Læsetid: 10 min.

Migrationsforsker Sine Plambech: Migrantfilmene er blevet mere komplekse og mindre stereotype

I kølvandet på virkelighedens flygtningekrise er en bølge af migrationsfilm skyllet ind over film og tv. Sine Plambech, seniorforsker ved DIIS, antropolog og filminstruktør, gennemgår her migrantfilmenes til tider problematiske historie – og anbefaler en stak af de seneste og bedste
Fransk-senegalesiske Mati Diops ’Atlantics’ er en af de migrationsfilm, som Sine Plambech mener viser migrationsproblematikker på en langt mere velresearchet og kompleks måde end tidligere film har gjort.

Fransk-senegalesiske Mati Diops ’Atlantics’ er en af de migrationsfilm, som Sine Plambech mener viser migrationsproblematikker på en langt mere velresearchet og kompleks måde end tidligere film har gjort.

Netflix

23. oktober 2020

Migrationsfilm har de seneste år oplevet et hidtil uset boom. Netflix, HBO, biografer og tv bugner af fortællinger med migration som omdrejningspunkt. Måske ikke overraskende. Tusindvis af skræmte håbefulde migranter i overfyldte gummibåde er de seneste år flygtet over Middelhavet – og film afspejler den verden, vi lever i. Men migrationsfilmene er samtidig blevet bedre og mere komplekse.

Færre flygtninge og migranter indtager i dag alene rollen som grædende ofre, kriminelle og terrorister, og stadigt flere film fortæller i stedet historien fra migranternes eget perspektiv – med alle de modsatrettede følelser, et menneske indeholder. Det betyder også film, der formår at tegne nuancerede portrætter af grænsevagter som mennesker, der af og til selv kommer fra en barsk arbejderklasse, hvor deporteringsbetjent var det job, der var ledigt i et prekært globalt arbejdsmarked. Vi får indblik i de modstridende følelser, nogle af dem har, når de deporterer, fængsler og forfølger.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu