Kommentar
Læsetid: 12 min.

En sæbeopera: Det Svenske Akademi forsøger at komme sig efter MeToo, hemmeligheder og løgne

Vi varmer op til årets Nobelpris i Litteratur ved at gøre status på Det Svenske Akademi og den svenske kulturelite. Den historie fortælles bedst gennem de bøger, der er kommet om den store kulturskandale i 2018
Nogle af hovedpersonerne i den svenske kulturskandale er fra højre mod venstre: Klas Östergren, Katarina Frostenson, Sara Danius, Jean-Claude Arnault, Horace Engdahl, Sara Stridsberg og Per Wästberg.

Nogle af hovedpersonerne i den svenske kulturskandale er fra højre mod venstre: Klas Östergren, Katarina Frostenson, Sara Danius, Jean-Claude Arnault, Horace Engdahl, Sara Stridsberg og Per Wästberg.

Collage: Katrine Bælum/Fotos: Scanpix

Kultur
2. oktober 2020

Lad mig begynde med at sætte scenen. Hustruen til en fremtrædende svensk forfatter og medlem af Det Svenske Akademi, udsættes af en kendt ’klubvært’ i det centrale Stockholm for et seksuelt overgreb. Overgrebet finder sted under en julesammenkomst for medlemmerne af akademiet og deres ægtefæller. Klubværten, der er gift med et andet medlem af Akademiet, en kendt svensk digter, krænker den mandlige forfatters hustru ved, som det hedder på Det Hvide Hus-sprog, at »grab her by the pussy«. Lige der ved middagen, som det siden formuleres, »bland köttbullar, prinskorv och Janssons frestelse«.

Hustruen fortæller bagefter manden, hvad hun er blevet udsat for, og forfatteren beskriver, hvordan hans første impuls var at slå klubværten i jorden med et knytnæveslag. Han indser dog hurtigt, at der var gået for lang tid til, at det kunne regnes som nødværge, men bagefter føler han sig som en kujon, fordi han bare lod »knytnæven hænge der i luften«. Og som manden siden lidt mere besindigt udtaler til Sveriges nationale nyhedsbureau TT: »Jeg var blevet anholdt for vold. Jeg har lært, at man har 2,5 sekunder til at reagere i sådanne tilfælde, siden er løbet kørt. Efter den tid er det overlagt.«

Scenen stammer fra den svenske forfatter Klas Östergrens nye selvbiografiske roman Renegater. Og som nogle allerede vil have bemærket, er scenen blot den seneste episode i en efterhånden velkendt sæbeopera, der udspiller sig blandt Sveriges kulturelite. Det særlige ved lige denne sæbeopera er imidlertid, at den ikke er opdigtet, men den pureste sandhed.

Med bogen bryder Klas Östergren for første gang sin tavshed efter den største kulturskandale i Sverige i nyere tid og fortæller om de stormfulde måneder i Det Svenske Akademi, efter at sexskandalen brød løs omkring den såkaldte kulturprofil Jean-Claude Arnault, der senere blev dømt for voldtægt.

Toget hjem

Indtil det forrykte forår 2018, hvor skandalen rullede, havde Klas Östergren været medlem af Akademiet i fire år. Men han var en af de første til at forlade det, da det gik galt, helt præcist torsdag den 5. april, da han til den forsamlede presse uden for Børshuset i det centrale Stockholm, hvor Det Svenske Akademi holder sine torsdagsmøder, afleverede sin afskedssalut i form af de bevingede ord fra Leonard Cohen: »I’m leaving the table, I’m out of the game« for at tage toget hjem til sin gård i Skåne og aldrig vende tilbage til Akademiet.

Beslutningen om at opgive sin post skete umiddelbart efter den dramatiske afstemning i Akademiet, der handlede om at drage konsekvenser af den interne advokatundersøgelse, som daværende permanente sekretær Sara Danius havde iværksat på baggrund af en opsigtsvækkende artikel nogle måneder tidligere i Dagens Nyheter. Her havde 18 kvinder aflagt vidnesbyrd om seksuelle krænkelser, alle begået af en kendt ejer af en kulturklub i Stockholm, den såkaldte kulturprofil Jean-Claude Arnault, der var gift med akademimedlem Katarina Frostenson. Tillige dokumenterede advokatundersøgelsen en lang række tilfælde af økonomisk bedrag i kulturklubben, tætte tråde til Akademiet og flere tilfælde af lækage af årets modtager af Nobelprisen i Litteratur.

