Læsetid: 12 min.

Forfatter og professor i islam: »Alle vil have noget forskelligt ud af Muhammad«

Hvem var profeten Muhammad, og hvem tilhører den historiske person, der har grundlagt en verdensreligion, og i hvis navn danske flag blev brændt for 15 år siden? Det har der i tidens løb været ufatteligt mange bud på. Det har professor i islam, Jakob Skovgaard-Petersen, skrevet en bog om
I ’Muslimernes Muhammad - og alle andres’ beskriver Jakob Skovgaard-Petersen, hvordan den europæiske og mellemøstlige offentlighed de sidste 30 år til tider er flydt sammen og stødt sammen med udgangspunkt i to store skandalesager om Muhammad i kunsten og karikaturen.

I ’Muslimernes Muhammad - og alle andres’ beskriver Jakob Skovgaard-Petersen, hvordan den europæiske og mellemøstlige offentlighed de sidste 30 år til tider er flydt sammen og stødt sammen med udgangspunkt i to store skandalesager om Muhammad i kunsten og karikaturen.

Anders Rye Skjoldjensen

6. november 2020

Fredag udkommer en bog, hvori Kurt Westergaards berygtede karikaturtegning af profeten Muhammad med en bombe i turbanen foruden et væld af gamle afbildninger af profeten er trykt. Jakob Skovgaard-Petersen, forfatter til bogen og professor i Islamiske Studier på Københavns Universitet, har med Muslimernes Muhammad – og alle andres skrevet en bog, der egentlig ikke handler om Muhammad selv, men om de ufatteligt mange mennesker, der har fortolket ham og hans liv siden islams spæde begyndelse på den arabiske halvø for mere end tusind år siden.

Det er også derfor, at hvert af bogens 15 kapitler beskriver nogens version af Muhammad, for eksempel sunniernes, shiitternes eller sågar danskernes. Kurt Westergaards tegning dukker således op i kapitlet med den rammende titel »Skandalernes Muhammad – portrætter til grin og græmmelse«, hvor karikaturtegningen og den efterfølgende krise bliver sat i kontekst og grundigt diskuteret.

At Jakob Skovgaard-Petersen i sin bog bringer tegningen er ikke et »statement«, siger han, da jeg besøger ham i hans hjem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Ete Forchhammer
  • Christian Mondrup
  • Erik Karlsen
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Viggo Okholm
  • Bjørn Pedersen
  • Karsten Nielsen
  • Mikael Aktor
  • Dorte Sørensen
Svend Erik Sokkelund, Ete Forchhammer , Christian Mondrup, Erik Karlsen, Kurt Nielsen, David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, Viggo Okholm, Bjørn Pedersen, Karsten Nielsen, Mikael Aktor og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kaos i Islam, hvis man kan kalde det, bunder vel blandt andet i at man ikke har haft en central fortolker, altså én som hvis mening har betydning, mere end alle andres. Det har vi i kristendommen i Paven, som tidligt satte sig på magten, og som uanset trosretning, alligevel spiller en rolle i de mange forgreninger som kristendommen har udviklet.

@ Jacob Nielsen,

Jeg vil ikke kalde det kaos i islam. Men det er ganske korrekt, at flere magtfulde og voldelige tyranner gennem historien - og i øvrigt i nutiden, har holdt sig ved magten ved egne specielle tolkninger af islam. Disse tolkninger har kun til formål at undertrykke befolkningen til at anerkende sig. Samt til at bruge makabre straffe til dem, der "træder ved siden af" på dette område. Tænk blot på Saudi.

På en måde kan man sammenligne det med den katolske kirkes 2 opfindelser, der gør dem til herre over deres "menighed". - Skærsilden, der straffer, er den ene. - Og hellig-ånden, der forener menigheden med en gud via præsten, er den anden.

Disse 2 "opfindelser" var og er ikke med i den ortodokse religion, som katolicismen er tolket ud fra. Her var der ingen straf og man behøvede ingen præst for at opnå "hellig-ånden". Men på denne måde har de katolske gejstlige faktisk gjort sig helt uundværlige, - i hvert fald for dem, der tror på det.

Men din opfattelse om at paven eller Vatikanet som en samlende magt for de kristne, holder ikke i praksis. Vi bor for tiden i en region, hvor vi har 3 næsten lige store hoved-religioner, de ortodokse, de katolske og de muslimske Og de ortodokse og muslimerne ser ud til at være i enighed med deres gejstlige.

Men - på grund af indvandring gennem mange hundrede år fra mange steder i Europa, Mellemøsten og Vestasien, har vi en stort katolsk menighed, der relaterer til Vatikanet. Men ved siden af denne har vi en række - formentlig 3-4 - meget mindre katolske grupper, der ikke anerkender Vatikanet. Og hvor hver gruppe dyrker deres egne specielle katolske tro med egne kulturelle ceremonier, der også går hundrede eller tusind ar tilbage i tiden.

Så paven som samler for de kristne holder i hvert fald ikke..

@Gert Romme

Bare en mindre men udbredt misforståelse misforståelse: Skærsilden er ikke en straf. Det skal forstås som en renselse af en art, lidt ligesom man brænder hår af slagtegrise, før det som er tilbage så skulle være rent og dermed lukkes ind i himlen. Det lyder jo lidt ubehageligt, så i gamle dage kunne man sælge aflad, som så skulle sikre en at man skulle kortere tid i flammekasteren :)

Kristian Jensen, Flemming Berger og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

@ Morten Balling,

Det ændrer jo ikke ved, at de katolske gejstlige gjorde sig selv til en magtfaktor gennem deres "tolkning" af den ortodokse tro.

I øvrigt kan man fortsætte, og fastslå, at det skete i romerriget, formentlig det mest blodige samfund, verden har set. Her arvede man ikke kejsertronen, alle kunne blive kejsere, men kun e enkelt kejser døde en stille død i sin seng.

Til gengæld var kejseren den eneste egentlige magtfigur, og det var ganske svært at blive kejser. Og i dette magt-klima skabte de gejstlige en ny ordning, der ved deres variation af kristendommen, gav dem magt ved siden af paven.

Men stadig hævder de ortodokse, at deres kristne religion er den eneste korrekte. Og derfor kaldes den her for "den sande lære" og ikke for ortodoks. - I øvrigt er det en så indarbejdet betegnelse, at alle anvender den - også de katolske.

@Gert Romme

Historien har mange eksempler på mere eller bevidst misforståede tolkninger, ikke bare af religion, som senere er blevet "sandheden". Der er f.eks. også det med at Adam var gift med Lilith inden han mødte Eva. Helt overordnet kan man også pege på det med at det gamle testamente ikke var godt nok for alle andre end jøderne, så i stedet indførte man det nye testamente og koranen, og så var det ligesom dem som gjaldt. De ti bud findes i adskillelige versioner, men de påstås alle at være de eneste sande bud.

Når man hele livet har måtte forsage både lysten til at stjæle naboens bil, eller hans kone, så vil man til sidst slås til døden for at "bevise" at de bud man selv tror på er de rigtige. Det ville jo være ærgerligt hvis de andre havde ret. Så havde man måske selv syndet uden at vide det, og samtidig kunne det være at det ikke var syndigt at ryge i høet med nabokonen, sådan som man havde gået og troet.