Parisisk had til ny netflixserie og The New Yorker-journalist i pinlig Zoom-bommert

Hver uge samler vi på Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget os.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Altingets artikelrobot gjorde Poul Schlüter til statsminister

For en kort stund vikarierede Poul Schlüter som statsminister – sådan så det i hvert fald ud i en artikel skrevet af Altingets folketingsrobot, hvor Mette Frederiksen blev forvekslet med den konservative forgænger. Sikke en »kuriøs fejl«, som chefredaktør Jakob Nielsen kalder det i fagbladet Journalisten. Robotjournalister genererer utallige artikler på ingen tid, men ligesom for os dødelige af slagsen kan det vist lige gå hurtigt nok.

Mei Song Bechsgaard

Dansk festkulturs gamle makkerpar

Hyppigste danske fællesaktivitet den seneste uge: at gå i biografen og se Thomas Vinterbergs Druk (det har en halv million danskere nu gjort på tre uger, BUM!) og så måbende høre på dansk politiks detroniserede mænd i spotlys på grund af de krænkelser, de – ofte plørefulde/festlige – har begået mod kvindelige kolleger længere nede på rangstigen.

Internettet har selvfølgelig parret de to fænomener i en fniseværdig filmplakat, der også minder mig om den uhumoristiske kritik i vores anmeldelse af Druk: Vil man i en dansk fællesfilm indfange alkoholens skønne, men også trælse sider, så er det spøjst slet ikke at berøre, at druk og krænkelser er et fast makkerpar i vores festkultur. Men altså alt om det i den svære (#Me)2'er.

Katrine Hornstrup Yde

Amerikaniseret version af byernes by sætter de franske sind i kog

Det kommer egentlig ikke som nogen overraskelse, at de franske anmeldere hader den nye Netflixserie Emily in Paris, der ifølge streamingtjenesten er det næstmest sete program herhjemme. En ung amerikanerinde flytter til Paris for at arbejde med sociale medier for et fransk luksusbrand (naturellement). Straks bliver hun kurtiseret af lumre, solbrune mænd, der vil være hendes elskere, hun hviner højrøstet over, at der ikke er elevator i bygningen, og hun forstår ikke, hvorfor hendes nye kolleger ikke elsker hendes ideer om brugerinddragelse. Fik jeg sagt, at hun ikke taler ét ord fransk?

De franske anmeldere er ved at falde over hinanden for at påpege, at serien er så hvidskuret, som Paris’ temmelig etnisk diverse gader aldrig bliver, at Emilys lejlighed er ren luksus i forhold til deres mini-studios med kombineret køkkenvask og bad, og at ingen parisienne med respekt for sig selv ville gå med baskerhue på sned. Emily in Paris er skabt af manden bag hitserien Sex & The City, og desværre for franskmændene er den amerikanske arrogance, Emily in Paris måske mest af alt handler om, bare mere underholdende end en forelæsning i interkulturel markedskommunikation.

Bodil Skovgaard Nielsen

Luk for Zoom før du åbner bukserne

Med coronaens indtog i verden er onlinevideomøder blevet en del af hverdagen for mange mennesker. En, der nok ønsker sig tilbage til tiden, hvor man holdt møder ansigt til ansigt er The New Yorker-journalisten Jeffrey Toobin. I sidste uge kom han til at onanere under et Zoom-møde, som han troede, han havde afsluttet. Det var dog ikke tilfældet, og derfor endte det med, at Toobin begyndte sin akt uvidende om, at en stribe af hans kolleger samt eksterne samarbejdspartnere fulgte med over videoforbindelsen. Selv kalder Toobin det en »pinlig og dum fejl«, mens The New Yorker har suspenderet ham, indtil de har fundet ud af, hvad der præcis skete på det skæbnesvangre Zoom-møde. Jeffrey Toobin er dog ikke alene om at lave denne fejl. På YouTube er der den seneste tid dukket adskillige klip op med personer, der foretager sig mere eller mindre private ting i den tro, at de HAR husket at slukke for forbindelsen.

Frederik Meldgaard Lauridsen

#DontDeleteMyBody

For præcis én uge siden lagde den australske komiker Celeste Barber et billede op på Instagram, som censuralgoritmen vurderede forbrød sig mod retningslinjerne for »nøgenhed eller seksuel aktivitet«. Problemet er, at billedet er en én til én-parodi på et billede af modellen Candice Swanepoel, som ikke led samme skæbne. Og hvorfor ikke det? Fordi Instagram i langt højere grad censurerer billeder af folk, der ikke er hvide eller slanke eller ciskønnede end af dem, der er. Det har affødt hashtagget #DontDeleteMyBody, hvis erklærede formål er at bekæmpe kropsudskamningscensuren. Som Barber skrev til Instagram efterfølgende: »It’s 2020. Catch up.«

Magnus Sabroe Bjernemose

Verdens største filmmarked

Biografsale i det meste af Vesten står tomme, og de store amerikanske blockbusters bliver udskudt og atter udskudt. Det har vi hørt om længe, men en anden nyhed er gået lidt under radaren, nemlig den at Kina nu er verdens største filmmarked. Siden den moderne films fødsel har Nordamerika ellers ejet markedet, men ifølge data fra Artisan Gateway er Kinas foreløbige indtjening på biografbilletter i år 1,998 milliarder dollar. Nordamerikas lyder 1,937 milliarder, og afstanden forventes at stige yderligere de kommende måneder. Ifølge branchebladet The Hollywood Reporter har det længe været ventet, at Kina en dag ville toppe listen, men ingen havde regnet med, at det allerede skulle ske i år. Ironisk nok er forklaringen en global pandemi født i … Kina. For på grund af Kinas effektive og vidtgående lockdown kan landets mange biografer nu lukke 75 procent af den normale kapacitet ind igen, og ifølge Hollywood Reporter tøver de filmglade kinesere ikke med at tage af sted.

Rasmus Elmelund