På det famøse møde i Akademiet stemte medlemmerne om, hvorvidt advokatundersøgelsen skulle få yderligere konsekvenser og om eksklusion af Katarina Frostenson på grund af hendes medejerskab af kulturklubben og brud på den hellige tavshedspligt, som alle akademimedlemmer er underkastet. Klas Östergren stemte for forslaget, mens et flertal var imod. Det var den første store krise i Akademiet, som førte til Klas Östergrens afgang. Ved samme lejlighed forlod også forfatterne Peter Englund og Kjell Espmark deres pladser i Akademiet.

I de kommende måneder erfarede hele verden således flere afhop, åbne stridigheder og fløjkrige i den førhen så hemmelige forsamling. Arbejdet gik helt i stå, og det var på et hængende hår, at Akademiet overlevede og ikke gik i opløsning. Nobelstiftelsen, der er øverste myndighed for nobelpriserne, vurderede, at Det Svenske Akademis omdømme var så skadet i hele verden, at Akademiet det år helt uhørt ikke fik lov at uddele Nobelprisen i Litteratur for 2018.

Katarina Frostenson er mangeårigt medlem af Akademiet, hyldet digter, hustru til Jean-Claude Arnault og medejer af kulturklubben Forum. I maj 2019 udgav hun bogen ’K’ med sin version af, hvad der skete i 2018.

Joachim Adrian
Årene i Akademiet

I sin bog afslører Klas Östergren, at han slet ikke var overrasket, da de 18 kvinders vidnesbyrd om Arnaults sexovergreb i november 2017 detonerede som en bombe midt i den svenske offentlighed. Det, der var overgået hans egen hustru ved den tidligere omtalte sammenkomst for Akademiets medlemmer og deres ægtefæller, var mindst lige så groft.

Bogen Renegater, der betyder en overløber, er en selvstændig opfølgning på forfatterens tidligere romaner Gentleman (1980) og Gangster (2005). Hans beretning om årene i Akademiet er dog ikke skrevet som fiktion, men sat ind som en »rapport«, der fylder en betydelig del af bogen. Her har alle personer fået tildelt et kodenavn efter en græssort som eksempelvis fru Timotej (Katarina Frostenson), fru Råg (Sara Danius), herr Styvrepes (Horace Engdahl), mens Jean-Claude Arnault, der ikke er medlem, blot hedder »kulturværten«.

Klas Östergren har i flere interviews i anledning af bogen bedyret, at det, han skriver om Akademiet, er 100 procent sandt. Han gengiver i bogen således også den udtalelse, han fremførte for de øvrige akademimedlemmer ved mødet den 5. april 2018, hvor han anklager medlemmer for »stor ufølsomhed« og »politisk talentløshed«, for ikke at kunne skelne mellem sager der vedrører Akademiet og eget privatliv og for fundamentalt at svigte selve Akademiets berømte motto om ’snille och smak’. Selv hans genfortælling af hustruens oplevelse med Arnault ved julesammenkomsten bliver taget imod med ophøjet ligegyldighed fra et flertal af medlemmerne.

I bogen afslører Klas Östergren også, hvordan Arnault, kort efter at han var blevet medlem, forsøgte at lokke ham i en såkaldt ’honningfælde’. I flere uger modtog han tilbud fra en ukendt kvinde, der kaldte sig Bessie, om seksuelle tjenester. Hun vidste besked om, at han, der boede i Malmø, hver torsdag tog til Stockholm for at deltage i de ugentlige torsdagsmøder i Akademiet, var alene i sin overnatningslejlighed. Han afviste alle hendes invitationer, og til sidst afslørede Bessie i frustration, at hun havde hans navn og oplysninger fra Arnault. I afskedstalen til de øvrige akademimedlemmer, også gengivet i bogen, sammenligner Klas Östergren det med metoder, man kender fra hemmelige sikkerhedstjenester.

Klas Östergrens bog er blot det seneste eksempel på, at krisen i Det Svenske Akademi har sat sig dybe spor og nu allerede er blevet til litteratur. Først ankommer krisen som tragedie, siden genfortælles den delvist som komedie.

Jaget vildt

Den første til at ramme bogmarkedet var Katarina Frostenson, mangeårigt medlem af Akademiet, hyldet digter, modtager af Nordisk Råds Litteraturpris og hustru til Jean-Claude Arnault og medejer af kulturklubben Forum. I maj 2019 udgav hun bogen K med sin version af, hvad der skete. Selv om hans navn i begyndelsen var anonymiseret, og han kun blev omtalt som ’kulturprofilen’, vidste alle i Stockholm, hvem der gemte sig bag navnet. Derfor, skriver hun, var parret, umiddelbart efter at Dagens Nyheter den 21. november 2017 havde publiceret den store afsløring, jaget vildt og flygtede til Frankrig via et kort stop i København.

