Den finske forfatter Monika Fagerholm har lige fået at vide, at hun modtager Nordisk Råds Litteraturpris 2020 for sin roman Hvem slog Bambi ihjel? I den anledning har jeg fået tildelt ti minutters interview på Zoom. Det ender med at blive mindre end fem minutter på en skrattende telefonlinje til Ekenäs i det sydlige Finland.
– Jeg har læst og anmeldt alle de nominerede bøger til Nordisk Råds Litteraturpris, og du var min ene topfavorit.
»Ja, jeg så det godt, jeg blev vældig glad.«
– Du er finne, men dit sprog er svensk. Hvad betyder det for dig at tilhøre et minoritetssprog?
»Det er både-og. Den åbenlyse ulempe er, at du når ganske få mennesker. Der er få, der ved, at finlandssvensk findes. Finsk er majoritetssproget og har magten i hverdagen. Men det er også meget berigende at være i den situation og at bevæge sig mellem sprog. Som forfatter er det positivt, fordi du fra begyndelsen er i så lille en sammenhæng, at du bliver nødt til at vende dig udad. Det er også derfor, den finlandssvenske litteratur er så kosmopolitisk og havde så vigtig en rolle at spille i udviklingen af modernismen.
– Føler du dig mest som finne eller svensk?
»Jeg er finne, men jeg lever i nærheden af Sverige.«
– Og hvordan med dine litterære forbilleder, er de mere finske eller svenske?
»Det skifter meget. Det er ikke nogen hemmelighed, at et af mine store forbilleder er svenske Kerstin Ekman.«
– Tavshed er et vigtigt tema i din Bambi-roman. Der er tavshed omkring den forbrydelse, voldtægten, der finder sted, og bagefter en tendens til, at den forsvinder eller sløres af sproget og i vores kultur. Dit arbejde i romanen bliver at finde et modtræk til den sløring. Midt i at du skrev romanen, kom så #MeToo-bevægelsen, hvad betød det for din roman?
»Ja, de to ting hænger tæt sammen, tavshed og #MeToo. #MeToo kom til Sverige i 2017 og lige midt i min skrivning. Det er muligt at se min bog som led i den her #MeToo-proces, selv om jeg egentlig ikke tænker #MeToo som en proces. Når vi ser frem, vil bevægelsen have ændret vores kultur, og litteratur er i mine øjne at finde sprog for andre erfaringer undervejs i den proces.«
Vinderne af Nordisk Råds fem priser i 2020
Nordisk Råds Litteraturpris:
Monika Fagerholm fra Finland for romanen Vem dödade bambi?
Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris:
Billedbogen Vi är lajon! af den svenske forfatter Jens Mattsson og den finlandssvenske illustrator Jenny Lucander
Nordisk Råds filmpris 2020:
Den norske film Barn af manuskriptforfatter og instruktør Dag Johan Haugerud og producer Yngve Sæther
Nordisk Råds musikpris 2020:
Den finske komponist Sampo Haapamäki for værket Konsertto neljäsosasävelaskelpianolle ja kamariorkesterille (Konsert för kvartstonspiano och kammarorkester)
Nordisk Råds miljøpris 2020:
Jens-Kjeld Jensen fra Færøerne for sin store indsats for at sætte fokus på mangfoldigheden i den færøske natur
Om Nordisk Råds priser:
Nordisk Råd uddeler hvert år fem priser: litteraturprisen, børne- og ungdomslitteraturprisen, filmprisen, musikprisen og miljøprisen. Vinderen modtager prisstatuetten ’Nordlys’ og 350.000 danske kroner, som uddeles i forbindelse med Nordisk Råds årlige session.
