»Jeg har en kone, der snakker rigtig meget, så lydbøger er mit frirum«

En ekstra dimension, underholdning under de huslige pligter eller på køreturen til arbejde, som at lytte til god musik eller et frirum fra et travlt familieliv. Der er mange gode grunde til at begive sig ind i lydbøgernes verden. 

Vi har talt med fire lydbogslyttere om, hvorfor de nyder at befinde sig i netop den verden op til flere timer hver eneste dag. 

»Jeg ville ønske, folk vidste, at det ikke er snyd at høre lydbøger«

Maria Luisa Jimenez Pranov, 43 år, akademisk medarbejder, Espergærde

»Jeg har præsteret at brænde mad på, fordi jeg var så opslugt af en krimi. Jeg var ved at svitse løg til pasta og kødsovs, men fordi jeg gik rundt med lyttebøffer på, hørte jeg ikke den svitselyd, der indikerer, at noget er ved at brænde på. Så jeg er måske nogle gange lidt for opslugt, og hvis jeg går rundt derhjemme med lyttebøffer på, og det gør jeg dagligt, så ved min familie også, at man vitterligt skal have noget meget vigtigt på hjerte, hvis man skal forstyrre mig. Huset skal være tæt på at brænde ned.«

»En af mine yndlingsindlæsere er Bent Otto Hansen, der læser Jo Næsbø-bøgerne om Harry Hole. Det er ikke så meget hans stemme som hans måde at udfolde teksten på. Han har en fin fornemmelse for sprog, og så er han rigtig dygtig til pauserne og betoningerne, og de er lige så vigtige som teksten.«

»Jeg elsker at læse højt for mine børn, men den der ekstra dimension, man får ud af at lytte, er også fed at have sammen med dem. Så kan man få øjenkontakt og hviske ’Ej, hørte du det?’ og holde vejret sammen, når det er spændende. Man har meget bedre kontakt, end hvis man ser en film sammen, synes jeg, for der kigger man jo på et fjernsyn og væk fra hinanden.«

»Jeg ville ønske, folk vidste, at det ikke er snyd at høre lydbøger, men at det har en selvstændig værdi. Det er, som om nogen synes, det er andenrangslæsning og ikke lige så fint som at læse selv, fordi de tror, at man ikke koncentrerer sig lige så godt. Men jeg synes, at man kan opleve en bog lige så godt og koncentreret på lyd som på skrift, og faktisk kan man nyde den ekstra meget, fordi der er en fortæller ind over, som kan give historien en større underholdningsværdi.«

»Jeg kommer tit ned til aftensmaden med hørebøffer på. Det synes mine forældre vist er lidt for meget«

Pernille Rasmussen, 22 år, sosu-hjælper, Juelsminde

»Når jeg sætter en lydbog på efter arbejde, føler jeg, at jeg kommer ind i en helt ny verden og kommer væk fra det, der fylder i hverdagen. Sidst, jeg var rigtig opslugt af en bog og følte, at jeg var inde i et helt andet univers, var, da mine forældre og jeg var på ferie i et sommerhus i Vejlby Klit. Der hørte jeg Kastanjemanden af Søren Sveistrup, som er indlæst af skuespiller Martin Greis-Rosenthal, og det var dér, at jeg for alvor blev bidt af krimiverdenen. Jeg sad i sofaen i det her sommerhus i flere dage og følte virkelig, at jeg var inde i bogen. Jeg kunne godt finde på at sidde til langt ud på natten og lytte. Der sagde mine forældre nogle gange ’Skal du ikke snart i seng?’ eller ’Vi har også en dag i morgen’. Men jeg havde bare sådan en lyst til at læse videre, videre, videre.«

»De synes, det er godt, at jeg læser og får den læring, men de synes også, at det kammer over nogle gange. Jeg kommer også tit ned til aftensmaden med hørebøffer på. Det synes de vist er lidt for meget.«

»Jeg er stor fan af Dan Schlossers form for indlæsning, for eksempel i bogen Satans sommer. Dan Schlosser har også indlæst børnebøger, som jeg har hørt gennem hele min barndom, så jeg er vant til stemmen. Han er meget indlevende, og hans stemme er meget klar og tydelig, og derfor bliver man hurtigt fanget ind.«

