Læsetid: 15 min.

Hvorfor lytter så mange til lydbøger? Vi dykker ned i litteraturhistorien efter svar

De fleste historier er slet ikke tænkt som noget, der skal læses. De skal høres – for skrift på papir er blot en parentes i fortællingernes historie. Vi dykker ned i den mundtlige litteraturhistorie for at forstå, hvorfor tjenester som Mofibo og Chapter fortryller os gennem øresneglen
De fleste historier er slet ikke tænkt som noget, der skal læses. De skal høres – for skrift på papir er blot en parentes i fortællingernes historie. Vi dykker ned i den mundtlige litteraturhistorie for at forstå, hvorfor tjenester som Mofibo og Chapter fortryller os gennem øresneglen

Jesse Jacob

30. oktober 2020

Brødrene Jacob og Wilhelm var ikke mere end 15-16 år gamle, da de begyndte at samle på eventyr.

Det var i begyndelsen af 1800-tallet, napoleonskrigene rasede over Europa, grænserne kunne rykkes, og reglerne for verden var kastet op i luften.

Men mod al denne usikkerhed fandt brødrene, der bar efternavnet Grimm, en modgift: folkeeventyret. De fik barnepiger til at fortælle ammestuehistorier, som var gået i arv fra generation til generation. De fik handelsrejsende, der besøgte byen, til at gengive sagn, som de havde samlet op fra folkedybet på deres rejser. De sendte yngre søskende og tanter i byen for at indhente folkefortællinger om talende dyr, trolde, prinsesser og udspekulerede hekse.

I 1807 udgav de den første samling af 86 ’børne- og husholdningshistorier’, som de kaldte dem, og i deres sidste udgivelse i 1857 havde brødrene Grimm samlet 211 eventyr.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Peter Madsen

Tak for en inspirerende og meget uddybende artikel. Der findes i øvrigt et levende og meget aktivt mundtligt fortællemiljø i Danmark med mange dygtige fortællere som bygger videre på den oprindelige mundtlige tradition. Traditionen har også fundet vej til nutidens medier og med stor kraft i disse måneder, hvor fortællecafeer og klubber har været lukket ned. Kig for eksempel her https://storybox.dk/ og på Facebook, Twitter og Youtube -søg efter Fortælletime DIREKTE

uffe hellum, steen ingvard nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Interessant artikel, der afrundes med spørgsmålet:

CITB Spørgsmålet er, om bogtrykkerkunstens parentes er forbi – og om vi i fremtiden skal forstå fortællinger som lig med svingninger, der rammer vores ører i kraftfulde bølger. CITS

Parentesen er ikke forbi. Lydbøger tager vel udgangspunkt i et trykt forlæg.
Men kan man foretrække e-bøger fremfor lydbøger? Og det, når man ellers ivrigt lytter til P1?

Jeg har forsøgt mig med lydbøger, men det bliver ikke mig. Måske fordi min læsning IKKE primært er skønlitteratur. For det er vel netop der, lydbogen er stærkest? Som en slags radioteater, der nu er hedengangent, men måske en dag genoplives?

I Filosofisk Forum holdt Martin Hauberg-Lund Laugesen i går aftes foredrag med titlen "Filosofisk grafologi: Om skriftens og skrivningens væsen". Han kom både ind på talen/det mundtlige og skriften. Se evt. nærmere her: https://www.filosofisk-forum.dk/wp-content/uploads/2020/09/FF-2020-efter...

Skrift og trykkekunst er ikke til at komme udenom. Det er ikke en parentes. Men skriv gerne ved lejlighed en artikel om det også stigende udlån af ebøger fra f.eks. eReolen.

uffe hellum, steen ingvard nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jeanette Olsson

Da jeg har svært at koncentrere mig ved læsning har lydbøgerne givet mig et udvidet univers. Jeg ville aldrig have kommet igennem Anna Karenina, Lykke Per, Pelle Erobreren m flere hvis jeg selv skulle have læst dem. Men jeg holder også fast i de fysiske bøger, fordi det er hyggeligt at side der og læse, man kan reflektere på en anden måde over det man læser. Desuden er det en fest at komme i Politikens boghald og se alle de der bøger der står der og frister!