hund straks begynder at gnave løs.

Man får på fornemmelsen, at biolog Rikke Milbak har givet dødt ved i værtindegave før.

»Det er jo noget af det vigtigste i forhold til biodiversitet,« forklarer hun senere. »Men jeg vidste jo ikke, om du selv havde noget.«

Om jeg havde noget? Jeg har nærmest ikke andet. Jeg er ikke havemenneske, og det har gennem årene skabt ikke så lidt friktion med diverse naboer. Men jeg har først for ganske nylig overvejet, om min tilbøjelighed til at lade stå til kan vendes til en force. Bevidst om, at der nok skal lidt mere til end at gå i seng i stedet for at gå i haven.

Derfor har jeg spurgt Rikke Milbak, vildhaveentusiast, rådgivende biolog og næstforkvinde i bevægelsen Vild Med Vilje, om hun vil være gæstelærer i denne fjerde lektion af Informations Naturskole.

Gavmild vedbend

Nu står Rikke Milbak i min baghave på Amager og kigger på en af kilderne til mit evige nabobøvl: en meget potent vedbend, der breder sig ud over mit skur og videre over indtil flere matrikelgrænser.

»Se, den blomstrer lige om lidt.«

Hun peger på nogle gulgrønne, kugleformede stande, som hidtil har forbigået min opmærksomhed.

»Vedbend er vores senest blomstrende hjemmehørende planter, så den er faktisk rigtig god for insekterne, der ikke har så meget at hente på den tid af året,« fortæller hun. »Og så er den værtsplante for en sommerfugl, der hedder skovblåfugl, og fuglene og musene kan ovenikøbet gemme sig i den. Den kan vi godt lide.«

Kan vi? Jeg fornemmer, at det bliver en god formiddag. På bare ti minutter er vedbend gået fra at være en skamstøtte over min ladhed til at være en gavmild vært for andre arter end os. Måske handler det her med haven mere om ikke at være så fokuseret på mine egne behov, end jeg lige havde forudset.

Med vilje

I dag lever Rikke Milbak af at rådgive andre i, hvordan man skaber biodiversitet i haver, omkring virksomheder og på offentlige arealer. Hun startede i det helt nære, i sin egen grundejerforening i Brønshøj, hvor hun begyndte at gå fra dør til dør og tilbyde hjælp til at gøre haverne til bedre rum for liv.

Derefter fik hun lyst til at sprede budskabet og blev aktiv i bevægelsen Vild Med Vilje.

»Hensigten med bevægelsen er at udfordre det eksisterende natursyn i forhold til den nære natur og engagere folk i at gøre en forskel lokalt,« fortæller Rikke Milbak.

I dag har bevægelsen omkring 40 professionelle partnere og en aktiv facebookside med 13-14.000 medlemmer, hvor nogle af landets førende specialister inden for biodiversitet svarer på spørgsmål.

»Vi er ikke naive: Vi ved godt, at man ikke kan løse biodiversitetskrisen i vores haver. Men vi kan via vores haver højne bevidstheden om, at det er muligt at gøre en positiv forskel, lige der hvor vi er.«

Naturgrundlaget

Til at begynde med kastede Vild Med Vilje sig over den lavest hængende frugt i den golde have: græsplænerne.

»Hvorfor har vi så store plæner, og behøver vi at gøre, som vi plejer, spurgte vi. Hvad nu hvis vi lod dem være,« siger Rikke Milbak.

Nogle steder eksploderer i det vildeste blomsterflor. Det vil det for eksempel gøre i de fleste sommerhushaver, da strandens blomster vil tage imod invitationen, fortæller hun. »Men det sker desværre ikke i de lerede jorde i København, hvor det bare ender i højt græs.«

»Ler har den egenskab, at det holder forbandet godt på næringsstoffer. Det er både det organiske materiale, der er kommer naturligt, men også det, som vi kunstigt har tilført de sidste 50-60 år,«

Hun peger på min græsplæne og må til min ærgrelse melde, at der her skal mere til end blot at lade stå til.

»Her har der nok engang boet én, der drømte om en golfbane, så her er ikke naturgrundlag for en blomstereng, medmindre du gør en ret stor indsats,« siger hun.

Jeg fornemmer, at hun godt ved, at det ikke er en farbar vej. 

Tujaen

På vores tur gennem min have stopper vi op ved min gamle kæmpetuja, der vajer dovnet i vinden. Hvad kan den for biodiversiteten?