»Så kom der pludselig et tvist i bogen, der gjorde, at jeg mistede et enkelt trin på stairmasteren«

Casper Bak Bønke, 39 år, sælger, Holbæk 

»Jeg var ved at ryge ned ad stairmastermaskinen i fitnesscentret en dag, fordi jeg lige skulle lytte til, hvad der skete i den bog, jeg var ved at høre. Det var én af de der Fjällbacka-bøger af Camilla Läckberg. Det var lige i slutningen af bogen, hvor jeg var overbevist om, hvem morderen var. Men så kom der pludselig et tvist i bogen, der gjorde, at jeg mistede et enkelt trin på stairmasteren. Jeg blev så overrasket, og det er noget af det, lydbøger kan. Én ting er de gode fortællinger, men en anden ting er oplæserne. Og det gør fortællingerne bedre.«

»Githa Lehrmann er min yndlingsoplæser. Hun fortæller på en laidback måde, og så er hun god til at leve sig ind i de forskellige karakterer. Hun laver stemmer, og du er altid klar over, hvem af karaktererne det er, der taler. Katrine Engberg, som læser sine egne bøger, er også god, og også Jesper Christensen, som læser Harry Potter, som jeg har hørt seks-syv gange. Men ellers er det primært de kvindelige oplæsere, jeg synes, er de bedste. De virker nok mere troværdige på mig. Et eksempel på en mandlig oplæser, som jeg ikke er stor fan af, er Bent Otto Hansen, der læser Jo Næsbø-bøgerne om Harry Hole. Jeg synes, han har sådan en ’smart i en fart’-stemme. De kvindelige forfattere får mig til at leve mig bedre ind i bøgerne, end mændene er i stand til.«

»Jeg har en kone, der snakker rigtig meget, så lydbøger er mit frirum. Når jeg sidder i bilen, ordner vasketøj eller er til træning i fitnesscentret, så hører jeg lydbog. Det er en måde at koble af på, og jeg gør det hver dag.«

»Der er så meget smuk og skøn litteratur, som jeg ikke har hørt endnu«

Io Christiane Nielsen, 37 år, dansklærer, Sebbersund

»I nyere tid er den bedste lydbogsoplevelse, jeg har haft, Stine Pilgaards Meter i sekundet. Jeg følte mig set på en måde, jeg ikke vidste, jeg kunne blive set. Det var, som om hun havde fået øje på mig. Oplæseren synger de lejlighedssange, som hovedpersonen i bogen har skrevet. Det giver en særlig lydbogsoplevelse.«

»Dronningen af Saba og Kong Salomon af Anne Lise Marstrand-Jørgensen optog mig også meget. Jeg kan huske, at jeg en dag, mens jeg var ved at lægge sokker sammen, var nødt til at standse op, fordi jeg blev overvældet af, at verden er så smuk. Det føles nogle gange lidt som at høre god musik eller smuk poesi, fordi verden pludselig ser meget smukkere ud, og farverne bliver klarere. Der er også meget udvikling i det at høre lydbøger. Personligt udvider det min horisont, så jeg hører mellem en time og to om dagen. Det kan godt blive til et par stykker om ugen.«

»Hvis oplæsningen ikke fungerer, så fungerer det bare ikke for mig. Og der er mange bøger, jeg har måttet opgive på grund af indlæseren Dan Schlosser. Han er egentlig meget populær, men jeg kan bare ikke koncentrere mig eller blive fanget. Jeg kan godt prøve at høre en bog af ham og efter et øjeblik blive sådan ’Hold da op, har jeg allerede hørt ti minutter, hvad fanden handler den her bog om?’, fordi jeg ikke har været koncentreret. Jeg kan ikke så godt lide at starte på en bog uden at høre den færdigt, så jeg går bare konsekvent uden om de bøger, han har indlæst. Og der er så meget smuk og skøn litteratur, som jeg ikke har hørt endnu, så jeg er nødt til at øve mig på at acceptere, når en bog ikke er mig, for så er der så meget andet godt derude.«