Læsetid: 8 min.

Vildhaveentusiast tager os i naturskole: »Du har jo naturen lige uden for dit vindue. Du har bare ikke rigtig set den«

Naturen er lige uden for dit vindue. Hvis du har svært ved at få øje på den, skal du bare spørge, hvad den har brug for. Rikke Milbak fra bevægelsen Vild Med Vilje kæmper for biodiversitet i det nære og tager den sløsede arealforvalter Anna von Sperling i naturskole
»Du kommer automatisk til at se naturen i din have, hvis du begynder at spørge, hvad den har brug for. Det er en ny forbindelse. Så skal I jo samarbejde,« siger Rikke Milbak fra Vild med Vilje

»Du kommer automatisk til at se naturen i din have, hvis du begynder at spørge, hvad den har brug for. Det er en ny forbindelse. Så skal I jo samarbejde,« siger Rikke Milbak fra Vild med Vilje

Sigrid Nygaard

30. september 2020

Uden for min dør står en smilende kvinde med en stor kævle under armen. Normalt vil folk, der ankommer med en halv træstamme, kommentere det, men Rikke Milbak lægger den blot på fliserne, hvor min hund straks begynder at gnave løs.

Man får på fornemmelsen, at biolog Rikke Milbak har givet dødt ved i værtindegave før.

»Det er jo noget af det vigtigste i forhold til biodiversitet,« forklarer hun senere. »Men jeg vidste jo ikke, om du selv havde noget.«

Om jeg havde noget? Jeg har nærmest ikke andet. Jeg er ikke havemenneske, og det har gennem årene skabt ikke så lidt friktion med diverse naboer. Men jeg har først for ganske nylig overvejet, om min tilbøjelighed til at lade stå til kan vendes til en force. Bevidst om, at der nok skal lidt mere til end at gå i seng i stedet for at gå i haven.

Derfor har jeg spurgt Rikke Milbak, vildhaveentusiast, rådgivende biolog og næstforkvinde i bevægelsen Vild Med Vilje, om hun vil være gæstelærer i denne fjerde lektion af Informations Naturskole.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Vest-Hansen
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ete Forchhammer
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
Niels Vest-Hansen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Ete Forchhammer , Katrine Damm og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, det vil jeg også gerne vide. Vi taler 4 cifre levende her på 450m2, som æder ALT, der plantes. Med udtagelse af skvalderkål, mos og jordbærplanter (men til gengæld alle jordbærrene)

Lise Lotte Rahbek

Biologisk bekæmpelse af snegle:
Sørg for at der er levesteder til f.eks frøer og tudser, som spiser snegleæg.Og fugle.

Alternativt: Lån naboens høns/ænder, som også graver snegleæg frem. Hønsene kan godt æde de mindre snegle men de rigtig store mobbedrenge, lader de ligge i væmmelse.

10 minutters sneglejagt hver dag i skumringen med pind eller grabser tager toppen af plagen efter et stykke tid.

Desværre ingen kvickfixes her heller.

Ete Forchhammer

De ti minutters sneglejagt kan suppleres med en "sneglekirkegård" i et hjørne hvor de døde snegle lægges. Så er der serveret til næste hold, som så kan forsyne næste hold osv... og man behøver ikke gå ret langt.

SOLSORTE SPISER SNEGLE UDEN HUS! Mon ikke der er masser af solsorte i den have, hvor der her i svarene står noget om snegle?
NÅ, nu til selve artiklen.
Først, så kan ingen redde hele verden, men vi gør alle en vigtig forskel, så det nytter naturligvis! Om ikke andet, så for de fugle, som kom forbi din have og faktisk reelt har svært ved at finde levesteder i dag!
Fuglebad er meget hurtigt og enkelt, mens man venter på energi til at lave en sø.
En stor regnmåler af glas er fx brugt af fugle her hos mig, så den er altid fyldt op. Fås hos Lundhede Planteskole.
Et gammel vaskefad, en gammel gryde, en kattebakke, der ikke bruges længere: Hæld vand i og stil det i haven. Er der fugle i nærheden, kommer de hurtigt. Vand i haven er det allervigtigste!!

