Interview
Læsetid: 8 min.

Frie Grønne vil tage penge fra Forsvaret og opruste kulturelt

Kulturen skal have et kæmpe økonomisk løft og tages lige så seriøst som andre politikområder. Det er visionen i et nyt udspil fra Frie Grønne, der både vil hylde kunstens egenværdi og bruge den til at omstille samfundet. Vi spurgte Uffe Elbæk, hvordan det hænger sammen
»Hvis du tager materielt forbrug væk fra folk, som vi gerne vil, så skal du give dem mening i stedet for,« siger medstifter af Frie Grønne Uffe Elbæk, som er kommet med et nyt kulturpolitisk udspil, der skal sikre et markant løft af kulturstøtten fra 1,2 til to procent af BNP.

»Hvis du tager materielt forbrug væk fra folk, som vi gerne vil, så skal du give dem mening i stedet for,« siger medstifter af Frie Grønne Uffe Elbæk, som er kommet med et nyt kulturpolitisk udspil, der skal sikre et markant løft af kulturstøtten fra 1,2 til to procent af BNP.

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
9. november 2020

Frie Grønne har slået sig op på antiracisme og klimakamp. Men der er alligevel noget med dem og kulturen, hvis man kigger efter.

Uffe Elbæk er tidligere kulturminister, Niko Grünfeld er tidligere kulturborgmester i København – og nu fremlægger partiet et samlet kulturpolitisk program som deres første officielle udspil overhovedet.

Hvorfor? Fordi kulturen er afgørende for den totale grønne og humanistiske omstilling af samfundet, som de mener, vi skal igennem.

»Når vi skal udvikle en helt ny måde at forstå, hvad et succesfuldt liv er, så er kunst og kultur centralt,« siger Uffe Elbæk.

Frie Grønne lægger op til seks reformspor på området. Grundlæggende er tanken, at hvis kulturen skal spille den rolle i samfundet, som den har potentiale til, så skal borgerne møde kunst og kultur i alle aspekter af livet. Det kalder de en »borgercentreret kulturpolitik«.

Reformsporene består blandt andet af en kulturlov, som man kender det fra klimaområdet, mere frihed til kulturinstitutionerne, mere kunst i det offentlige rum, fokus på ungekultur, mere internationalt udsyn og et markant løft af kulturstøtten fra 1,2 til to procent af BNP.

Det lyder måske lidt rigeligt gavmildt, indrømmer Uffe Elbæk, da Information møder ham på det helt lysegrønne kontor på Christiansborg, hvor Frie Grønne holder til. Men man skal huske på, at der samtidig tages noget fra folk, forklarer han.

»Hvis du tager materielt forbrug væk fra folk, som vi gerne vil, så skal du give dem mening i stedet for,« siger Elbæk. Og det skal kulturen stå for.

»Derfor prøver vi nu at gå ud med det hele som en samlet pakke,« siger han med henvisning til det 11 sider lange, tætskrevne dokument, der udgør Frie Grønnes kulturpolitik.

Frigørelse og forpligtelser

Frie Grønne vil både give de kommunalt- og statsligt støttede kulturinstitutioner »langt større politisk og økonomisk autonomi og selvstyre«, lyder det.

Men partiet understreger samtidig, at alle kulturinstitutioner fremover skal lave fire strategier for henholdsvis øget samarbejde med lokalmiljøet, kontakten til de unge, internationalt samarbejde og mangfoldighed.

– Det lyder jo lidt selvmodsigende, at I vil sætte kulturinstitutionerne fri og samtidig beder dem lave alle de her strategier?

»Kun hvis man ikke kender mellemregningerne. Vi skal have nogle nationale rammer og kvalitetskriterier, men institutionerne skal selv finde ud af, hvordan de kommer derhen.«

– Men ud fra nogle målsætninger, som I vælger?

