Interview
Læsetid: 6 min.

Filmchef: Der skal være nogen, mine ansatte kan gå til, hvis de synes, jeg er en idiot

Producer og direktør i Meta Film, Meta Louise Foldager Sørensen, har skrevet under på filmbranchens fælles opråb. Hun er ved at implementere nye tiltag, der skal sikre virksomheden mod krænkelser – ikke mindst for sin egen skyld
»Det store skifte handler ikke om, hvem der har gjort noget ved hvem. Det handler om, at vi er nødt til at lave nogle strukturer på vores arbejdspladser, så alle ved, hvordan man skal opføre sig, når den her slags situationer opstår,« siger producer og direktør i Meta Film, Meta Louise Foldager Sørensen, som er en af medunderskriverne på filmbranchens fælles opråb mod sexisme.

»Det store skifte handler ikke om, hvem der har gjort noget ved hvem. Det handler om, at vi er nødt til at lave nogle strukturer på vores arbejdspladser, så alle ved, hvordan man skal opføre sig, når den her slags situationer opstår,« siger producer og direktør i Meta Film, Meta Louise Foldager Sørensen, som er en af medunderskriverne på filmbranchens fælles opråb mod sexisme.

Jacob Nielsen

Kultur
13. oktober 2020

Filmproduceren Meta Louise Foldager Sørensen, der siden 2010 har været administrerende direktør i Meta Film, er en af de 664 aktører fra den danske filmbranche, som har skrevet under på den fælles erklæring mod krænkelser og sexisme, som Information bragte mandag.

Det har hun gjort, »fordi der er sexisme, og det synes jeg ikke, der skal være. Punktum«, siger hun.

For tre år siden var hun også med i en lignende fælleserklæring fra branchen, og hun stod i 2018 bag en filmisk #MeToo-mosaik, hvor 100 skuespillere indlæste andre menneskers oplevelser fra arbejdsmarkedet.

Men det er hendes indtryk, at der ikke dengang var så mange, der lyttede.

»Det er, som om alle er enige om, at vi er kommet forbi det stadium, hvor vi skal diskutere, hvorvidt der overhovedet er et problem. Dengang var 90 procent af samtalerne sådan: ’Der er ikke et problem’, ’jo, der er’, og man fik at vide, at man var en snerpe, og nu må vi ikke flirte længere. Det handler jo ikke om flirt. Det handler om at skabe arbejdspladser, hvor der er et respektfuldt samarbejde mellem alle. Det tror jeg, der er større forståelse for nu,« siger hun.

Hvad har ændret sig?

»Personligt fik jeg et chok, da #MeToo kom, og jeg fik et chok over at opleve, at jeg selv havde været en del af kulturen. Det tog mig nogle års tanker at komme til det refleksionsniveau, jeg er på nu, som forhåbentlig ikke er det sidste,« siger hun.

– Hvad er der konkret sket hos dig? 

»Fra at være meget fokuseret på hvad der var galt, og hvem der gjorde noget galt mod hvem, er jeg nu langt mere fokuseret på at finde ud af hvorfor. Og så i særdeleshed, hvordan vi kan dæmme op for det.«

Ordentlig opførsel på skoleskemaet

I Danmark handlede en stor del af debatten dengang om Zentropa, hvor Meta Louise Foldager Sørensen var producer indtil 2010, og om Peter Aalbæk Jensen, men hun mener ikke, at den nye modtagelse skyldes, at han dengang ’overdøvede’.

»Jeg hørte rigtig mange andre vidnesbyrd, der ikke handlede om Zentropa. Det må være, fordi at folk ikke har haft virkelig svært ved at tage det ind. En grundlæggende kulturændring tager lang tid, og vi er slet ikke færdige endnu,« siger hun.

At der nu har været en række sager i forskellige brancher, har fået alle til at indse, at det drejer sig om arbejdsvilkår. Derudover, siger hun, sandede debatten sidst til i en – i forhold til andre lande – »meget ensidig pressedækning«, hvor #MeToo-modstandere fik det sidste ord.

»Det virker til, at der er en anden vægtning i dag, og det gør jo også noget for folkestemningen og forståelsen for de forskellige synspunkter.«

Nøglen til forandring mener Meta Louise Foldager Sørensen må findes i ledelse.

»Det store skifte handler ikke om, hvem der har gjort noget ved hvem. Det handler om, at vi er nødt til at lave nogle strukturer på vores arbejdspladser, så alle ved, hvordan man skal opføre sig, når den her slags situationer opstår,« siger hun.

