Baggrund
Læsetid: 10 min.

På appen Jodel hvirvler sladder og #MeToo-rygter rundt mellem uskyldige brevkassespørgsmål

Allerede inden Morten Østergaard stod frem som krænkeren i De Radikale, var hans navn blevet nævnt på den populære tyske app Jodel, hvor brugerne modsat de fleste andre sociale medier er anonyme. Derfor kan Jodel fungere som brevkasse for pinlige ungdomsproblemer, men også som arnested for trusler og som uhæmmet rygtebørs
Allerede inden Morten Østergaard stod frem som krænkeren i De Radikale, var hans navn blevet nævnt på den populære tyske app Jodel, hvor brugerne modsat de fleste andre sociale medier er anonyme. Derfor kan Jodel fungere som brevkasse for pinlige ungdomsproblemer, men også som arnested for trusler og som uhæmmet rygtebørs

Katrine Bælum & Dalva Skov

Kultur
16. oktober 2020

»Så kom dog på Jodel, for helvede,« lød det for nylig på Twitter fra den hedengangne – men fortsat tweetende – fiktive journalist Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fra satireprogrammet Den Korte Radioavis, der lukkede med Radio24syv sidste år.

Hendes opfordring gik underforstået ud til alle, der gerne ville vide, hvad der virkelig var op og ned i de mange verserende personalesager om sexisme og sexchikane, som medierne skrev om eller ikke skrev om.

Og dem er der mange af. En »stor tv-kanon«, der krænkede Sofie Linde for 12 år siden, en DR-chef, der krænkede ansatte og senere blev ansat og for nylig igen fyret fra Gyldendal. En radiovært, der i sidste uge blev sendt hjem fra DR og hvis identitet, Mads Aagaard Danielsen, søndag blev afsløret i Berlingske. Og så er der sagen i De Radikale, som eskalerede, da Morten Østergaard stod frem som »krænkeren«. Alt sammen er blevet flittigt omtalt på Jodel. Der er blevet gættet på livet løs, og navne er blevet subtilt antydet, gemt bag initialer og indforståede koder eller slet og ret delt. At Morten Østergaard var krænkeren, var der flere, der for længst havde skrevet. Og Mads Aagaard Danielsens navn er de seneste uger blevet delt så mange gange, at han har fået sit eget hashtag.

Side om side med sladderen står opdateringer fra de anonyme brugeres kærligheds- og privatliv og deres spørgsmål om, hvor man skal finde årets halloweenkostume eller byens bedste butterchicken.

Flere end 270.000 brugere er oprettet på Jodel i Danmark. Men hvad er det egentlig for et sted? En uskyldig digital brevkasse eller en rygtebørs, hvor ingen holdes ansvarlige?

Anonymt indhold

»Det grundlæggende ved Jodel er, at det er anonymt,« siger Astrid Haug, der er rådgiver i sociale medier og digital strategi. 

»Det betyder, at folk kan skrive mere ærligt om private emner. Men samtidig er der nogle mekanismer, som gør det til det perfekte sted at sprede sladder og rygter.«

De mekanismer vender vi tilbage til.

Men først et blik på det sociale medies indhold. Det består af en strøm af opslag organiseret i farvede kasser, der ligesom på Twitter kan foldes ud til kommentartråde. Mellem opslagene dukker der også øjebliksbilleder fra brugernes hverdag op – det er ofte billeder af hjemmebag. Minut for minut føjer de såkaldte jodelers til i rækken af opslag på appens startside.

Emnerne er især hentet fra privatlivet. Jokes, anekdoter og spørgsmål handler om alt lige fra kærester og sex til banklån og madlavning.

»Der ligger en form for befrielse i, at alt foregår anonymt. I modsætning til andre sociale medier, hvor mange profilerer sig selv, behøver man på Jodel ikke at forholde sig til dem, man kender. Derfor er det mindre forpligtende,« siger social medier-analytikeren Astrid Haug.

Pointsystem og pølsehorn

Vi spørger ud på platformen, hvad de anonyme jodelers selv bruger den til, og hurtigt tikker kommentarerne ind.

En lyder:

»Sladder, sjov og ballade, hjælpe folk, spørge om råd eller hjælp til basic ting eller whatever. Du kan skrive eller spørge om næsten alt her.«

En anden bruger skriver til os:

»Jeg kan skrive, jeg er alt fra K31 (en kvinde på 31 år, red.) med enorme babselademadder til at være tidligere formand for et ungdomsparti. Sagt med ét ord: lyve.«

Svarene kommer fra brugere, der fysisk befinder sig helt tæt på os, fordi appen er geografisk baseret. Det vil sige, at man kommunikerer med andre brugere, som befinder sig inden for en radius af ti kilometer af ens egen lokation. Når man upvoter opslag og kommentarer – hvad der med lidt god vilje kan sammenlignes med Facebooks like-funktion – kvitterer appen med point.