»Vi siger jo ikke, nøjagtig hvordan indholdet skal være. Vi siger bare, at det er vigtigt, at de for eksempel tænker på mangfoldighed og har en strategi for samarbejde med lokalområdet.«

– Hvad så, hvis en kulturinstitution ikke ønsker mere internationalt samarbejde eller ikke mener, at det passer til den med en mangfoldighedsprofil?

»Altså det ville ligge os meget fjernt at tvinge nogen til at gøre noget imod deres vilje. Men så måtte de jo argumentere for det. Så vil vi i det mindste kræve, at det er et bevidst fravalg,« siger Uffe Elbæk.

Partiet ønsker også at lave Danmarks første kulturlov, som skal fastlægge myndighedernes ansvar for at fremme området, sikre vores adgang til kulturliv og varetage principper som mangfoldighed og bæredygtighed i kulturen.

Information har vist Frie Grønnes kulturpolitiske udspil til en række stemmer fra kulturlivet for at høre, hvad de synes om de konkrete forslag.

Lektor i kulturpolitik Stig Jarl kalder ideen om en kulturlov »sympatisk«.

»Men det vil givetvis være et helvede at få den lavet, og det vil blive meget overordnet og have symbolsk karakter. Jeg ved ikke, hvordan den skulle bruges i praksis. Jeg tror, det kan give mere bøvl end gavn,« siger han, da vi forelægger ham forslaget.

Uffe Elbæk mener også, at loven kan få nogle relativt overordnede formuleringer. Men det er ikke nødvendigvis et problem, siger han.

»Det har klimaloven jo også. Det gode ved at lave det til en lov alligevel er, at alle institutioner, kommuner og regioner skal forholde sig til det. Det er forpligtende, selv om det er nogle meget principielle ting, der står i den.«

Økonomisk løft

Et af de mest opsigtvækkende forslag i Frie Grønnes kulturprogram er at hæve den offentlige støtte til kulturlivet fra 1,2 til to procent af BNP. Det vil betyde, at kulturen kommer til at lægge beslag på en større andel af statens pengepung end eksempelvis Forsvaret.

En del af pengene skal øremærkes mere kunst i det offentlige rum ved at ændre på det såkaldte ’kunstcirkulære‘, der afsætter penge til kunst i forbindelse med byggeri. De vil sænke det fra 1,5 til 0,5 procent, men til gengæld brede det ud, så det også gælder kommuner og regioner.

»Det forslag er helt oppe at ringe. Det er en rigtig god ide,« siger formand for Billedkunstnernes Forbund, Nis Rømer, der blandt andet forestiller sig, at det kan betyde mere kunst i folkeskolerne.

Samtidig foreslår Frie Grønne, at kunstnere, der leverer kunst til det offentlige rum, skal modtage en løbende betaling for deres arbejde.

»Musikere får KODA-penge, og forfattere får bibliotekspenge, der løbende tikker ind. Det får billedkunstnerne ikke, så en lille fast udbetaling, der kan hjælpe bare lidt på huslejen, ville betyde meget,« siger Nis Rømer.

Teaterdirektør på Nørrebro Teater, Mette Wolf, understreger, at flere penge også er afgørende, hvis teatrene skal leve op til Frie Grønnes krav om en international strategi.

»Det er en glimrende idé, det handler bare hundrede procent om økonomi. Så strategien ville bero fuldstændig på private fonde, hvis der ikke kom flere statslige penge – for der er simpelthen ikke økonomi på et teater som mit til et stort internationalt gæstespil,« siger hun.

Men pengene vokser som bekendt ikke på træerne, og ifølge Frie Grønnes egne beregninger vil forslaget løbe op i 18 milliarder kroner ekstra pr. år.

– Hvor skal pengene komme fra?

»Vi vil med vores økonomiske politik beskatte formuer, fast ejendom, finansielle transaktioner og flytte nogle penge rundt fra andre områder, blandt andet Forsvaret. Så i det perspektiv skal vi nok finde pengene,« siger Uffe Elbæk.

