Baggrund
Læsetid: 6 min.

Når fortællingen vandrer bliver Rødhætte falsk socialist og Bedstemor en tiger

Historien om den yndige pige, der kommer på afveje, sådan som vi kender den fra Brødrene Grimms ’Den lille Rødhætte’, har igennem århundreder vandret verden rundt og skiftet form. Vi dykker ned i Rødhættes rejser – fra Thors brudefærd til japanske risboller
Historien om den yndige pige, der kommer på afveje, sådan som vi kender den fra Brødrene Grimms ’Den lille Rødhætte’, har igennem århundreder vandret verden rundt og skiftet form. Vi dykker ned i Rødhættes rejser – fra Thors brudefærd til japanske risboller

Katrine Bælum

Kultur
30. oktober 2020

En af de mest elskede godnathistorier er fortællingen om Rødhætte og Ulven, som vi kender den fra Brødrene Grimms eventyr. De to tyske brødre indsamlede i 1800-tallet folkefortællinger, som var blevet givet videre i generationer – og en af dem var Rødhætte, der narres af den forklædte ulv og til sidst reddes af en jæger.

Men som det oftest er med mundtlige fortællinger, var Brødrene Grimms indsamlede version af eventyret blot én blandt mange – og det viser sig, at historien om den yndige pige, der kommer på afveje, er blevet ved med at skifte form.

Den første nedskrevne version af Rødhætte er faktisk fransk, men som vesterlændinge har rejst ud i verden, har de taget deres eventyr med sig – og således har Rødhætte i trit med globalisering og kolonialisme affødt et væld af sange, børnerim og historier. Vi dykker ned i Rødhættes rejser – fra Thors brudefærd til japanske risboller.

FRANKRIG – Slugt af ulven

Egentlig skulle det slet ikke ende så børnevenligt, som det gør i den version af Den lille Rødhætte, vi kender i dag. Den første Rødhætte er nedskrevet af franskmanden Charles Perrault i 1697, og der ender en lille pige med en rød hætte med at blive spist af ulven.

Der kommer ingen jæger til undsætning, og Perrault slutter sin fortælling med moralen:

»Smukke, velopdragne unge kvinder bør aldrig tale med fremmede, og hvis de gør det, kan de meget vel blive aftensmad for en ulv. Jeg siger ’ulv’, men der er mange slags ulve. Der er ulve, der er charmerende, der er stille ulve, venlige ulve, beskedne ulve, imødekommende ulve og endda søde ulve, som jager unge kvinder i hjemmene og i gaderne. Og det er disse ædle ulve, der er de farligste af dem alle.«

USA – Den magiske hætte

I 1890 er den amerikanske digter Andrew Lang ved at oversætte en uhyggelig fortælling om en lille Rødhætte, der bliver spist, så også de amerikanske børn kan tage ved lære af eventyret. Men han finder den grusomme slutning for voldsom og deklarerer i starten af fortællingen, at den sande historie er helt anderledes.

I guldfeberens Amerikas overdrevne stil ændrer Lang farven på pigens hætte, så den nu bliver gylden, og i eventyret The True History of Little Goldenhood brænder ulven sin mund på pigens guldhætte, der er magisk, »som vi kender det fra fordums historier«, som Lang skriver. 

RUSLAND – Den falske socialist

Den lille piges røde hætte kan måske minde om nutidens pussy hats, lyserøde strikhuer, som amerikanske demonstranter har iført sig i protest mod præsident Donald Trumps kvindesyn. Men det er ikke første gang, at den røde hovedbeklædning bliver et politisk symbol.

Den russiske digter og futurist Vladimir Majakovskij skrev mellem Februar- og Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917 et propagandadigt om Rødhætte, som han håbede ville blive læst op og sprede sig som en ild i befolkningen, ikke mindst blandt børnene, som var vigtige for at vinde tilslutning til den revolutionære sag.

Digtet handler om en lille kadet, der bærer en rød hue, men som egentlig bare rager til sig af goderne. Han er en falsk socialist, og han fortjener sin skæbne, da han bliver spist af et kobbel ulve.

JAPAN – Risboller og bomberegn

Den japanske børnebogsforfatter Kyoko Iwasaki gør Rødhætte til en fortælling om børneliv i Japan under Anden Verdenskrig. Det er en mørk historie om Rødhætte, der tager en pose ris med for at fornøje sin bedstemor, og som på vejen derhen spiser et par risboller. 

I denne historie er det en rød katastrofehjelm, der beskytter pigen, som går under krigens bomberegn. Hun kommer aldrig frem, men bliver fundet død i skoven. Først tror alle, at det er en ulv, der har dræbt hende, men det bliver hurtigt udelukket af politiet.