I en kort periode i 2017 blev flere 7-Eleven-butikker ramt af en pludselig bølge af unge, der ville bytte sig til gratis pølsehorn, fortæller Charlotte Vendelbo Schrøder, der på daværende tidspunkt var indkøbs- og marketingsansvarlig for kæden.

»Købmændene blev ret utilfredse, fordi de troede, at det var et tiltag fra hovedkontoret, de ikke havde hørt om,« siger hun.

»Egentlig var det et rygte helt uden hold i, og jeg ved simpelthen ikke, hvor det kom fra.«

I svarene til os skriver flere brugere, at man kan bytte de point til pølsehorn hos 7-Eleven – det perfekte eksempel på, hvordan appen kan sætte ild til et rygte.

Et oplagt sted at sprede rygter

Rækkefølgen af opslagene på Jodel er bestemt af enten tidspunkt, antal kommentarer eller antallet af upvotes.

»Skriver man et rygte på en tilpas spændende måde, får det kommentarer og upvotes, så det kan komme op i toppen af rækkefølgen. Placerer man sig geografisk et sted med mange mennesker, kan det relativt hurtigt spredes,« siger Astrid Haug.

Desuden findes der kanaler, en form for grupperinger af opslag med bestemte emner, og blandt de mest populære kan nævnes @bloggergossip og @kendisgossip. Her efterspørger brugerne sladder om kendte danskere og diskuterer de store sager, der behandles i de traditionelle medier. 

»Hvem er Søren Pind kæreste med?«, »Hvad laver L.O.C. for tiden – man hører intet til ham?«, »Gossip på David Mandel? Synes, han virker så herlig.«

Men det kan potentielt være farligt, siger mediejurist Vibeke Borberg, for selv om anklager fremsættes anonymt, og det kan være svært at finde frem til ophavsmanden, kan der juridisk være tale om injurier. Det kommer dog an på, hvordan opslagets læser opfatter det. Hvis det er helt åbenbart, at det er rygter grebet ud af den blå luft, opfylder det ikke nødvendigvis kriterierne for at være injurier.

»Men gætteri kan for den, der er genstand for omtalen, også føles ekstremt ærekrænkende og udstillende. Andre kan bare opfatte det som løs snak. Der skal foretages en juridisk analyse, som skal afgøre, hvor vi er,« siger hun.

Sladrevorne danskere og nordmænd

Jodel begyndte som en tysk startupvirksomhed i 2014 og var i første omgang primært henvendt til studerende. I Danmark rammer appen først og fremmest stadig en ung målgruppe, hvilket kan aflæses på de emner, der diskuteres.

Globalt er der oprettet omkring 7,5 millioner brugere, og Jodel er mest udbredt i sit hjemland, i Schweiz, Østrig samt i de skandinaviske lande – og så i Saudi-Arabien, hvor appen har flere end tre millioner brugere.

»Vi har tusindvis af lokale fællesskaber rundt omkring i verden, hvor folk skaber forbindelser til hinanden, deler meningsfulde samtaler, informationer og har det sjovt sammen,« skriver Gustave Sauveroche, Jodels såkaldte head of community, til Information. 

Han vurderer, at appen i dag fungerer efter intentionen, men skriver samtidig til os, at virksomheden »anser de nævnte danske gossip-grupper som problematiske«. Rygtedannelse strider imod appens retningslinjer, og derfor kan den slags opslag fjernes af moderatorer.

Af en eller anden grund er danske og norske brugere af appen de mest sladrevorne, og det er kun her, at virksomheden oplever problemer med gossip-grupper. Fra hovedkontoret kan Gustave Sauveroche følge med i, at der de seneste uger har været særligt tryk på kanalen @kendisgossip.

I Danmark har man udvalgt et antal brugere som såkaldte værter for grupperne, så der modereres yderligere i indholdet, oplyser han.

»Vi kommer til at øge antallet af værter i de specifikke sladderkanaler. Vi monitorerer også situationen i København meget tættere i disse dage givet konteksten,« skriver Gustave Sauveroche med specifik henvisning til #MeToos anden bølge herhjemme.

Han oplyser, at Jodel ikke tager ansvar for, hvad brugerne skriver, men sørger for, at krænkende indhold og opslag, der overtræder appens retningslinjer, fjernes så hurtigt som muligt, og at overtræderen irettesættes eller blokeres.

Gustave Sauveroche understreger, at appen ikke er krypteret. Så selv om brugerne fremstår anonyme for hinanden, vil de kunne spores, hvis de begår noget kriminelt på platformen.

Dramatik og underholdning

I en af gossip-grupperne tager vi kontakt til brugere af appen og giver os til kende som journalister fra Information.

»Jeg bruger gruppen, fordi der ofte er dramatiske (og dermed underholdende) tråde eller opslag,« skriver en 24-årig kvinde, som kun vil svare, hvis hun kan forblive anonym.

Jodeleren fortæller, at hun er klar over, at en stor del af den information, der florerer, blot er rygter og fordrejede sandheder. Men enkelte historier tror hun på.

»I de fleste tilfælde, hvor jeg vurderer, at der er en brøkdel af den rigtige historie, tænker jeg bare, at det er sjovt at læse med. Jeg kan ikke rigtig tillade mig at tage afstand til sladderen, når jeg er et aktivt medlem af gruppen,« skriver brugeren, der i et opslag har skrevet initialerne på Mads Aagaard Danielsen, inden det blev offentligt kendt, at det var ham, DR havde hjemsendt.

– Hvorfor synes du, det er interessant?

»Det er vel interessant på samme måde, som det er interessant at læse et sladderblad. Det er desuden samme koncept, bare en smule mere råt, fordi opslagsskriveren ikke skal stå til ansvar for det, vedkommende skriver,« skriver kvinden til os.

En anden bruger har også antydet, at der var tale om Mads Aagaard Danielsen. Da vi spørger personen bag kommentaren hvorfor, lyder svaret:

»Der er af gode grunde ingen, der ved, om det er ham. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det ikke er, men når rygterne går, lægger det også pres på. Mads ved godt, at der bliver skrevet om ham, så han har mulighed for at tage afstand. Det har han ikke gjort endnu. Det kunne han for eksempel gøre,« skriver brugeren.

– Hvorfor deler du navnet, hvis du ikke ved, om det er ham?

»Jeg skriver hans navn som et hashtag og konstaterer, at TV 2 har skrevet en artikel om en sag på DR. Folk herinde har skrevet om ham, så det er et åbent spørgsmål. Det er en måde at få folk til at skrive mere. Hvis der er mere.«

Herefter svarer brugeren ikke længere.

Begge de nævnte opslag er i dag fjernet.

’Hate watching’

Vi har været i kontakt med flere danske journalister, som har appen installeret på deres telefon og jævnligt tjekker den ud. Nogle af dem har brugt den i researchsammenhæng, men ingen af dem anser den som et decideret arbejdsredskab.

Journalist på Ekstra Bladet Maya Tekeli siger, at hun har »et seriøst problem« med og »en seriøs af fascination« af appen.

»Jodel er det mest sindssyge sted for rygter af enhver slags – nogle gange i en ret modbydelig grad. Det er virkelig groft, hvad der bliver skrevet om folk.«

Maya Tekeli er journalisten bag Ekstra Bladets afsløringer om filminstruktøren Feras Fayyad, der blandt andet har udsat en ansat for seksuelle krænkelser. Til de historier har hun ikke brugt appen, men det har hun i forbindelse med en historie, hun arbejder på lige nu. Hun har først og fremmest snuset rundt derinde, men har også skrevet direkte til brugere.

I forbindelse med historierne om #madsaagaard, som mange Jodelers har været helt besat af, oplevede Tekeli, at flere derinde havde stor indsigt i Berlingskes historie og publicering. Hun blev nysgerrig på, om det var journalister fra Berlingske eller nogle af avisens kilder, der skrev.

Nogle af dem skrev hun til og spurgte, men journalisten fik ingen svar.

»Der er klart et farligt skred mellem rygter og journalistik,« siger hun.

»Men jeg er nok også sådan en, der ikke kan lade være med hate watche. Og rygtespredning er jo bare spændende – når jeg kan se, at folk skriver om noget, jeg ved noget om, er det interessant at følge med i, hvordan rygterne former sig i trådene.«

Pressen graver sin egen grav

Hvis man gerne vil vide navnet på Sofie Lindes eller Maria Fantinos krænker, er der på Jodel ikke langt til svar. Her er også masser af nye sager, der tilsyneladende bare venter på at blive gravet i af journalister.

»En dansk kendis (hvis navn, vi her har valgt at sløre, red.) har banket tre af sine kærester. Er notorisk voldelig,« skriver én og får svaret »Nej nej nej, what. Please, skriv mere«, hvortil han eller hun svarer: »Lav jeres egen research herfra. Tal med hans ekskærester. Det er ret ubehagelige historier. Jeg er veninde med en af dem.«

Men det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, at journalister følger de spor, Jodel synes at lægge ud, mener mediejurist Vibeke Borberg.

