Kommentar
Læsetid: 2 min.

Højskolesangbogen er en bog vi kan dele vores (mørkere) følelser gennem

Kernen i Højskolesangbogen er snarere end værdidebat at dele stærke ord for følelser
Kernen i Højskolesangbogen er snarere end værdidebat at dele stærke ord for følelser

Dalva Skov

Kultur
13. november 2020

Da vi i kulturredaktionen snakkede om, hvor meget og hvad vi skulle gøre ud af udgivelsen af den 19. udgave af Højskolesangbogen – den som vi anmeldte torsdag, og som er hovedperson i dagens kulturtillæg – så diskuterede vi også sangbogens vigtighed for den generelle dansker.

Er den lille blå mest bare en bibel for fællesskabsorienterede kulturtyper som os? Sådan nogen, der har gået på højskole? Og som arbejder på en avis, hvor man på det store redaktionsmøde hver morgen i en præ-coronal fortid gerne sang en sang fra netop den bog, og hvor nogen af os følte, at der så trods alt kom noget solidt, substantielt, eviggyldigt ud af mundene på os, før flygtig snak om morgendagens avisindhold tog over?

Et døgn efter udgivelsen er tvivlen væk. Højskolesangbogen er lige nu national dagsorden. For hvis der er noget, vi danskere kan lide at debattere, til blodet sprøjter, så er det, hvem Vi er.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her