#MeToo raser over Danmark: Skriftkollektivet BMS har skrevet manifestdigte for den nye tid

BMS er et skriftkollektiv, der blev født i 2016. Forkortelsen står for »blod måne søndag«, hvilket lyder som ingredienserne til et okkult ritual, men det er også et ordspil på pms, det vil sige præmenstruelt syndrom, hvilket ikke bare er en række fysiske symptomer, men også et ord, der bliver brugt som en dårlig undskyldning, man kan affeje kvinders argumenter og vrede med. A la »er du bare hysterisk, fordi du skal have det røde?«

Grundlæggende træk ved skriftkollektivets arbejde er en vrede over, at femininitet bliver set ned på, rituelle kræfter og et arbejde med sproget, som var det murbrokker, man kan bygge nye verdener med. De fire forfattere bag hedder Mette Kierstein, Ronja Johansen, Dorte Limkilde og Fine Gråbøl. BMS bruger naturmetaforik og stoflige ingredienser som ærter, olie, gær og mælk til at danne en slags ursuppe af besværgelser og gentagelser, der forplanter sig i vildskab. Digtene handler om vrede og gavmildhed, om skam og skyld og om at tage andre i hænderne for, i hvert fald i digtenes rum, at fremmane et fælles »vi«.

BMS insisterer på at være et ’vi’, fordi de mener, at kollektivet har et politisk modstandspotentiale, som er stærkere end den enkeltes.

Anders Rye Skjoldjensen

Medlemmerne af BMS skriver og redigerer deres tekster i fællesskab, og denne atypiske proces gør også, at man må læse digtene som udtalelser, der på én gang stammer fra et jeg og fra et fælles »vi«, hvis kroppe ikke er til at skelne fra hinanden. Skriftkollektivets arbejde er på den måde i familie med konceptkunsten, hvor ideen og processen bag er lige så vigtig som resultatet. BMS insisterer på at være et »vi«, fordi de mener, at kollektivet har et politisk modstandspotentiale, som er stærkere end den enkeltes.

Som Mette Kierstein fra skriftkollektivet siger i et interview i Politiken fra 2018:

»Vi lever i en tid, hvor vi konstant bliver vurderet individuelt. Som studerende. Som kolleger. Som kvinder. Og jeg tror, at vi med BMS har skabt en solidaritet, et fælles sprog og et venskab, der har en stærk modstandskraft mod den her konkurrence.«

BMS udgav i april 2017 digtsamlingen Manifestation!. I 2018 udgav de Knoglemarv lavendel på forlaget Arena til stor anmelderros. Weekendavisen skrev »Der er kraft i digtene, de vil noget«, mens Politikens anmelder gav bogen fem hjerter og skrev »Mest af alt er jeg lykkelig for BMS’ digte, fordi de yder modstand, hævder kollektivet og stritter imod gældende normer«. BMS optræder ofte med råbekor, en slags performativ fremførelse af deres digte, hvor de frem for at lade en enkelt læse velartikuleret op, i stedet skriger, hvisker, nynner og taler teksten frem, alene og i munden på hinanden. BMS har samarbejdet med det danske band First Hate og har blandt andet optrådt i Vega og på festivalen Louisiana Literature.

Vi har bedt skrivekollektivet BMS skrive manifestdigte for den nye tid.