Kommentar
Læsetid: 3 min.

Det er på tide, at de store, amerikanske filmselskaber tager medansvar for biograferne

De store amerikanske og britiske film – som for eksempel James Bond-filmen ’No Time to Die’ – skubbes og udskydes, og det har konsekvenser for alverdens biografer. Også i Danmark, hvor danske film ellers sælger billetter og beviser, at folk gerne vil i biografen
’Hvis udskydelsen af den nye James Bond-film ’No Time to Die’ resulterer i biografdød, bliver indtjeningen alligevel mindre til april. Og der er jo reelt en risiko for, at filmen skubbes igen, fordi coronaepidemien til den tid stadig hærger,’ skriver filmredaktør Christian Monggaard i denne kommentar.

’Hvis udskydelsen af den nye James Bond-film ’No Time to Die’ resulterer i biografdød, bliver indtjeningen alligevel mindre til april. Og der er jo reelt en risiko for, at filmen skubbes igen, fordi coronaepidemien til den tid stadig hærger,’ skriver filmredaktør Christian Monggaard i denne kommentar.

MGM Productions

Kultur
14. oktober 2020

Det er svært at se 2020 som andet end et annus horribilis for filmbranchen over en kam: Menneskene foran og bag kameraet, produktionsselskaberne, distributørerne og selvfølgelig biograferne, der ikke har ret meget at vise, fordi de helt store film hele tiden skubbes og udskydes.

Premieren på den nye James Bond-film, No Time to Die, er udskudt til april 2021 – et år efter filmens oprindelige premieredato. Og blandt de øvrige vigtige film, som er blevet skubbet, og som måske skubbes endnu mere, finder man Marvel-filmen Black Widow, en ny Ghostbusters-film, Denis Villeneuves Dune, Kenneth Branaghs Døden på Nilen og Patty Jenkins’ Wonder Woman 1984. Pixars Soul ender til gengæld på streamingtjenesten Disney+ til jul.

Store dele af verdens og ikke mindst USA’s biografer er stadig lukkede eller underlagt coronarestriktioner, og det gør filmproducenterne nervøse for, om de kan tjene de mange penge, de bruger på deres film, ind igen. Alt tyder på, at nervøsiteten er berettiget: Christopher Nolans længe ventede Tenet, der havde premiere i august, og som skulle være lokomotivet, der trak hele verdens biograftog i gang igen, har solgt billetter for cirka 300 millioner dollar. Det lyder måske af meget, men det er peanuts i forhold, hvad man havde regnet med, og nu tør ingen sende den næste store, dyre film i biografen.

Alvorlige konsekvenser

Forsinkelsen af No Time to Die har allerede fået alvorlige konsekvenser: Den britiske biografkæde Cineworld har valgt midlertidigt at lukke mere end 600 biografer i Storbritannien og USA og fritstille 45.000 medarbejdere. Vender man blikket mod Danmark, så har den lange nedlukning, coronarestriktioner, politisk tøven og manglen på store film haft svære økonomiske konsekvenser for biograferne, og de frygter ikke overraskende for fremtiden.

Der er lysglimt i mørket i form af en række nye danske film, ikke mindst Christina Rosendahls Vores mand i Amerika og Thomas Vinterbergs Druk, der lige nu lokker danskere i biografen. Begge film klarer sig virkelig godt og har tilsammen solgt cirka 600.000 billetter. Og der er flere potentielle succeser på vej: Politidramaet Shorta, komedien Madklubben, dramaet Erna i krig og Anders Thomas Jensens Retfærdighedens ryttere.

Men selv om danskerne altså gerne vil i biografen, og selv om danske film sælger billetter, så mangler indtjeningen fra de helt store film. Film er en industri, men selv om man kan argumentere for, at et kommercielt drevet filmselskab ikke er forpligtet til at tænke på andre end sig selv, er spørgsmålet, om ikke det er på tide, at selskaberne tager en form for socialt og kulturelt medansvar.

Ganske forsvarligt

Hvis udskydelsen af No Time to Die resulterer i biografdød, bliver indtjeningen alligevel mindre til april. Og der er jo reelt en risiko for, at filmen skubbes igen, fordi coronaepidemien til den tid stadig hærger.

Det er dog i den forbindelse værd at bemærke, at en undersøgelse fra Hermann-Rietschel-Institut ved Det Tekniske Universitet i Berlin for ganske nylig viste, at det sundhedsmæssigt er helt forsvarligt at gå i biografen – mere end at gå på arbejde – netop fordi alle sidder ned med god afstand, vender ansigtet den samme vej, ikke taler sammen, og udluftningen er god.

Så hvad nu hvis man lod No Time to Die – og andre imødesete film som den – få premiere i de biografer, der er åbne verden over, og som gerne vil vise filmen – som har brug for at vise den? Ja, så ville man være med til at holde det snart stillestående tog i bevægelse, og så vil der også på den anden side af det mareridt, filmbranchen som så mange andre brancher gennemlever lige nu, være film at se og biografer at se dem i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danny Hedegaard

Hvad med en solidaritets måned med biograferne, hvor alle der går i biografen accepterede at betale dobbelt op for billetten?

Ok alle har brug for det, og alle kan ikke gøre det, men hvor tit går vi i biografen?

Vi har nok råd til det os der gør det, når vi gør det.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Steffen Gliese

Hvad med at acceptere, at de horrible summer, der bruges i filmindustrien, blot fordi pengene findes, ikke kommer tilbage?