På krisecentret Danner bruger de naturen til at bearbejde vold og traumer

»Prøv lige at kigge op på himlen og se, hvordan skyerne er ved at forsvinde,« siger Lene Frisch Larsen, mens hun ligger og laver cykelmavebøjninger sammen med tre andre kvinder. 

De er samlet i en aflukket have på Danner Krisecenter for voldsudsatte kvinder i det indre København. Gemt bag høje buske danner kvinderne en cirkel, som de ligger på hver deres yogamåtte og arbejder med de skrå mavemuskler.

Ud over at lede dagens træningstime er Lene Frisch Larsen børne- og familierådgiver på krisecentret. Her tror man på, at naturen kan helbrede. Derfor inddrager husets pædagoger, rådgivere og psykologer den både i dagligdagens aktiviteter, som her til en træningstime, og i behandlingen af de voldsudsatte kvinders traumer.

I Danners have former bambuskrat og ovale hegn af træpæle afskærmede opholdssteder. Hver en busk og bunddækkeplante er nøje udvalgt, fordi de bibringer haven særlige kvaliteter. Det er en såkaldt terapihave etableret i samarbejde med Københavns Universitet og designet til at skabe et trygt uderum for kvinderne og deres børn.

Danner er langtfra det eneste sted, der bruger naturen terapeutisk. Flere terapihaver og helseskove med terapeutiske formål vokser frem rundt omkring i landet, og et stigende antal kommuner og institutioner bruger naturen i terapi og rehabilitering efter sygdom.

»Der er en nysgerrighed omkring den naturbaserede terapi, og jeg ser en tendens til, at den anvendes flere og flere steder,« siger Dorthe Varning Poulsen, som er lektor ved Københavns Universitet og leder en masteruddannelse i naturbaseret terapi.

Beroliger nervesystemet

På Danner har de erfaret, at kvinderne har lettere ved at deltage i aktiviteter, når de foregår udenfor. Det fortæller Signe Hoffmann Pedersen, som er psykolog i huset. 

»Hvis man er sårbar eller stresset, virker det mere intimiderende at være i en gymnastiksal end ude i det fri,« siger hun.

Signe Hoffmann Pedersen har også valgt at gøre naturen til en del af sin terapeutiske metode. Det kan være ved at rykke terapisamtaler udenfor i Danners have eller i Ørstedsparken på den anden side af gaden eller ved at give kvinderne til opgave at gå på opdagelse i naturen. 

»Når kvinderne flytter ind her hos os, er kontakten til deres krop og følelser ofte lukket ned. Det har været nødvendigt for at overleve en hverdag med vold. Men det skal vi have lavet om på her, og det giver naturen en indgang til,« siger Signe Hoffmann Pedersen.

’Naturen prikker hele tiden til vores sanser, så vi mærker kroppen tydeligere, og det understøtter vores nærvær,’ siger Dorthe Varning Poulsen, lektor på Københavns Universitet.

Når kvinderne er udenfor, beder hun dem fokusere på, hvad de kan se, dufte eller mærke. Det er med til at bringe nervesystemet i balance igen. Fælles for kvinderne er, at de har symptomer på stress, og mange har PTSD. Deres nervesystem er enten i for højt gear, så de er særligt vagtsomme, eller i et for lavt gear, så de er ramt af opgivelse. Før traumerne og volden for alvor kan bearbejdes, er det en forudsætning, at deres nervesystem kommer i balance.

»Her er naturen et oplagt sted at arbejde med sanserne. Man kan lægge mærke til, hvordan regndråber føles mod huden, eller solen, der varmer ansigtet. Det er sådan noget, som enten kan vække eller berolige nervesystemet, alt efter hvad den enkelte har brug for,« siger psykolog Signe Hoffmann Pedersen.

Får fri i hovedet

I Danners have fortsætter intervaltræningen. Den står på lunges og squats, først på flad fod og bagefter skal kvinderne op på tå, mens de bøjer ned i benene.

»Det går bedre i bagdelen så, og det kan vi jo godt lide,« siger børne- og familierådgiver Lene Frisch Larsen, og kvinderne griner.

Det dufter fra de halvafblomstrede lavendelplanter bag kredsen af yogamåtter. Da kvinderne er nået til udstrækningem, bliver de bedt om at lægge mærke til, hvad de kan se, mens de står med hovedet nedad i yogastillingen hunden. I mellemtiden har en af kvinderne hentet sin søn, der er vågnet efter en lur. Hun har løftet ham fra barnevognen ned på en yogamåtte, hvor han sidder og plukker af græsset.

Aktiviteterne i Danner skal tilpasses det levede liv på krisecentret, derfor varierer de, alt efter hvilke grupper af kvinder og børn der er på krisecenterophold. I øjeblikket er der stor udskiftning i boligerne, så færre kvinder end normalt er med til dagens træning. Ellers er de udendørs træningstimer så populære, at de kører en gang om ugen. 

En af kvinderne har et bud på hvorfor.

»Når jeg bruger kroppen og kommer ud i naturen, får jeg på en måde fri i hovedet og kan glemme alle de andre ting, der normalt trykker,« siger Camilla.

Evidens for effekt

Udviklingen inden for naturbaseret terapi i Danmark begyndte for alvor med Terapihaven Nacadia i Hørsholm, som Københavns Universitet står bag. Den har siden 2011 lagt skovbund til dansk forskning i sammenhængen mellem natur og sundhed.