Og så til naboerne. Det er helt vildt at der stadig er mennesker, som midt i en kæmpe naturkrise- og klimatid, fortsat holder fast på selvdestruktive regler om en 'pæn have' og fortsætter med at kalde vilde urter for 'ukrudt'. Eller at vi har 'skadedyr'.

Det er et FORKERT og dybt skadeligt natursyn, men der er jo ikke de mennesker, der er noget i vejen med. Ingen mennesker er 'forkerte', derimod kan og har vi alle forestillinger, der er forkerte, ikke gennemtænkte nok, er indgroede gamle vaner vi ikke stille spørgsmål ved, osv.
Og så er folks kontakt med naturen alt for lav. Vi har så travlt med at lave alt muligt andet, så haven bliver et sted, hvor græsset skal slås hurtigt (en robot) og det hele skal se 'ordentligt ud'.
Hvis man derimod færdes meget i haven, får man også en hel masse oplevelser med de dyr, der er i haven og så nuanceres natursynet også.
Desuden har vi mistet værdifuld haveviden i flere generationer.
Den generelle viden om basal biologi, de allermest almindelige arter, osv. er næsten ikke til stede. Meget lidt hos byboere og endnu mindre hos medierne...
Her har folkeskolen virkelig fejlet, da biologi blev lagt sammen med andre fag til 'orientering'.

Den store thuja vil jeg absolut anbefale du bevarer, alene af den grund din søn kan lide den og du har jo netop beskrevet, hvordan du gerne vil give sønnen mere interesse for naturen. ;o)
Thuja er jo stedsegrøn, så det betyder også alle havens fugle har et godt sted at søge ly om vinteren. Måske kan du sætte en fuglekasse op i den? En egernkasse, uglekasse, flagermusekasse? Hvis træet er højt nok.
Til Rikke Milbak: Hjemmehørende arter er klart at foretrække, helt enig.
Vi skal bare huske, at selv de mest eksotiske arter altså indgår i et samarbejde med jordens mikroorganismer, ellers kunne de jo ikke gro overhovedet. Så vil skal også huske jordens mange insekter og mikrobiologi, selv om den er mere usynlig for os.
Der findes også vilde planter, som trives på lerholdig jord.

Så man kan altid starte med at lave øer i græsplænen, for at se hvad der kommer op, det er vildt spændende. Slå stier og ellers lade det andet stå. Fx har græshopper jo brug for højt græs, hvor længe vil der gå, før de kommer, det er spændende at følge. Bor I tæt på skov, gamle haver, levende hegn, kan agerhøns og fasaner også komme forbi, de elsker netop de dyr, der lever i højt græs. Og sidst, måske kommer der en lillebitte dværgmus forbi, de har levesteder i højt græs. Det er noget af det mest yndige der findes, ikke mindst de bittesmå unger, som jeg engang har set i en rede. Netop i højt græs, desværre var de døde... Lidt om musen fra nettet:
"Dværgmusen er den mindste mus i Danmark – og i Europa. Den måler kun 5,5-7,5 cm, og den vejer 5-11 gram. Halen, som måler 4,5-6,5 cm, er en ægte snohale. Halen kan snos omkring stængler og grene og bruges meget, når musen kravler rundt i højt græs og høje urter."
Jeg lægger et billede ind af den på Informations facebookside, det kan man ikke her. ;o)

Pøj pøj med mere vild have, du er jo godt på vej og det er ikke så svært. ;o)

Kommentar på biodiversitet. Dk af Hans Henrik Bruun, biolog som er nøglen til at løse biodivetsitetskrisen mfl:

Fra en artikel i dagens Information, hvor kulturjournalist Anna von Sperling har haft besøg af Rikke Milbak i sin have på Amager:
Jeg har tænkt over, at du ikke siger, ’hvis man ejer en have’, men ’hvis man råder over et areal’. Pludselig er min baghave en pixel på hele jordens overflade, og så giver det pludselig mening, at jeg skal forvalte den med andre hensyn end bare til mig selv. Det er ret frigørende …
Den lader vi lige stå et øjeblik ....

https://www.information.dk/kultur/2020/09/vildhaveentusiast-tager-naturs...