Det er et menneske, måske endda et barn, der har myrdet Rødhætte, og det alene fordi hun havde mad på sig i en tid, hvor folk sultede. Den skyldige bliver aldrig fundet. 

KINA – Bedstemor er en tiger

Rødhætte kommer også til Kina, sandsynligvis ad omveje via Fransk Indokina, og her bliver ulven skiftet ud med en tiger. Den første nedskrevne version på kinesisk er fra 1803.

En bror og en søster skal gå igennem skoven for at samle jujube-frugter. Da møder de en gammel kone, som siger, at hun er deres bedstemor. Det tror de ikke på, og konen forvandler sig så til en tiger, der æder broren. Pigen flygter op i et træ, hvor hun gemmer sig og kan se, hvordan to andre tigre nu kommer til scenen. De overfalder og spiser tigerkonen, der må smage sin egen medicin.

ISLAND – En ulv i brudeklæder

En af forløberne for det, der senere skulle blive fortællingen om Rødhætte, findes i den nordiske mytologi. Grundformen til dialogen mellem Rødhætte og Ulven, hvor hun spørger »Men hvorfor har du så store hænder, Bedstemor?« og ulven svarer »Det er så jeg bedre kan holde dig!« er taget fra kvadet om Thors Brudefærd, der findes i den oldislandske samling af mytologiske fortællinger, Poetiske Edda.

Den nordiske gud Thors hammer er blevet stjålet af jætten Trym, der forlanger den skønne Freja i modgift. Så klæder den snu Thor sig som en omvendt ulv ud i Frejas brudeklæder, men da han ankommer hos Trym, spiser han en hel okse, otte fisk og al den kage, der er forberedt til brylluppet.

»Men hvorfor er du så sulten, kære Freja?« spørger jætten. Bruden må forklare, at det selvfølgelig er, fordi ’hun’ har længtes sådan efter at blive gift, at hun ikke har spist i otte dage.

Sådan pingponger jætten og Thor som en uvidende Rødhætte og en udspekuleret ulv frem og tilbage med spørgsmål om, hvorfor bruden har så stor en mund og så grove hænder, til Thor til sidst smider forklædningen og afslører, at han jo er så stærk, for at han bedre kan slå jætter ihjel. 

CHILE – Stakkels bedstemor

I Sydamerika får den kendte børnefortælling også sit eget liv. Det er nobelpristageren Gabriela Mistral, der i 1924 giver Rødhætte en chilensk verden at bevæge sig i.

Her foregår handlingen i Andesbjergenes golde, uvejsomme landskab, og Rødhætte har en kødstuvning med grøntsager, en egnsret, med til bedstemoren.

Gabriela Mistral arbejdede i hele sit litterære virke med at fremhæve marginaliserede stemmer, og i dette digt til børn fylder sympatien for den svagelige bedstemor og den stakkels rødhætte meget mere end advarslen mod at lade sig narre af ulve.

Rødhættes hjerte er så ømt og fromt »som den blødeste bikage«, hun dufter så sødt som de bær, hun har samlet i skoven, og bedstemoren er en »stakkels invalid, hvem skal dog hjælpe hende!«, som teksten klager.

Ulven har »djævelske øjne« og opfører sig som en ulækker forfører af forsvarsløse piger, der faktisk tager den lige vej gennem skoven. Og det ender dystert, for Rødhætte og Bedstemor bliver også i La Caperucita Roja ædt. 

Kilder: National Geographic, Huang Chih-chun, Huang Chengzeng m.fl.: The Earliest Version of the Chinese »Little Red Riding Hood«: The Tale of the Tigerwoman (1993), Sandra L. Beckett (red.): Revisioning Red Riding Hood around the World: An Anthology of International Retellings (1995) og Sandra L. Beckett: Red riding hood for all ages: a fairy-tale icon in cross-cultural contexts (2008). 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Østergaard

Alt det med lille pige på afveje kan jo være godt nok, og talende ulve kan vel accepteres som en "bad boy" metafor, men så kommer vi til den del med at Rødhætte og bedstemor springer lyslevende ud af ulvens mave efter at være passeret gennem Ulvens mund og fordøjelsessystem. Og slutteligt viser Rødhætte, bedstemor og jægeren sig at være perverterede psykopater der fylder ulvens mave med sten og syr den sammen igen, så de kan have fornøjelse af se den få overbalance og drukne når den forsøger at drikke fra søen.

Det er meget man skal acceptere for den smule opbyggelig morale, og historien burde helt klart ende med at nogen river jægerens jagttegn over og tramper på det.