»Det er et godt sted for fugle at gemme sig, men ellers vist ikke så meget.«

Jeg er splittet i tujaspørgsmålet, fortæller jeg. Den tager meget lys og er – set med dødsangstens voksenøjne – en smule kirkegårdstrist. Men min søn synes, at grenene ligner langskæggede troldmænd i kutter, og de har jo indiskutabelt værdi.

»Hvis du vælger at fælde det, kan du i stedet for at fjerne det lægge stammen et sted i haven, hvor den vil være et godt sted for insekter og svampe,« siger Rikke Milbak.

»Det er jo en nordamerikansk art, så derfor har den ikke det samme samspil med insekterne her, som nogle af dine andre hjemmehørende træer har«. Hun tager fat i et blad på et fuglekirsebærtræ og peger på nogle snirklede grålige spor.

»Se for eksempel her, hvordan der er en larve, der har dannet gange. Det er en clerks minérmøl. Man kan se, at gangen bliver bredere, efterhånden som den har ædt sig tykkere.«

– Er træet okay med det?

»Ja, det har det ikke noget problem med. Sådan har det nok altid været mellem dette træ og denne larve.«

Netop det samspil er afgørende, og derfor kan man ikke bare konkludere, at alt er godt, hvis der sværmer meget liv rundt om dit staudebed.

»Rigtig mange af de populære stauder, som man køber på en planteskole, er fra USA, og derfor har de ikke noget egentligt samspil med insekterne. Jeg plejer at sammenligne dem med en rasteplads ved en motorvej: Man holder lige ind for at få noget hurtigt sukker, før man suser videre. Ikke noget galt i det, men man slår sig jo ikke ned.«

Udbredt

Vild Med Vilje beskæftiger sig i dag med meget mere end græsplæner. Nu handler det om at skabe plads til vild natur overalt – lige fra altankasserne i storbyen til statens store arealer. Vild Med Vilje møder altid modparten med spørgsmålet: Hvor vildt kan det blive?

Rikke Milbak oplever, at dagsordenen virkelig har bidt sig fast. Seneste med den nok bedste ambassadør, en dagsorden kunne forestille sig, nemlig ’Bonderøven’ Frank Erichsen, der i DR-serien »Giv os naturen tilbage« hjælper Hjørring Kommune med at give mere rum til den vilde natur.

»Det er en rigtig god case, de har valgt,« siger Rikke Milbak. »Det giver troværdighed til programmet, at det er en jysk, konservativ kommune, og det viser, at det her ikke er nemt. Her har man en kommune, der gerne vil, og en borgmester, der er vildt sej, og alligevel er det svært. Der er en masse fordomme, normer og vanetænkning, som er tunge at danse med, men første skridt er jo, at man …«

Rikke Milbak afbryder sig selv.

»Hov, der var en sommerfugl. Så er der lidt liv her!«

Løgkarsen

Vi går ned i bunden af haven. Biologen peger på nogle visne stængler, som jeg dagen forinden havde tænkt på, at jeg skulle have fjernet – når jeg lige havde set alt indhold på Netflix.

»Det er løgkarse,« forklarer hun. »Det er en lille fin urt, som mange luger væk i hækken. Den er toårig, så første år er det bare sådan en lille roset. Hvis man er grundig, kan man hurtigt udrydde den. Men så fjerner man også muligheden for at få sommerfuglen aurora i haven.«

På andet år i maj blomstrer de med fine hvide blomster, og der lægger sommerfuglen sine æg, fortæller Rikke Milbak.

»Efter 14 dage klækker ægget, og larven spiser frøanlægget, hvorefter den kravler ned ad stænglen. Der forpupper den sig indtil næste maj, hvor den folder sig ud som sommerfugl. Så hvis du fjerner de visne stængler, fjerner du også sommerfuglen. «

Nærmere naturen

– Udgangspunktet for den her naturskole er jo, at jeg de seneste år har oplevet en længsel mod at få naturen ind i mit liv, men jeg føler ikke, at jeg har redskaberne. Hvordan kan det at gøre min have vild hjælpe mig?

»Jeg synes, det handler om at få øje for den. Du siger, at du ikke har naturen i dit liv, men du har den jo lige uden for dit vindue. Du har bare ikke rigtig set den. Det kommer du automatisk til, hvis du begynder at spørge, hvad den har brug for. Det er en ny forbindelse. Så skal I jo samarbejde«.

