Læsetid: 6 min.

Hos Ursula Andkjær Olsen ligger det store i skønheden som »et ægteskab mellem alt og intet«

Ursula Andkjær Olsens ’samplende’ praksis fornyr originalt naturlyrikkens koncept
Hos Ursula Andkjær Olsen ligger det store i skønheden som »et ægteskab mellem alt og intet«, et lån fra hendes åndelige slægtning William Blake og hans ’Marriage between Heaven and Hell’ (1790-93), skriver Erik Skyum-Nielsen.

Hos Ursula Andkjær Olsen ligger det store i skønheden som »et ægteskab mellem alt og intet«, et lån fra hendes åndelige slægtning William Blake og hans ’Marriage between Heaven and Hell’ (1790-93), skriver Erik Skyum-Nielsen.

Sille Veilmark

16. oktober 2020

Der er visse vanskeligheder forbundet med at ville hive et enkelt afgrænset naturdigt frem fra Ursula Andkjær Olsens righoldige, raptusagtige produktion.

For dels arbejder hun som regel i lange, elegant slyngede, flerstemmige forløb, dels skifter hun gerne fokus ret tit, sådan at der springes fra naturen til civilisationen, fra jeget til hele menneskeheden, og mellem verden og sproget.

Men kan man ikke isolere en central supersekvens, kan man blot vælge, som her, at klippe et velegnet sted i forløbet og koncentrere sig om et udsnit, som på én gang forekommer prægnant og signifikant, nærmest uanset hvor arbitrært det så ellers kan virke.

Vi er cirka to tredjedele inde i hendes fjerde digtbog Skønheden hænger på træerne (2006), som man straks kunne mærke var tystere, mere forfinet, mere tøvende end forgængerne Lulus sange og taler (debut, 2000), Atlas over huller i verden (2003) og Ægteskabet mellem vejen og udvejen (2005). En ny og anderledes prøvende og søgende metode havde indfundet sig oven på de viltre eruptioner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ete Forchhammer
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Ete Forchhammer , Bjarne Toft Sørensen, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen ingvard nielsen

Hvad er det vi mener vi forstår?

(s)om de moderne komponister,
det er en ny begyndelse,
det er mod alle

konventioner,
mod al logik,
det er sønderdelte sætninger.
(d)et er ulogiske pauser.
Som................
kanaliserer logikken over i nye måder,
at
se iagttage ordene på, i en ny sammenhæng, der udfordrer

intellektet.
Det

er Schönberg. (D)et er Stockhausen

på samme tid,

kompositionen skal ikke please vores romantiske forestillinger om logik
Og vores vante forestillinger om æstetik.
skal udfordres,

tilfældigheder skal skal gøre den individuelle tilgang og fortolkning.
Til
Lov.

Tilfældigt udsnit:

Og (med stort) jeg ved (pause)
(s)tadigvæk ikke (Lille begyndelsesbogstav) Pause!
(h)vad der kom først. Skønheden(.) Lille begyndelsesbogstav, sætning slutter med punktum. Lang Pause

Eller (udsigten).

Cyklus, gentagelsen Pausen, Slutningen/Begyndelsen-Evigheden,

Punktum

Jeg er ikke en Robot Punktum!

steen ingvard nielsen

Nej, det jeg bare ville sige var, at jeg blev betaget af det Ursula skriver, det blev jeg fra de første sætninger jeg læste, fra hendes hånd!