I bogform beskriver Frostenson følgerne af det, hun kalder »groteske overdrivelser, løgne og ærekrænkelser«, som hun mener parret var udsat for, ligesom hun forsvarer sig mod anklagerne om, at hun igennem en årrække skulle have forbrudt sig mod Akademiets regler ved at lække oplysninger fra Akademiets arbejde til sin mand.

I bogen undgår hun behændigt at forholde sig til anklagerne fra den uvildige advokatundersøgelse af parrets aktiviteter, #MeToo-bevægelsen og mandens dom for voldtægt. Som Kamilla Löfström skriver i sin anmeldelse af bogen, I siger voldtægtsmand, jeg siger »taktil«, så er den »virkelighed, rettens ord, ikke bogens. Her er der kun parisisk kærlighed, rigtige venner, der støtter og beskytter de to mod ’kabalen’, den hemmelige sammensværgelse, de to er udsat for – samt voldsomt mange citater af verdenslitteraturens forfulgte, eksilerede og især jødiske forfattere.«

Jean-Claude Arnault – den franske flanør, kulturklubejer, forfører og krænker og uofficielt medlem af Det Svenske Akademi. Gift med Katarina Frostenson.

 

Jean-Claude Arnault – den franske flanør, kulturklubejer, forfører og krænker og uofficielt medlem af Det Svenske Akademi. Gift med Katarina Frostenson.

 

JONATHAN NACKSTRAND

Den svenske #MeToo-bølge

Et noget andet billede af parret Frostenson/Arnault tegnes i Matilda Gustavssons journalistiske bog Klubben – en undersøgelse fra slutningen af 2019, en bog der udkom i dansk oversættelse i foråret 2020. Det var Matilda Gustavsson, der stod bag den store afsløring med 18 kvinders vidnesbyrd i november 2017, som oprindeligt fik skandalen omkring Akademiet til at rulle og med den hele #MeToo-bølgen i Sverige.

I bogen graver hun videre og svælger ikke så meget i Arnault som et bæst, som hun leverer en skarp analyse af det kunstneriske miljø omkring kulturklubben Forum, Arnault bestyrede sammen med Frostenson, og som tillod at de seksuelle krænkelser kunne finde sted. Bogen udmærker sig ved at give ny indsigt i, hvad overgreb egentlig består i, ofrenes ofte ambivalente beretninger om den mand, der begår overgreb og Arnaults kyniske udnyttelse af sårbarhed og svaghed hos en række kvinder.

Desuden giver bogen et fascinerende indblik i ægteparret Frostenson-Arnaults yderst bizarre, for ikke at sige perverse, relation og deres mere end antydede snyd og bedrag af de billedkunstnere, der også har udstillet gennem årene i Forum, hvorfra flere kunstværker på mystisk vis er forsvundet.

Kort skal også nævnes journalisterne Christian Catomeris og Knut Kainz Rognerud, der for et år siden skrev fagbogen Makten, kvinnorna och pengarna. Her går de historisk til værks og skildrer gennem hele Det Svenske Akademis lange historie de konservative elementer og modvilje mod forandringer side om side med en herskende venskabskorruption, der især kommer til udtryk i forbindelse med legater og prisuddelinger. Det er en beretning, som først og fremmest sætter den aktuelle krise i et historisk perspektiv, hvorimod bogen ikke bidrager med så meget nyt, når vi når til nutidens krise.

Mediernes magt

I slutningen af august udkom Åsa Linderborgs dagbogsberetning Året med 13 måneder, en bog, der kommer i dansk oversættelse i slutningen af november. Da undertegnede optræder et par steder i bogen, skal det for god ordens skyld lige noteres her. Linderborgs bog handler ikke kun om Akademiskandalen, men om hele det dramatiske år i Sverige fra efteråret 2017 til efteråret 2018, hvor den ene krise afløser den anden fra #MeToo, strid om ytringsfrihed, Akademiet og højrepopulismens opkomst.

Bogen er på en og samme tid en privat dagbog og et tidsdokument over Sverige, og som Aftonbladets kulturredaktør står Åsa Linderborg midt i begivenhedernes centrum. I bogen skildrer hun ikke så meget, hvad der sker det år i Akademiet, men mere selvransagende, hvordan medierne, da #MeToo-bølgen for alvor ruller hen over landet, misbruger deres magt og i flere tilfælde kommer til at udstille mænd, hvis gerninger ikke kan bevises, og som i nogle tilfælde viser sig at være falske.

Den selvransagende mediekritik gjorde hende samtidig også kolossalt upopulær hos andre medier. Linderborg havner selv i de andre mediers søgelys og anklages for et selvmord, da hun har ansvaret for Aftonbladets kritiske undersøgelse af teaterdirektør Benny Fredriksson, som senere ender med at tage sit eget liv.