»Plant et bed. Så vil du blive mere interesseret i, hvad der bevæger sig omkring det. Lav et lille vandhul, så vil du og din søn slet ikke kunne lade være med at gå ud og kigge efter, om der er kommet frøer.«

At kigge, bare kigge, er en stor del af opgaven i en vild have.

»Mange mennesker kan ikke finde ud af, om en have er en gave eller en forbandelse, fordi de oplever, at den hele tiden stiller krav. Men prøv at møde din have med ro og opmærksomhed. Når du træder ud i den lørdag morgen, så tag altid ti minutter, hvor du bare går rundt og ser. Hvilken blomst har nu åbnet sig, og hvad er det mon for en kogle, der ligger der? Aktiver dine sanser, glem hækken og ’hvad tænker naboen ikke’.«

Arealforvalter

Ikke mere snak. Vi er vist nået dertil i samtalen, hvor min lærer skal give mig lektier for.

»Hvis man råder over et areal, så tænk over, om man kan give mere plads til noget andet: Det vigtige er vilde blomster, noget vand og dødt træ. Det kræver få kvadratmeter og kan etableres på en fridag. Og det er ikke irreversibelt. Du kan bare fjerne det næste år, hvis det ikke er dig.«

– Jeg har tænkt over, at du ikke siger, ’hvis man ejer en have’, men ’hvis man råder over et areal’. Pludselig er min baghave en pixel på hele jordens overflade, og så giver det pludselig mening, at jeg skal forvalte den med andre hensyn end bare til mig selv. Det er ret frigørende …

»Godt. Og heldigvis kan du komme i gang med det samme.«

Hun tager en bunke raslende konvolutter op af tasken. »Det er bare frø fra min egen have,« siger hun og stiller mig den opgave at etablere et bed på fem kvadratmeter. 

»Og så skal du etablere noget vand – en gammel gryde med en vandplante til at rense og ilte vandet er en fin start.«

Sidst men ikke mindst – og her bliver det svært – skal jeg banke på mine naboers døre og høre, om de vil være med til at gøre vores vej mere vild med overlæg. Og give dem blomsterfrø fra Rikkes vildhave.

– Uh, tør jeg det … måske tænker de bare, at det er et figenblad for min dovenskab?

»Du kan jo starte med nogle naboer, som du antager allerede er allierede. At blive vild må aldrig ende i krig.«

 

Informations naturskole

Stadig flere længes efter at få et tættere forhold til naturen. Men hvordan? Journalist Anna von Sperling går i denne serie i skole hos dem, der har naturen centralt i deres liv. På jagt efter metoder og teknikker til at styrke relationen mellem menneske og natur.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad med dræbersnegle og voldsnegle?

Ja, det vil jeg også gerne vide. Vi taler 4 cifre levende her på 450m2, som æder ALT, der plantes. Med udtagelse af skvalderkål, mos og jordbærplanter (men til gengæld alle jordbærrene)

undtagelsetilstand.

Lise Lotte Rahbek

Biologisk bekæmpelse af snegle:
Sørg for at der er levesteder til f.eks frøer og tudser, som spiser snegleæg.Og fugle.

Alternativt: Lån naboens høns/ænder, som også graver snegleæg frem. Hønsene kan godt æde de mindre snegle men de rigtig store mobbedrenge, lader de ligge i væmmelse.

10 minutters sneglejagt hver dag i skumringen med pind eller grabser tager toppen af plagen efter et stykke tid.

Desværre ingen kvickfixes her heller.

Ete Forchhammer

De ti minutters sneglejagt kan suppleres med en "sneglekirkegård" i et hjørne hvor de døde snegle lægges. Så er der serveret til næste hold, som så kan forsyne næste hold osv... og man behøver ikke gå ret langt.

Anna Lønne Sørensen

SOLSORTE SPISER SNEGLE UDEN HUS! Mon ikke der er masser af solsorte i den have, hvor der her i svarene står noget om snegle?
NÅ, nu til selve artiklen.
Først, så kan ingen redde hele verden, men vi gør alle en vigtig forskel, så det nytter naturligvis! Om ikke andet, så for de fugle, som kom forbi din have og faktisk reelt har svært ved at finde levesteder i dag!
Fuglebad er meget hurtigt og enkelt, mens man venter på energi til at lave en sø.
En stor regnmåler af glas er fx brugt af fugle her hos mig, så den er altid fyldt op. Fås hos Lundhede Planteskole.
Et gammel vaskefad, en gammel gryde, en kattebakke, der ikke bruges længere: Hæld vand i og stil det i haven. Er der fugle i nærheden, kommer de hurtigt. Vand i haven er det allervigtigste!!