Hun mener, at arbejdsmarkedet i fremtiden vil se almindelig respektfuld og ordentlig opførsel som en væsentlig disciplin.

»Jeg ved ikke, om det ligefrem skal være et skolefag – det er vi nok ikke klar til at diskutere lige nu, men jeg tror, at det bliver en del af et alment dannende fag i udskoling og på gymnasier. Det burde det også være på filmskolen: Code of conduct, ordentlig opførsel. Når du er chef, kan du ikke gøre det her og det her og det her,« siger hun og tilføjer, at Meta Film de seneste år har skrevet et krav om ordentlig opførsel ind i deres kontrakter og har en formuleret en code of conduct.

Alle kan komme i uføre

I pressen har Meta Louise Foldager Sørensen læst historier om Danish Documentary og De Radikale og er blevet ramt af en frygt: Når så dygtige mennesker kan komme i uføre, kan hun så ikke også?

»Jeg er selv radikal, og jeg har arbejdet sammen med Sigrid Dyekjær og har siddet i Imperial med hende og skålet for #MeToos fødselsdag. Det er mennesker, jeg synes, er dygtige, og som jeg holder af, som lige nu vælter rundt i et spinatbed. Jeg synes jo på ingen måde, at jeg er bedre end dem.«

Konkret har hun i sine selskaber sørget for at klargøre, hvor folk kan klage, hvis de føler sig klemte. Og for noget tid siden oprettede hun et ’kriseråd’, hvor svære situationer og sager vil blive diskuteret og håndteret, så ingen kommer til at sidde alene med en sag. Ligeledes er det vigtigt for hende, at man skal kunne kritisere ledelsen, hvis man oplever, at den handler forkert.

»Tænk, hvis jeg blev ramt på en sag, der truede hele selskabets liv – ville jeg så kunne gøre det rigtige, eller ville jeg gøre det mest menneskelige: forsøge at glatte ud for at redde mit firma? Jeg vil gerne sikre mig selv og mine selskaber imod, at jeg selv kommer til at klovne. Jeg er jo også bare et fejlbarligt menneske,« siger hun.

»Så derfor er sådanne sikkerhedsstrukturer vigtige – også for arbejdspladsernes og chefernes skyld.«

Noget sovs

Producentforeningen har for nylig oprettet en hotline, som Meta Louise Foldager Sørensen foreslår bliver udvidet til også at være en klageinstans, man kan bruge, hvis man ikke føler sig ordentlig taget imod, efter man har klaget.

»Der skal være nogen, mine ansatte kan gå til, hvis de synes, jeg er en idiot.«

– Men bare fordi nogen siger, du er idiot, er det jo ikke sikkert, du er det?

»Nej! Og det er jo også derfor, det er sindssygt svært,« siger hun.

»Det, der også gør det svært, er, at det langt hen ad vejen ikke er kriminelle handlinger, vi taler om, men handlinger, man helt generelt og almenmenneskeligt ikke skal acceptere. Hvem skal så ’dømme’? Og hvad skal der så ske med dem, der er blevet ’dømt’? For at kunne afbryde et samarbejde på grund af en overtrædelse af helt almindelige mellemmenneskelige samspilsregler skal man have nogle meget klare retningslinjer for, hvad man ikke vil tolerere – og det skal stå i kontrakten, at man gerne vil have, at folk overholder dem, og at man ellers kan fyre dem,« siger hun.

»Men det er svært pludselig at skulle være ’dommer’. Iær fordi nogle af de her sager jo er noget værre ... sovs. Folk, der siger det ene og det andet, og nogen, der har skrevet noget. Og ofte vil parterne ikke være enige om, hvordan det skal opfattes, forstås og huskes, ligesom viden kan være tilbageholdt. Det er vildt svært. Men først og fremmest kræver det, at man i udgangspunktet som leder og mellemleder behandler de mest sårbare – de unge, praktikanterne og freelancerne – virkelig godt og respektfuldt.«

Har Det Danske Filminstitut ikke også et ansvar for, at krænkelser undgås?

»Ansvaret må ligge hos den konkrete leder. Altså mig. Jeg synes ikke, jeg kan bede instituttet være dommer over noget, der måske er foregået i min butik. Det må være mig, der dealer med det, så mine investorer kan stole på, at når jeg kommer med et projekt, så er det med nogle mennesker, som er ordentlige, dygtige og værd at entrere med. Det ansvar tror jeg, man er nødt til at placere klart og tydeligt hos nogen – og det kan ikke være Det Danske Filminstitut. Det må være producentens ansvar,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her