Læsetid: 8 min.

Hun afslørede Sveriges ’Kulturprofil’: »Det er vigtigt at have en kritisk samtale om MeToo«

Der kan være en styrke i ikke at nævne overgrebsmandens navn i sager om sexchikane, mener den svenske journalist Matilda Gustavsson, der i 2017 afslørede Sveriges Harvey Weinstein og fik Det Svenske Akademi til at slå revner
Matilda Gustavsson forklarer, hvordan det ikke at nævne Arnaults navn i den oprindelige artikel om ham og frem til, at han blev dømt for voldtægt, var med til at skabe fokus på strukturen frem for personen.

Matilda Gustavsson forklarer, hvordan det ikke at nævne Arnaults navn i den oprindelige artikel om ham og frem til, at han blev dømt for voldtægt, var med til at skabe fokus på strukturen frem for personen.

Anders Wiklund

2. oktober 2020

Da MeToo-bevægelsen rullede hen over Norden i efteråret 2017, var den utvivlsomt største afsløring, at den såkaldte ’Kulturprofil’ i Sverige, Jean-Claude Arnault, gennem årtier havde udsat en lang række kvinder i det stockholmske kulturmiljø for seksuelle overgreb.

Den 21. november publicerede Dagens Nyheter artiklen 18 kvinnor: Kulturprofil har utsatt oss för övergrepp, der beskrev, hvordan Arnault havde udnyttet sin magt som ejer af den populære kunstklub Forum, som han drev sammen med sin måske endnu mere magtfulde kone, digteren Katarina Frostenson, der på det tidspunkt var medlem af Det Svenske Akademi.

Afsløringens konsekvenser var voldsomme: Jean-Claude Arnault blev dømt for voldtægt og fik en fængselsdom, og det sagnomspundne Svenske Akademi slog sprækker og delte sig op i to lejre – en for og en imod Arnault og Frostenson – hvilket bl.a. resulterede i, at Nobelprisen i litteratur i 2018 for første gang siden Anden  Verdenskrig ikke blev uddelt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Søgaard
  • David Zennaro
Anne Søgaard og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu