Kommentar
Læsetid: 5 min.

Monika Fagerholm skriver om de dynamikker og den kultur, der skaber krænkelser

Monika Fagerholms roman, der netop har fået Nordisk Råds Litteraturpris, handler ikke om en syg persons misgerning, men om de gruppedynamikker, der får folk til at begå seksuelle krænkelser. Romanen er et godt eksempel på, hvordan man i litteraturen kan skrive om strukturer uden at hænge konkrete personer ud
Midt imens at Monika Fagerholm skrev sin Bambi-roman i 2007, kom #MeToo. Det er ikke, fordi hendes roman kan siges at være en #MeToo-roman, men alligevel har hun fortalt, hvordan bevægelsen gik ind og påvirkede hendes arbejde. Eller man kunne modsat sige, at hun allerede længe i sine romaner har beskæftiget sig med den syge kultur og de strukturer, der skaber en krænkende adfærd.

Midt imens at Monika Fagerholm skrev sin Bambi-roman i 2007, kom #MeToo. Det er ikke, fordi hendes roman kan siges at være en #MeToo-roman, men alligevel har hun fortalt, hvordan bevægelsen gik ind og påvirkede hendes arbejde. Eller man kunne modsat sige, at hun allerede længe i sine romaner har beskæftiget sig med den syge kultur og de strukturer, der skaber en krænkende adfærd.

Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix

Kultur
30. oktober 2020

I finske Monika Fagerholms roman Hvem slog Bambi ihjel?, der tirsdag aften modtog Nordisk Råds litteraturpris 2020, beskrives en tavshed, der gradvist lægger sig over den brutale gruppevoldtægt af en ung pige begået af en lille gruppe store drenge eller unge mænd i et overklassesamfund lidt uden for den finske hovedstad.

Det ender med, at voldtægten, selv om den er fuldt dokumenteret af et kamera, næsten ikke har fundet sted.

I løbet af retssagen mod de fire gerningsmænd bliver den brutale handling relativeret, ved at der bliver talt om den som ’episoden’, ved at henvise til ofrets ’tvivlsomme karakter’, og at hun ’ikke er guds bedste barn’, mens de unge gerningsmænd bliver beskrevet som ’drengene’ og det hele omtalt som, at ’ingen er døde’ og ’livet går jo videre’.

Summa summarum: Tre af drengene bliver frikendt, mens anstifteren får en mild straf i form af en betinget dom.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her