Bogkort: Akademiet supplerer op med to nye medlemmer, forlagsbranchen er i et stort dilemma, og så er det tid til onlinebogmesser

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge bringer forfatter Peter Adolphsen dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur

UGENS 11 BØGER

BURNING DOWN THE LIBRARY

Jeg er umådeholdent næsegrus fanboy af David Byrne. Musikken, selvfølgelig, Talking Heads, solopladerne og samarbejdsprojekterne (Brian Eno, St. Vincent), men også som forfatter er han tiden værd: On Music, Bicycle Diaries og Arboretum (tjek dem ud). Forleden blev han interviewet af The New York Times om sine læsevaner. Ugens bogliste består af nogle af de titler, som han nævner. Dansk titel anføres, såfremt en sådan forefindes.

1. Richard Powers: The overstory
2. Marlon James: Black Leopard, Red Wolf
3. Martin Sandbu: The Economics of Belonging
4. Luca Turin & Tania Sanchez: Perfumes: The Guide
5. Peter Wohlleben: Træernes hemmelige liv (oversat af Anette Broberg Knudsen)
6. Carl Benedikt Frey: The Technology Trap
7. Edward Wilson-Lee: The Catalogue of Shipwrecked Books
8. Karl Sigmund: Exact Thinking in Demented Times
9. Ted Chiang: Exhalation
10. Samanta Schweblin: Fugle i munden (oversat af Peter Adolphsen)
11. W.G. Sebald: Saturns ringe (oversat af Claus Bratt Østergaard)

NORGE

EDDERMAME ET DILEMMA

Norske Per Marius Weidner-Olsen debuterede i sommer på forlaget Oktober med romanen Jeg hadde en opvekst nesten som min egen. En historie om en ung mand, som i løbet af sin opvækst bliver misbrugt seksuelt af voksne af begge køn. Begejstrede anmeldere, nye oplag på vej. Men så henvendte en person sig til forlaget og gjorde dem opmærksomme på, at Weidner-Olsen i 2003 blev idømt en fængselsdom for noget, der påfaldende minder om det, som vederfares romanens hovedperson. Og vedkommende selv.

Den litterære direktør for Gyldendal i Danmark, Simon Pasternak, henviste forleden på sin facebook-side til denne historie og brugte ordet ’dilemma’. Han skriver videre: »På den ene side: Forlag skal ikke være moralpoliti, forlag skal repræsentere de stemmer, der findes i verden (hvis de har noget vigtigt at sige), og det er vigtigt, at ALLE – uanset hvad, hvordan og hvad de er dømt for – kan komme til orde og bestemme over sin egen historie, uanset hvor mørk den er. Også hvis man er gerningsmand. Og fiktionen er fri, et af de få områder, der er og skal være det. På den anden side: Er fiktionen så hellig en zone, at man ikke behøver at fortælle om ens egen part i fortællingen? Er der ikke en fare for, at man i stedet for at reflektere over overgrebet ender med at stjæle en anden persons historie og krænke vedkommende en gang til?«

»Jeg synes ikke, det er helt nemt, fordi jeg virkelig mener, at vi har brug for stemmer, der ikke kommer fra den renskurede og korrekte middelklasse, der har så nemt ved at fælde moralske domme, men også fra steder, der ikke kan forsvares moralsk, fordi den virkelighed også findes, men jeg ville EDDERMAME også blive rasende, hvis Per Marius Weidner-Olsen havde lavet det nummer på os på Gyldendal. Fiktioner er fiktioner, og det skal de have lov til at være, men de er også en del af en kontekst, af en biografi, og ingen bliver klogere af at holde udgangspunktet hemmeligt. Det er et klamt forsvar for ’fantasien’, ’romankunsten’ – det kunne til gengæld have været stort, hvis han havde sagt det, vedkendt sig arven og positionen, havde informeret den krænkede om nødvendigheden af at fortælle sin historie. Så kunne det både have været en god bog (som det måske er) og et vigtigt udsagn om overgrebets natur. Så det.«

Debatten raser lystigt, både i Norge og på Pasternaks facebookside. En af debattørerne derinde, Christina Wendelboe, citerer Weidner-Olsen for følgende udtalelse til Aftonbladet: »Det er ekstremt vigtig, at den, som utsettes for noe, får herredømme over selvopplevelsen. Det ligger ingen frigjøring i å bli defineret som offer. Frigjøringen ligger i selv å bestemme.« Hun tilføjer: »Shit for hykleri!«

En anden, Nanna Katrine Lund, påpeger parallellen til Gabriel Matzneff, der brugte sine pædofiliofre som karakterer i sine bøger. Lad mig henvise til et af disse ofre, Vanessa Springora, der tog magten tilbage over sin egen historie. Hendes bog er udkommet på dansk under titlen Samtykket i Mette Olesens oversættelse.

SVERIGE

AKADEMIET SUPPLERER OP

’Skandaleombrust’ plejer vist at være det hyppigste adjektiv. ’Stormomsust’ er også godt (og rimer endda). Hvis man er lidt kæk i tastaturet, kan det også tage ’shit-’ som forstavelse. Det svenske akademi er formentlig ganske tilfreds med fraværet af flyvende onlinefæces efter deres nylige valg af den amerikanske digter Louise Glück som årets modtager af Nobelprisen. Ro på bagsmækken, som man siger. Man er således gået videre med at fylde to af de pladser, der er blevet forladt under de seneste års hurlumhej. Forfatter og journalist Ingrid Carlberg og forfatter, kritiker og oversætter Steve Sem-Sandberg er nye medlemmer.

INTERNETTET

ONLINE, OH HOW LOVELY

’I disse coronatider’ er en vending, der efterhånden er så blankslidt som en bronzepenis på en statue i en offentlig park. Men altså, i disse coronatider er de fleste litterære begivenheder flyttet online. Det gælder også diverse bogmesser rundt omkring i verden med dertilhørende oplæsninger og paneldebatter oo så videre. Hvilket jo har den fordel, at man kan glo med, selv om man ikke lige befinder sig derude. I verden, altså. Denne weekend gælder det for eksempel festivalerne i Boston, USA og Manchester, England. Der er righoldige programmer, som man kan titte med på, som oftest ganske gratis. Der er for eksempel ’New Daughters of Africa Reading’ eller ’Fiction: Witches and Other Bad Heroines’ eller ’Poets in Pyjamas’. Og meget, meget andet. Tjek det selv ud.

STORBRITANNIEN

LANG KORTLISTE TIL LYRIKPRIS

Den store britiske lyrikpris T.S. Eliot Prize har afsløret deres kortliste, som nu egentlig er temmelig lang, nemlig på hele ti bøger. Jeg remser op: Natalie Diaz: Postcolonial Love Poem. Sasha Dugdale: Deformations. Ella Frears: Shine, Darling. Will Harris: RENDANG. Wayne Holloway-Smith: Love Minus Love. Bhanu Kapil: How to Wash a Heart. Daisy Lafarge: Life Without Air. Glyn Maxwell: How the Hell Are You. Shane McCrae: Sometimes I Never Suffered. JO Morgan: The Martian’s Regress. Sidste år vandt Roger Robinson for A Portable Paradise, der af juryen blev hyldet for » at finde løbende beviser for dette ’kære, kære liv’ i hverdagslivets bitterhed.« Dette års vinder afsløres i januar måned.