»Pressen risikerer at grave sin egen grav, hvis den benytter medier som Jodel som kilde. Det er vanskeligt at hævde, at man ønsker at fremme almindelig oplysning og demokrati og samtidig bruge en researchform og et kildemateriale, der er så sløret som det her,« siger hun.

Det er et spørgsmål om professionens selvrespekt, mener hun, og om at bevare sin journalistiske troværdighed. Desuden kan selv research, der baserer sig på løse antagelser, vise sig at være skadelig for de involverede parter.

»Det er jo komplet gratis for de mennesker, der anonymt gætter og spreder rygter, og man kender ikke deres motiver,« siger Vibeke Borberg. 

»På lige fod med andre historier, der er baseret på anonyme kilder, skal journalister være påpasselige. Men de anonyme kilder, medierne normalt bruger, ved de, hvem er – og de beskytter dem med kildebeskyttelse, fordi informationen anses for at veje tungere end hensynet til at bruge åbne kilder.«

Syv millioner opslag om dagen

I løbet af appens første år betød anonymiteten også, at grænsesøgende spøg tog overhånd, og flere gange har skoler og universiteter været udsat for trusler om skoleskyderi fremsat på Jodel.

I 2015 lukkede Lund Universitet ned for en dags undervisning på baggrund af et Jodel-opslag. Flere norske skoler har også måttet evakuere elever af samme årsag. I Danmark blev to gymnasieelever i 2018 idømt betinget fængsel, fordi de skrev på Jodel, at de planlagde et skoleskyderi og søgte råd til, hvordan man skulle gøre.

Med over syv millioner daglige opslag på verdensplan er de potentielt kriminelle indslag og rygterne dog ikke altoverskyggende. Spørger man Astrid Haug, er appen langt hen ad vejen stadig tilforladelig: 

»Ligesom på alle andre sociale medier kan tingene gå over gevind. Men min vurdering er trods alt stadig, at Jodel mest af alt fungerer som en brevkasse.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Efter det er kommet frem at der er fremkommet mange anonyme anklager om sexkrænkelser på Jodle, vil DF nu have det sociale medie lukket.

Peter Skaarup bruger bare en anden undskyldning for forslaget, nemlig at Jodle "kan misbruges af fremmede magter".

Det har Jacob Mchangama fra Tænketanken Justitia dog ikke meget tilovers for :

"Jacob Mchangama har ikke den perfekte løsning på udfordringen med, hvad der bliver skrevet på de sociale medier - også selv om der er "meget møg" på dem.

Men i stedet for at føre kontrol med internettet, burde vi satse på mere transparens hos platformene, og at domstolene kan behandle injurierende indhold, lyder det.

- Og så må vi finde os i, at vi en gang imellem støder på indhold, vi er uenige i, siger han.

- Ellers kommer vi til et punkt, hvor internettet kun er kattevideoer, ligegyldige opslag og historier fra traditionelle medier. I bund og grund ville vi få en amputeret offentlig debat, siger han."
(Tv2)

Katrine Damm, David Zennaro, Hanne Utoft og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar

Problemet er jo at medier luskerrundt der i stedet for at lave deres eget arbejde. Og man kan jo altid rapportere på rygter selvom de er helt og aldeles ubegrundede og det pure opspind. Det er uværdigt og hele siden læner sig op af injurier.

Det lyder da ellers til at journalisterne bare bruger det til inspiration og nok skal gøre deres arbejde bagefter...

Jodelgrin.dk er et godt sted at få sig et lille grin - der finder man dagens highlights uden sladderen og uden at doanloade appen

Søren Kristensen

Jeg fatter ikke at nogen kan tage sådan en platform seriøst eller lader sig påvirke af den. Der findes kun et naturligt sted for anonyme henvendelser, det er papirkurven.

Maj-Britt Kent Hansen, Ulla Nygaard og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det er klart og entydigt: vidnedsbyrd er personlige beretninger om overgreb, uden at krænkerens navn nødvendigvis nævnes. Sladder er fortælling om andre personer, hvis navn nævnes. Det sidste burde forbydes som forgifting af den demokratiske samtale. Såkaldt 'satire' som lægger sig op ad definitionen på sladder - er og bliver sladder dvs. forgiftning af dialogen i samfundet.

Krister Meyersahm

Før røg breve uden afsender direkte i papirkurven, ulæste. Gør det samme med alt det anonyme på nettet.