Interview
Læsetid: 8 min.

Annie Ernaux ventede på kvindernes revolution. Så kom amerikanske MeToo

Hvis Marcel Proust er erindringens psykolog, er 80-årige Annie Ernaux dens sociolog – hun søger det typiske og det kollektive i sine romanskildringer af en gammel verden, der forsvandt og en ny, der tog over
Kultur
9. oktober 2020
I skriften forsøger Annie Ernaux at gøre det intime og det personlige til noget sanseligt anskueligt, som mange vil kunne genkende. ’Jeg skriver selvbiografier på vegne af flere,’ siger hun.

I skriften forsøger Annie Ernaux at gøre det intime og det personlige til noget sanseligt anskueligt, som mange vil kunne genkende. ’Jeg skriver selvbiografier på vegne af flere,’ siger hun.

Simone Padovani/Getty Images

CERGY, FRANKRIG – Jeg kendte allerede Annie Ernaux, da jeg som den første fremmede siden nedlukningen i marts trådte over dørtærsklen til hendes hjem i den lille charmerende satellitby Cergy uden for Paris. Mere præcist: Jeg bildte mig ind, at jeg kendte hende. Jeg havde været gennem en flere måneder lang Ernaux-rus med de fleste af hendes mere end tyve selvbiografiske romaner, om faren, moren, en illegal abort, en erotisk besættelse, jalousi, skam, klasserejse, nabolaget, fastlåst gift, kvinde, fortabelse, brystkræft, morens demens og ikke mindst den kaotiske seksuelle debut som syttenårig på lejrskole. Hovedværket er Årene fra 2008 (udkommer på dansk til februar, red.), som fortolker livet fra fødsel til pensionist. Som kollektiv selvbiograf skriver Ernaux ’hun’ og ’vi’ i stedet for ’jeg’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her