»Det er en prioritering frem for noget andet. Det kan godt være, det er mere end Forsvaret, men det er en kulturel oprustning. Og det vil vi hellere prioritere end en militær oprustning.«

Globalt udsyn

Frie Grønne mener, at kunst og kultur spiller en vigtig rolle i opgøret med nogle af tidens politiske strømninger, og de peger blandt andet på »neoliberal kapitalisme« og en »nationalkonservativ grundtone« som eksempler.

Er kunst og kultur nødvendigvis i opposition til neoliberalisme eller kapitalisme?

»Nej, der er også en neoliberal, kommerciel tænkning i dele af kunstlivet. Det vil blive lige så udfordrende for dem som alle andre at tænke økonomi på en ny måde,« siger Uffe Elbæk.

Men er det ikke i opposition til jeres frihedstanke at bruge kunsten aktivt til at inspirere et opgør med konkrete politiske ideologier. Der er vel også liberale og nationalkonservative kunstnere og kulturinstitutioner derude?

»Jojo, man skal ikke tro, at kunstnerne er mere progressive end andre. Men meget af kunsten er bare internationalt orienteret, og historisk har der altid været et udsyn i kunsten, som vi har brug for.«

Frie Grønne taler om en »svækkelse af humanismen«, som blandt andet skyldes, at kunst og kultur har stået for svagt og langt fra det politiske epicenter. Svækkelsen gennemsyrer alt fra vores måde at tale sammen på til vores forhold til internationale institutioner, mener de.

»Hvis kunsten og kulturen havde stået meget stærkt, så er det vores bud, at vi ikke havde oplevet alt det her. For kunsten har udsynet, og kultur er fællesskaber,« siger Elbæk.

–Er det kulturverdenens egen skyld, at den ikke har bidraget positivt til samfundsudviklingen, eller er det de rammer, den har fået?

»Vi har alle sammen en aktie i problemerne, og jeg kunne godt tænke mig, at kunstnerne blandede sig meget mere i samfundsdebatten. De er lidt i deres egen boble. Men det er meget menneskeligt, vi er det også på Christiansborg « siger Uffe Elbæk.

Litteraturprofessor på Roskilde Universitet Lasse Horne Kjældgaard kalder tankerne om et globalt udsyn for »gode gamle argumenter« fra kulturpolitikken om demokratisk dannelse, kritisk tænkning og selvudvikling.

Men hvis de vil komme med en virkningsfuld modfortælling til den nationalkonservative kulturpolitik, som blandt andet Dansk Folkeparti har stået for, må de også erkende, hvorfor den vandt frem, mener han.

»Det er jo et svar på nogle udfordringer, der er skabt af globaliseringen. Man kunne godt savne en dybere refleksion fra Frie Grønne over, hvad kulturpolitikken kan gøre for at vende negative sider ved globaliseringen til noget positivt,« siger Lasse Horne Kjældgaard.

Kunsten som middel

Frie Grønne mener grundlæggende, at kunst og kultur skal bidrage til at skabe et bedre samfund. Men de skriver samtidig, at kunst og kultur har værdi i sig selv.

Det lyder modstridende. Men det er det ikke, siger Uffe Elbæk. Han sammenligner det med forskningsverdenens forskellige dicipliner.

»Der er både grundforskning, hvor man eksperimenterer og ikke har et defineret slutmål, og så er der anvendt forskning, hvor man bruger viden fra grundforskningen til at løse et specifikt problem,« siger han.

Laver man samme opdeling på kulturområdet, kan man sagtens have respekt for begge dele, mener han.

»Vi er meget opmærksomme på, at kunsten ikke må blive instrumentaliseret. Men ved vi også, at vi står over for et civilisationskollaps, som kulturen kan være med at løse.«

Kunst eller kultur

Udspillet har også en skarp opdeling mellem begreberne kunst og kultur. Det står umiddelbart i kontrast til det socialdemokratiske kulturbegreb, hvor kulturordfører Jan Johansen (S) blandt andet har sagt, at der er lige så meget kultur i håndboldhallen som i teatret.

