Kommentar
Læsetid: 2 min.

USA forstået gennem kunsten

I kunsten afsløres symbolsk de dybe forskelle og stridspunkter, som stadig skaber store konflikter i USA’s befolkning – mellem land og by, mellem sorte og hvide, mellem rige og fattige
Andrew Wyeths uforglemmelige maleri fra 1948 af den polioramte Christina, der rækker ud efter det hele, taler til en grundlæggende amerikansk drøm og til en landbefolkning, der føler sig langt fra den kulturelle elite

Andrew Wyeths uforglemmelige maleri fra 1948 af den polioramte Christina, der rækker ud efter det hele, taler til en grundlæggende amerikansk drøm og til en landbefolkning, der føler sig langt fra den kulturelle elite

MoMA, The Museum of Modern Art, New York/ Ritzau Scanpix

Kultur
30. oktober 2020

USA er et land bygget på store drømme, længsler og fantasier. Og på enorm racial undertrykkelse, udnyttelse og vold. Den amerikanske drøm og det amerikanske mareridt er tæt forbundne.

Hvis vi skal forstå de dybe splittelser, der lige nu udspiller sig i USA forud for præsidentvalget, kan kunsten hjælpe med visuelt at udtrykke det, hvorom der ikke kan tales. Den kan symbolsk vise de mytologier og forestillinger, som præger landet, og som har uendelig stor indflydelse på amerikanernes valg. Det har været tanken bag den serie af artikler om vigtige amerikanske kunstværker, som kunstredaktionen har bragt i avisen de seneste uger. Artikler som borer sig dybt ind i et udvalgt værk, der udtrykker noget om USA’s historie.

Som når den unge polioramte pige kravler sig vej over en åben mark i Andrew Wyeths maleri Christina’s World fra 1948. I maleriet kan man både se hendes længsel og begrænsning. Tæt forbundet til den amerikanske drøm – at stræbe efter lykken på trods. Som den smerte og omsorg, der er præget i ansigtet på moren med tre børn i fotografiet Migrant Woman (1936), som Dorothea Lange fotograferede under depressionen i 1930’erne. I dag et ikonisk værk.

Serien har handlet om specifikke kunstværker, men de sociale, politiske, økonomiske og racemæssige spørgsmål, som værkerne behandler, og som i 1860’erne førte til Den Amerikanske Borgerkrig, påvirker fortsat tankegangen i USA. Den racisme, der førte til Ku Klux Klan, har Philip Guston malet i flere værker, og i Kara Walkers værk fra 2014 forestiller en stor hvid sukkerskulptur én af de mange sorte kvinder, der har stået i en sukkerrørsplantage i USA. Det er værker, der taler lige ind i den betændte historie om USA som slavenation, og som viser et sår, der slet ikke er helet.

Tværtimod er de raciale konflikter mere opildnede end i mange år. Trump har pustet til den latente flamme, der har ulmet i landet altid, og som nu har skabt yderligere afgrunde mellem USA’s mange forskellige borgere.

De to aldrende præsidentkandidater har adskillige stridspunkter. Ét af dem handler om kvindekroppen og kvindens råderet over egen krop, specifikt om retten til fri abort, mere subtilt om kvindens position og rettigheder i samfundet i det hele taget.

I et værk af Hannah Wilkes fra 1978 sidder hun nøgen, men med et opgivende udtryk, blandt legetøjspistoler og Mickey Mouse-figurer. Som om hun hverken gider at være sexsymbol eller lege med pistoler. Hun vil måske mest af alt bare gerne have sin krop for sig selv.

Hvis vi skal forstå alle disse dybe uenigheder, kan vi i høj grad bruge kunsten til at forstå de mytologier, som USA er bygget på, og de enorme stridspunkter, der udspiller sig op til det kommende præsidentvalg.

Serie

Amerikanske kunstværker

Fra Dorothea Langes fotografier af kriseramte landarbejdere i 1930'erne til Kara Walkers gigantiske installation af sukker og bolsjemasse A Subtlety fra 2014 har amerikanske kunstnere forholdt sig til det samfund og den historie, de er en del af. Informations kunstkritikere skriver her op til præsidentvalget om de vigtigste politiske kunstværker fra USA.

Seneste artikler

  • I 1978 orkede kunsthistoriens nøgne kvinde nærmest ikke mere

    27. oktober 2020
    Kvinden har lagt krop til hele den vestlige kunsthistorie. Måske derfor ser hun så udmattet ud i Hannah Wilkes ikoniske fotoværk ’What does this represent ... ? What do you represent ... ?’, skriver Maria Kjær Themsen i vores serie om afgørende amerikanske kunstværker
  • Kara Walker brugte stanken af råddent sukker til at skildre USA’s racehistorie

    24. oktober 2020
    Få kunstnere skildrer de amerikanske racespændinger bedre end Kara Walker. Værket ’A Subtlety or The Marvelous Sugar Baby’ fra 2014 er et dystert-humoristisk, hjerteskærende og pænt fucked billede på slavetidens hjemsøgelser. Og desværre er det højaktuelt
  • Amerikanske kunstværker: Kunstneren som hætteklædt Ku Klux Klan-mand

    21. oktober 2020
    Det kraftfulde budskab om menneskets indre ondskab og om social og racial retfærdighed i det amerikanske samfund lyser ud af Philip Gustons maleri ’The Studio’ fra 1969. Faktisk er det så upassende, at en udstilling med kunstnerens værker foreløbig er udsat til 2024
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her