Baggrund
Læsetid: 3 min.

#MeToo raser over Danmark: Skriftkollektivet BMS har skrevet manifestdigte for den nye tid

Skriftkollektivet BMS bruger sproget som murbrokker, man kan bygge nye verdener med. De insisterer på at være et »vi«, fordi de mener, at kollektivet har et politisk modstandspotentiale, som er stærkere end den enkeltes. Vi har bedt dem skrive manifestdigte for den nye tid
Kultur
30. oktober 2020
Tekst: Skrivekollektivet BMS. Grafik: Jesse Jacob

Tekst: Skrivekollektivet BMS. Grafik: Jesse Jacob

BMS er et skriftkollektiv, der blev født i 2016. Forkortelsen står for »blod måne søndag«, hvilket lyder som ingredienserne til et okkult ritual, men det er også et ordspil på pms, det vil sige præmenstruelt syndrom, hvilket ikke bare er en række fysiske symptomer, men også et ord, der bliver brugt som en dårlig undskyldning, man kan affeje kvinders argumenter og vrede med. A la »er du bare hysterisk, fordi du skal have det røde?«

Grundlæggende træk ved skriftkollektivets arbejde er en vrede over, at femininitet bliver set ned på, rituelle kræfter og et arbejde med sproget, som var det murbrokker, man kan bygge nye verdener med. De fire forfattere bag hedder Mette Kierstein, Ronja Johansen, Dorte Limkilde og Fine Gråbøl. BMS bruger naturmetaforik og stoflige ingredienser som ærter, olie, gær og mælk til at danne en slags ursuppe af besværgelser og gentagelser, der forplanter sig i vildskab. Digtene handler om vrede og gavmildhed, om skam og skyld og om at tage andre i hænderne for, i hvert fald i digtenes rum, at fremmane et fælles »vi«.

BMS insisterer på at være et ’vi’, fordi de mener, at kollektivet har et politisk modstandspotentiale, som er stærkere end den enkeltes.

BMS insisterer på at være et ’vi’, fordi de mener, at kollektivet har et politisk modstandspotentiale, som er stærkere end den enkeltes.

Anders Rye Skjoldjensen

Medlemmerne af BMS skriver og redigerer deres tekster i fællesskab, og denne atypiske proces gør også, at man må læse digtene som udtalelser, der på én gang stammer fra et jeg og fra et fælles »vi«, hvis kroppe ikke er til at skelne fra hinanden. Skriftkollektivets arbejde er på den måde i familie med konceptkunsten, hvor ideen og processen bag er lige så vigtig som resultatet. BMS insisterer på at være et »vi«, fordi de mener, at kollektivet har et politisk modstandspotentiale, som er stærkere end den enkeltes.

Som Mette Kierstein fra skriftkollektivet siger i et interview i Politiken fra 2018:

»Vi lever i en tid, hvor vi konstant bliver vurderet individuelt. Som studerende. Som kolleger. Som kvinder. Og jeg tror, at vi med BMS har skabt en solidaritet, et fælles sprog og et venskab, der har en stærk modstandskraft mod den her konkurrence.«

BMS udgav i april 2017 digtsamlingen Manifestation!. I 2018 udgav de Knoglemarv lavendel på forlaget Arena til stor anmelderros. Weekendavisen skrev »Der er kraft i digtene, de vil noget«, mens Politikens anmelder gav bogen fem hjerter og skrev »Mest af alt er jeg lykkelig for BMS’ digte, fordi de yder modstand, hævder kollektivet og stritter imod gældende normer«. BMS optræder ofte med råbekor, en slags performativ fremførelse af deres digte, hvor de frem for at lade en enkelt læse velartikuleret op, i stedet skriger, hvisker, nynner og taler teksten frem, alene og i munden på hinanden. BMS har samarbejdet med det danske band First Hate og har blandt andet optrådt i Vega og på festivalen Louisiana Literature.

Vi har bedt skrivekollektivet BMS skrive manifestdigte for den nye tid.

Vores hånd iført læderhandske
der knipser
med en tør og akavet lyd
bliver fortryllelsen brudt

en glad mand
en glad fest
en glad dans

klappe med en hånd
klappe med to
værten falder i staver
og vi får ro

BMS

Vi gør et stort spektakel

 

har noget virkelig ændret sig

 

vores barn har fået en hjørnetand, hendes gummer er ømme og ivrige

 

heste

 

en cigaret

 

hvad er dette piskostume af et fælleskab, af et land

 

en koreografi i en kantine

 

teenagerens løfte

 

fortæl os alt

 

nogen brænder et atlas

 

eller en måne sen eftermiddag

 

vi bliver en vidunderlig person

 

vi bliver en vidunderlig person

 

vi bliver en vidunderlig person

BMS

 

Valmuen er en næve mod solen

det er ikke en poetik

men et varsel

blommerne er faldet til jorden

 

vi er store og alvorlige

vi udviser en stærkt truende adfærd fordi det er tid

vi har tænkt os at kravle ind af det åbne vindue

til jeres løgnagtige hus!

 

stuen er fyldt med glade mænds kostumer

vi har mange øjne

udenfor løber en ræv forbi

 

her står vi

her har I os

det var os der gjorde det

BMS

 

En nat er gulvet rygende

det er sådan vi vågner

 

vi går ned til søen

med lommerne fulde af flute

og nogen tænder et bål

eller noget lyder sådan

som en knirken

et barns knirken

træet, en evighed

hvorfor føles det sådan

hvorfor lyder nogen som om vi har vundet

hvilken kamp kæmper man så

hvis ikke det er den der må kæmpes

igen og igen og herfra lyder barnet mere som en emhætte

end som bålet

this charming man

ligesom jeg husker mine forelskelser

husker jeg mine overgreb

her ved søen er flutesne bløde og våde

et barn, ren vokal

denne ondskabsfulde lov

at jeg altid skal tvivle på

om voldtægten var virkelig

fortæl os at det er dén lov I brænder

fortæl os at det er dén lov I gør til aske

vi har bagt et flute

og nogen bader i en sø

BMS

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her