– Er jeres opdeling af kunst og kultur et opgør med den tankegang?

»Absolut. Kunst er en del af kulturen, men det er også noget andet, mere og har en anden opgave. Kunst er grundforskning i at være menneske,« siger Elbæk.

»Det sociale liv, der er i den håndboldhal, hvor jeg sidder på lægterne og får en hotdog og en Cocio, er da fantastisk. Men det er ved gud ikke det samme som at gå i operaen og se Wagner.«

For direktør for Kvindemuseet i Aarhus, Julie Rokkjær Birch, er netop opdelingen mellem kunst og kultur noget af det mest interessante i udspillet.

»Kunsten får lov til at være noget i egen ret. Det er virkelig vigtigt, at de tør ophøje kulturen til noget større,« siger hun.

Målstyring og excel-ark

Med love, strategier og ikke mindst et analyseinstitut, der skal skabe ny viden om dansk kulturliv, lægger Frie Grønnes program op til en formalisering af hele området. Flere ting skal sættes ind i excel-ark.

Den tendens stiller professor Lasse Horne Kjældgaard sig skeptisk over for.

»Jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt gevinsten står mål med indsatsen. Man skal også have tillid, og jeg vil være betænkelig, hvis det økonomiske løft bliver kanaliseret over i et måleapparat,« siger han og understreger, at det dog ikke kan læses direkte ud af udspillet.

»Men de skriver, at kunst kan give adgang til immaterielle værdier, og så taler de om kulturpolitik som en investering og bruger nogle ord fra en logik, som de samtidig vil gøre op med. Der er en modsætning der.«

Ifølge Uffe Elbæk, har han og partiet været meget opmærksomme på det dilemma.

»Men med den situation, vi står i, må man bare erkende, at det også handler om politiske strukturer, økonomi og om at træffe beslutninger på et mere kvalificeret grundlag,« siger han.

»Og hvis det her område skal behandles på niveau med andre politiske områder, skal det tages lige så seriøst.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

<3 !

Klaus Lundahl Engelholt og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Raasted

✔️

Under forudsætning af at vi lever på en fredelig planet, lad os kalde den Utopia, så synes jeg at det lyder som en god idé.

Bjørn Pedersen, jan sørensen, Henrik Andersen, Carl Chr Søndergård og Marie Vibe anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, der er rimeligt, hvis forsvaret mister de midler, der anvendes til udenlandske engagementer.

Men i en usikker verden. som vi netop nu er i, med konstante provokationer fra Rusland, og måske fremtidigt fra Kina, bør Danmark kunne forsvare sig.

Måske er den finske model mulig i Danmark. Finland har grænser til Rusland, og man møder ofte russiske patruljer til fods langt indre far grænsen. Derfor er der forståelse i det finske folk for at kunne forsvare sig, - eller i hvert fald kunne forsinke en given magtovertagelse så længe, at andre lande (først og fremmest Sverige, som man har aftale med) kan komme til undsætning

Finland råder over et virkelig veltræner hjemmeværn på knapt 100.000 deltagere, M/K. Samt ret moderne og højeffektive våben, som ellers kun anvendes til egentlige tropper. Dette hjemmeværn er organiseret i mindre enheder, der er tilpasset de lokale behov, og kan operere uafhængig af hinanden. Og ligesom i Sverige har det finske hjemmeværn også moderne kampfly, der er placeret bunkere i skovene, og ud til vejstrækninger der hurtigt kan omdannes til startbaner.

Og om pengene alene skal gå til kultur, ved jeg ikke. For så længe der er social ulighed i Danmark, bør der anvendes midler til at ændre på dette.