»Der er evidens for, at aktiviteter i naturen har en virkning på det mentale helbred. Kroppen falder til ro, og hjernescanninger viser, at ophold i naturen nedsætter det, man kalder tankemylder – et symptom på stress, hvor tankerne kører i ring,« siger Dorthe Varning Poulsen fra Københavns Universitet.

Hun har forsket i naturbaseret terapis betydning for PTSD hos krigsveteraner. I et casestudie gik otte veteraner i naturbaseret terapi i ti uger. Studiet viste, at veteranerne faldt til ro i naturen, og at deres PTSD-symptomer enten aftog eller blev lettere for dem at håndtere i hverdagen.

I 2017 kortlagde Friluftsrådet, at 72 ud af 80 adspurgte kommuner anvendte naturen i deres sundhedsindsatser. Før der er tale om naturbaseret terapi, kræver det dog en indsigt i de forskningsbaserede metoder.

Der findes ikke samlede opgørelser over, hvor mange kommuner og organisationer der har netop dét. Men på Københavns Universitet oplever man et stigende antal henvendelser vedrørende samarbejder om den naturbaserede terapi.

Det kan dog være en udfordring at indføre den naturbaserede terapi i sundhedsvæsenet mere generelt, fortæller Louise Sofia Madsen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og Region Midtjyllands forskningshus DEFACTUM. Hun forsker i rehabilitering – blandt andet den, der foregår udendørs. 

»Forskningen viser helt klart, at naturen har en positiv effekt. Men det er, når naturen skal anvendes i praksis i sundhedsindsatser, at udfordringerne opstår,« siger hun.

Det er ikke alle kommuner, der vil kunne tilbyde den naturbaserede terapi, mener Louise Sofia Madsen. Fordi terapiformen er en specialiseret indsats, der hovedsageligt henvender sig til en snæver målgruppe som stressramte eller andre med psykiske lidelser. Og fordi terapiformen kræver specialuddannede terapeuter og særlige omgivelser, forklarer hun. 

’I forhold til al den smerte, vores kroppe har været igennem, er naturen et venligt sted,’ fortæller Camilla, en af beboerne på Grevinde Danner, om sin oplevelse af naturterapien.

 

Derfor ser hun det som vigtigt, at man ud over at udvikle den naturbaserede terapi også undersøger, hvordan udeomgivelser ellers kan inddrages i sundhedssystemet. Så man kan ramme en bredere målgruppe og udvikle metoder, der gør det lettere at anvende naturen mere generelt i rehabilitering. Selv har hun blandt andet fulgt borgere med hjerneskade og folk med rygsmerter, der har haft gavn af udendørs aktiviteter som en del af deres forløb. 

Natur giver nærvær

Efter udstrækningen skifter Lene Frisch Larsen musikken fra pophits til beroligende instrumentalmusik, som minder om den slags toner, man kunne forvente af receptionen i et wellnesscenter. Hun beder kvinderne lægge sig til rette på ryggen og lukke øjnene. Hun sænker taletempoet og guider gruppen igennem en kropsscanningsmeditation.

»Tag en dyb indånding, og forestil dig, at din vejrtrækning har en retning. Send den helt ned til hofterne.«

Mens hun nævner kropsdel efter kropsdel, bringes kvinderne i en afslappet tilstand, men med fokus rettet på kroppen. 

»Prøv at mærke, hvordan fødderne føles tungere. Det kan være, de falder ud til siden og ned på græsset. Mærk, hvordan kroppen er grounded, og måske det kan føles som et træ, der slår rødder i jorden.«

For at vække kroppene langsomt igen beder hun kvinderne om at lægge sig om på siden. I mellemtiden har vejret leveret den mest oplagte symbolik. Mens de har ligget med lukkede øjne, er skydækket forsvundet helt, og man kan kigge op i den blå himmel.

Ifølge lektor Dorthe Varning Poulsen er nærværsøvelser som denne en vigtig del af den naturbaserede terapi, og hun lægger ligesom Signe Hoffmann Pedersen, psykolog på Danner, vægt på, at sanserne stimuleres, når øvelserne rykkes udendørs.

»Naturen prikker hele tiden til vores sanser, så vi mærker kroppen tydeligere, og det understøtter vores nærvær,« siger Dorthe Varning Poulsen.

Inden for den naturbaserede terapi er det en præmis, at naturen i sig selv har en terapeutisk virkning. Der skal ikke mere end små naturoplevelser til, før man oplever en beroligende effekt. Det kan være nok at gå ud og nyde naturens dufte eller at plukke blomster eller bær, forklarer Dorthe Varning Poulsen.

Signe Hoffmann Pedersen mener også, at vi intuitivt kobler os på naturen, når vi er i den.

»Som jeg ser det, er vi som mennesker forbundet med naturen. Jeg kan godt høre, at det lyder helt religiøst. Men vores erfaring er, at det giver god mening og gode resultater at se sådan på naturen, når vi arbejder med de kriseramte kvinder,« siger hun.

Camilla, som har boet på Danner i et halvt år, ser også en værdi i det særlige fokus på naturen.

»Jeg kan virkelig godt lide, at naturen er så gavmild. I forhold til al den smerte, vores kroppe har været igennem, er naturen et venligt sted,« siger hun. 

Camilla er et opdigtet navn. Hun optræder anonymt af hensyn til hendes sikkerhed. Hendes identitet er redaktionen bekendt