Og så til naboerne. Det er helt vildt at der stadig er mennesker, som midt i en kæmpe naturkrise- og klimatid, fortsat holder fast på selvdestruktive regler om en 'pæn have' og fortsætter med at kalde vilde urter for 'ukrudt'. Eller at vi har 'skadedyr'.

Det er et FORKERT og dybt skadeligt natursyn, men der er jo ikke de mennesker, der er noget i vejen med. Ingen mennesker er 'forkerte', derimod kan og har vi alle forestillinger, der er forkerte, ikke gennemtænkte nok, er indgroede gamle vaner vi ikke stille spørgsmål ved, osv.
Og så er folks kontakt med naturen alt for lav. Vi har så travlt med at lave alt muligt andet, så haven bliver et sted, hvor græsset skal slås hurtigt (en robot) og det hele skal se 'ordentligt ud'.
Hvis man derimod færdes meget i haven, får man også en hel masse oplevelser med de dyr, der er i haven og så nuanceres natursynet også.
Desuden har vi mistet værdifuld haveviden i flere generationer.
Den generelle viden om basal biologi, de allermest almindelige arter, osv. er næsten ikke til stede. Meget lidt hos byboere og endnu mindre hos medierne...
Her har folkeskolen virkelig fejlet, da biologi blev lagt sammen med andre fag til 'orientering'.

Den store thuja vil jeg absolut anbefale du bevarer, alene af den grund din søn kan lide den og du har jo netop beskrevet, hvordan du gerne vil give sønnen mere interesse for naturen. ;o)
Thuja er jo stedsegrøn, så det betyder også alle havens fugle har et godt sted at søge ly om vinteren. Måske kan du sætte en fuglekasse op i den? En egernkasse, uglekasse, flagermusekasse? Hvis træet er højt nok.
Til Rikke Milbak: Hjemmehørende arter er klart at foretrække, helt enig.
Vi skal bare huske, at selv de mest eksotiske arter altså indgår i et samarbejde med jordens mikroorganismer, ellers kunne de jo ikke gro overhovedet. Så vil skal også huske jordens mange insekter og mikrobiologi, selv om den er mere usynlig for os.
Der findes også vilde planter, som trives på lerholdig jord.

Så man kan altid starte med at lave øer i græsplænen, for at se hvad der kommer op, det er vildt spændende. Slå stier og ellers lade det andet stå. Fx har græshopper jo brug for højt græs, hvor længe vil der gå, før de kommer, det er spændende at følge. Bor I tæt på skov, gamle haver, levende hegn, kan agerhøns og fasaner også komme forbi, de elsker netop de dyr, der lever i højt græs. Og sidst, måske kommer der en lillebitte dværgmus forbi, de har levesteder i højt græs. Det er noget af det mest yndige der findes, ikke mindst de bittesmå unger, som jeg engang har set i en rede. Netop i højt græs, desværre var de døde... Lidt om musen fra nettet:
"Dværgmusen er den mindste mus i Danmark – og i Europa. Den måler kun 5,5-7,5 cm, og den vejer 5-11 gram. Halen, som måler 4,5-6,5 cm, er en ægte snohale. Halen kan snos omkring stængler og grene og bruges meget, når musen kravler rundt i højt græs og høje urter."
Jeg lægger et billede ind af den på Informations facebookside, det kan man ikke her. ;o)

Pøj pøj med mere vild have, du er jo godt på vej og det er ikke så svært. ;o)

Søs Dalgaard Jensen og Anna von Sperling anbefalede denne kommentar
Anna Lønne Sørensen

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/c9/Micromysminutus1.jpg
Her er et link til det mest nuttede billede af den lillebitte dværgmus. ;o)

Søs Dalgaard Jensen

Kommentar på biodiversitet. Dk af Hans Henrik Bruun, biolog som er nøglen til at løse biodivetsitetskrisen mfl:

Fra en artikel i dagens Information, hvor kulturjournalist Anna von Sperling har haft besøg af Rikke Milbak i sin have på Amager:
Jeg har tænkt over, at du ikke siger, ’hvis man ejer en have’, men ’hvis man råder over et areal’. Pludselig er min baghave en pixel på hele jordens overflade, og så giver det pludselig mening, at jeg skal forvalte den med andre hensyn end bare til mig selv. Det er ret frigørende …
Den lader vi lige stå et øjeblik ....

https://www.information.dk/kultur/2020/09/vildhaveentusiast-tager-naturs...