Bjørn Pedersen, Bent Nørgaard, Flemming Berger og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

Så må de Frie Grønnes kultur stå i front Hvis der opstår tvist og skærmydsler c",)

De er jo helt væk. Med aggressive diktaturer rundt om os og et USA der ikke mere vil sørge for Europas sikkerhed er det tid til at bruge flere penge på forsvar. Mange flere penge.

Forsvaret skal ansætte 1000 ingeniører, dataloger og matematikere til at befæste vores infratruktur. Eller flere. Vi skal have opgraderes vores flåde og tilstedeværelse i arktis. osv.

Bent Nørgaard, Jacob Nielsen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

2%

slettet slettet

Det ville nok blive svært at udskille de midler der bruges til udenlandsk engagement. Soldaterne, materiellet og budgettet er nøjagtigt det samme uanset om de ligger på kasernen eller sendes ud af landet.
Den finske model er ikke anderledes end den var i Danmark for 30 år siden. Genindførelse af værnepligt for alle over 18 vil nok ikke blive modtaget med glæde, så tror ikke det kommer til at ske.
Desuden er deres materiel ikke videre moderne. De står over for lige så store investeringer som Danmark gør. De skal f.eks. udskifte deres F18 fly inden for nogle få år, nøjagtigt som Danmark er i gang med at udfase F16.

Finland kan forsvares på jorden med infanteri pga. terrænet, hvilket er forholdsvist billigt. En masse infanteri på Danmarks flade marker er nok ikke det bedste forsvar.

Vi er i forvejen i gang med et Utopia, hvor magten på kloden er overladt til et system, der kræver evig eksponentiel vækst. Det er desværre umuligt at have fortsat eksponentiel vækst på en klode af begrænset størrelse og vi er derfor i gang med den 6. store masse udrydning af arter i jordens historie. Vi ved det godt, men stemmer alligevel på dem der lover mere vækst.
Det er så dumt.

Er utopia ikke vejen frem for krudt og kugler.?
Er der nogen mennesker som tror andre mennesker på kloden vil os noget ondt? Ja de vil også ha indflydelse og alle de andre bilder sig det samme ind som os-bare de kan forsvare sig så angribe rvi ikke!
Hvis vi kigger på os selv har vi ingen intentioner om det og hvorfor er andre så mere onde?
Men vi trænger alle til at lære at løse konflikter helt uden vold og det kunne så blive kulturens opgave at have dette som emne og krav.
Desværre tror jeg ikke mennesket er klar til Elbæks version, men set i forhold til vores højre fløj inkl. socialdemokraterne kender jeg godt mit valg! Uanset jeg er naiv!

Carsten Nørgaard

”Frie Grønne har slået sig op på antiracisme og klimakamp. […] og nu fremlægger partiet et samlet kulturpolitisk program som deres første officielle udspil overhovedet.”

???

”[…] der er alligevel noget med dem og kulturen, hvis man kigger efter […] Niko Grünfeld er tidligere kulturborgmester i København.”

Øj, hvor er der bare så mange elementer i de to første paragraffer, der kan fremtrylle de bitreste minder om kaostragedien Alternativet.

En vælgererklæring for Siddiques skyld kunne det godt blive til, men at stemme på Frie Grønne kommer jeg aldrig til med den baggage. Man har tydeligvis intet lært, når man allerede fra éns første officielle udspil vælger at grünfelde rundt i manegen.

Fool me once…

Troede FG gik ind for man overholder indgaaede aftaler, konventioner, forsvarsaftaler og traktater med mere, Danmark har forfligtet sig internationalt i henhold til forsvaret og vi opfylder paa nuvaerende tidspunkt ikke det aftalte, men de forsvars aftaler Danmark har indgaaet kan altsaa skrottes forstaar man paa FG, det faar mig til at taenke der maa vaere mange andre aftaler vi da kan skrotte saadan helt ensidigt.

slettet slettet

Danmark skal bare gå forrest (være de første) når der uddeles alimsser til 3. landene. Så er vi berretiget til at sænke ulandsbistanden, og se stort på internationale aftaler.