Alene med udgangspunkt i bøgerne, der siden er skrevet, kan man roligt sige, at det dramatiske år i Sverige er skyllet hen over svensk kulturliv som en flodbølge, der for altid har ændret det. Et lille efterskvulp ramte hen over Øresund i foråret Det Danske Akademi. Krisen her var en direkte udløber af krisen Det Svenske Akademi, og den virker ikke til at være løst endnu.

Nye tider

I Det Svenske Akademi er der imidlertid tilsyneladende faldet ro på efter det forbandede år. Ganske vist sidder i Akademiet fortsat en del af den gamle garde med Horace Engdahl, Per Wästberg og Anders Olsson, der gjorde livet surt for den daværende permanente sekretær Sara Danius og hele hendes fløj af reformister, og trækker i trådene. Men Jean-Claude Arnault er blevet dømt for voldtægt og sidder i fængsel.

Akademiet, der var tæt at gå i opløsning har delvist reformeret sig og konstitueret sig på ny. Katarina Frostenson har forladt Akademiet og Horace Engdahl sin centrale post som formand for nobelkomiteen. Ude er også Sara Danius, der døde alt for tidligt af kræftsygdom i oktober 2019, og forfatter Sara Stridsberg. Akademiets vedtægter er blevet justeret, så man nu ikke partout sidder på livstid, men kan forlade sin stol i Akademiet, ligesom nye medlemmer er blevet valgt ind, der ikke er del af den gamle fløjkrig, der splittede Akademiet. Der mangler dog stadig at blive valgt to nye medlemmer ind, efter at Göran Malmqvists og Kristina Lugns bortgang tidligere i år.

Akademiet er begyndt at mødes igen, efter at arbejdet på grund af coronavirus har været begrænset til digitale møder. Det er hævet over enhver tvivl, at Akademiet ikke igen vil kunne opnå fordums storhed, men håbet er, at det kan genvinde så meget tillid, at der igen kommer stor respekt om arbejdet med at udpege en nobelprismodtager – og sådan en skal udpeges på torsdag. Det er først og fremmest på valg af nobelprismodtager, Akademiet udadtil bliver målt.

Årets prisuddeling er den sidste med den model med eksterne medlemmer i Nobelkomiteen, og Akademiet regner med, at det bliver en historisk parentes, eller som akademimedlem Per Wästberg, der også har plads i nobelkomiteen, siger til Svenska Dagbladet, så er »vi alle i Akademiet enige om at gå tilbage til den gamle ordning«.

Krisen i 2018 førte til et krav fra Nobelstiftelsen om, at man inddrog udenforstående i prisarbejdet for at beholde Nobelprisen på svenske hænder. Fem personer blev tilknyttet for en toårig periode, således at priskomiteen bestod af både akademimedlemmer og eksternt sagkyndige. Men to af disse, litteraturkritikerne Gun-Britt Sundström og Kristoffer Leandoer, forlod komiteen igen efter mindre end et år. Han i utilfredshed med tempoet i det forbedringsarbejde, der var blevet sat i gang i Akademiet og i Nobelkomiteen, hun i protest mod, at Nobelprisen for 2019 gik til østrigske Peter Handke.

Sidste års valg af Peter Handke til Nobelprisen kastede Akademiet ud i en ny krise. Det var et kontroversielt valg på grund af forfatterens politiske sympatier, men valget kunne i sidste ende forsvares ud fra æstetiske kriterier, selv om ikke alle vil være enige med mig i det synspunkt.

Der findes i hele komiteens arbejde en evig strid mellem det æstetiske og politiske, og hvorvidt man overhovedet kan adskille de to størrelser samt hvordan man fortolker Nobels testamente. Skandalen for Akademiet sidste år skyldes for stor del, at det nye Akademi ikke var klar på de æstetiske principper, prisen uddeles på, og vaklede mellem forskellige forklaringsmodeller, når de skulle forsvare at give prisen til Peter Handke.

Derfor vil spændingen igen i år samle sig om det navn, som den permanente sekretær Mats Malm torsdag kl. 13 vil bekendtgøre. Hver ny Nobelpris er nemlig samtidig også en mulig ny storkonflikt og en anledning til at nye skandaler kommer for dagen.

Og ellers venter vi til november, hvor en ny bog af Katarina Frostenson er annonceret, nemlig bogen F – en färd. I et forskræp skriver Frostenson, at bogen handler om at være adskilt fra sin elskede Jean-Claude, som sidder frihedsberøvet et sted langt fra hende. Men der er håb forude for de elskende, for Jean-Claude Arnault har netop afsonet sin dom og er igen en fri mand.

I april 2021 udkommer Klas Östergrens Renegater i dansk oversættelse på forlaget Gutkind

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her