Asger Schnack: Pia Juul genopfandt poesien for hver ny bog

En af Danmarks største digtere og prosaister, Pia Juul, døde efter kort tids sygdom onsdag, 58 år gammel.

Hun har udgivet børnebøger, noveller, essays og dramatik og er særligt kendt for digtsamlingerne En død mands nys fra 1993 og sagde jeg, siger jeg fra 1999 samt romanerne Mordet på Halland (2009) og Dengang med hunden (2015). Hendes sidste digtsamling blev Forbi fra 2018. Vi har talt med en række af de forfattere, der kendte hende. Her er det Asger Schnack:

– Hvad vil du især huske Pia Juul for?

»Hun har været en af mine bedste venner i mange år. Jeg har kendt hende siden hendes debut. Jeg var konsulent på hendes første bog, og siden da har vi haft et venskab ved siden af det faglige. Hun var en meget omfavnende person og åben og virkelig skarp i replikken.

Hun havde det der sammensatte element i sin tale, som også kendetegner digtene. De er hele tiden flertydige, der er aldrig noget banalt eller sentimentalt. Der er altid en dobbelthed, der trækker tæppet væk under sig selv, men alligevel bliver digtene stående. Det er et helt magisk træk, som man oplever, når man læser dem.

Et eksempel er hendes sidste digtsamling Forbi fra 2018. Da den udkom, tænkte vi jo ikke i vores vildeste fantasi, at det skulle være den sidste. Titlen har fået en ekstra dimension nu.

I sig selv indebærer ordet ’forbi’ to betydninger: at gå forbi nogen eller noget, som den første del af bogen handler om; men også at noget er forbi, et kærlighedsforhold eller et liv. Begge betydninger af ordet er til stede i bogen, og teksten vibrerer hele tiden mellem dem. Det er et godt billede på hendes metode, at både digtene i deres helhed og det enkelte ord har en flertydighed.«

– Hvordan ser du på hendes forfatterskab, når du ser tilbage?

»Det er meget vigtigt at få fat i, at som helhed er der en utrolig variation og mangfoldighed fra bog til bog i hendes forfatterskab. Pia havde et mod på at genopfinde poesien og prosaen hver eneste gang, hun begyndte på en ny bog. Hun gentog ikke bare en metode, som hun allerede har brilleret i. Det var nyt hver gang. Det er meget sjældent.

Jeg tror, det er derfor hun har inspireret især yngre forfattere til selv at tage udfordringen op med konstant at nytænke skriften. Hun ydede enorm stor indflydelse gennem eget eksempel. Og så underviste hun både på Testrup Højskole og Forfatterskolen. Hun kunne læse op og understrege musikaliteten og det uventede i digtene og linjedelingen, der gav betydning til digtene. Det hele blev understreget i oplæsningen. Hun var en meget original digter.«